Advokatnævnet er et lovbestemt og uafhængigt klagenævn, oprettet af Advokatsamfundet efter reglerne i retsplejelovens § 144, stk. 1. Advokatnævnet er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Nævnets medlemmer er undergivet lovgivningens regler om tavshedspligt.

Nævnet består af en formand og to næstformænd (dommere), ni advokater (som vælges af Advokatsamfundet) og ni offentlighedsrepræsentanter (som vælges af justitsministeren).

Nævnet holder møde cirka en gang om måneden, og møderne er normalt ikke offentlige. Nævnet træffer tillige visse afgørelser på skriftligt grundlag. Når nævnet træffer afgørelse, er der ligelig fordeling af advokater og medlemmer, der er udpeget af justitsministeren (offentlighedsrepræsentanterne), og dertil kommer formanden (dommer). Hvis der er stemmelighed, er formandens (dommerens) stemme afgørende. Advokaterne vil således altid udgøre et mindretal i nævnet.

Nævnets 21 medlemmer arbejder både samlet (i plenum) og i afdelinger. Nævnet har tre afdelinger.
Langt de fleste sager behandles i en af de tre nævnsafdelinger.
I plenum behandles som udgangspunkt kun følgende sager:

• Principielle sager
• Sager om frakendelse af retten til at drive advokatvirksomhed
• Sager om ophævelse af en frakendelse
  
  

Personligt fremmøde mv.

Advokatnævnets sager behandles på grundlag af parternes skriftlige indlæg og indsendte bilag. Normalt er sagerne godt belyst med parternes skriftlige indlæg, og der er ikke behov for, at parterne giver personligt møde for nævnet.
I adfærdssager der ikke afvises har parterne som udgangspunkt ret til at give møde for nævnet og udtale sig, før deres sag behandles. Advokatnævnet fastsætter datoen for mødet, hvor sagen behandles, og den part, der ønsker personligt fremmøde vil derefter blive indkaldt. Den anden part vil blive orienteret om det personlige fremmøde og om, at vedkommende er velkommen til også at give personligt fremmøde.
Ved personligt fremmøde kan parterne supplere de skriftlige indlæg i sagen, men sagen skal ikke forelægges for nævnet, idet sagen allerede er nævnet bekendt. Parterne forlader mødet, inden afgørelsen træffes.
Formanden kan beslutte, at parterne eller vidner skal afhøres i byretten. Disse muligheder anvendes sjældent.