For højesteretsdommer Kurt Rasmussen var der ingen tvivl, da han for seks år siden fik mulighed for at blive formand for Advokatnævnet. Han var tiltrukket af at kunne få indblik i og arbejde med et bredt sammensat organ med blandt andet advokater og offentlighedsrepræsentanter.

Efter vedtægterne i Advokatnævnet udløber Kurt Rasmussens seksårsperiode med udgangen af november. En af hans mere værdifulde erfaringer fra tiden som formand har været samarbejdet i Advokatnævnet. Advokatnævnet består af 21 medlemmer, der er udpeget af henholdsvis Højesterets præsident, justitsministeren og advokater valgt af Advokatsamfundet. Advokatnævnets sekretariat bistår Advokatnævnet ved klagesagernes forberedelse og behandling.

”Samarbejdet, som jeg har oplevet mellem de forskellige grupper i Advokatnævnet, tager jeg i høj grad med mig. Det har været en unik oplevelse at se, hvordan det gode samarbejde mellem Advokatnævnets sekretariat, dommerne, advokaterne og offentlighedsrepræsentanterne har fungeret. Hertil kommer, at det har været lærerigt at få et indblik i advokatverdenen på en helt anden måde, end jeg tidligere har haft mulighed for, hvor jeg jo blot har set og mødt advokaterne i retten,” siger Kurt Rasmussen.

Kreativitet på skatteområdet

I skattesager kan man få betalt halvdelen af regningen til advokater og revisorer af SKAT, selv om sagen tabes. Ifølge Kurt Rasmussen er der desværre nogle advokater, der er lidt for kreative i den forbindelse.

Et af de værste eksempler var en advokat, der havde en klient, der pendlede mellem Danmark og Sverige. Klienten var utilfreds med størrelsen af sit skattefradrag. Hun indbragte derfor spørgsmålet for landsskatteretten og senere byretten – og tabte i begge instanser. Den skattemæssige værdi af fradraget var på maksimalt 40.000 kr., men regningen fra advokaten lød på 400.000 kr.

”Det er lidt svært at tro på, at en klient betaler en advokat 400.000 kr. for at føre en sag til 40.000 kr. Der var absolut intet principielt i sagen. Da SKAT efter ordningen skulle refundere 50 procent af hendes udgifter til advokat – altså 200.000 kr., valgte SKAT at indbringe spørgsmålet om salærets størrelse for Advokatnævnet, og her fandt vi, at advokatens salær skulle nedsættes til 25.000 kr.,” siger Kurt Rasmussen.

Ifølge Kurt Rasmussen har der tidligere været en del af disse sager, men ingen så grove som denne.

Interessekonflikter

En anden genganger i sagerne, der er blevet behandlet hos Advokatnævnet, har været sager om interessekonflikter. Det kan eksempelvis være sager, der opstår, når advokatvirksomheder fusionerer eller sager om ansættelse af nye medarbejdere, der kommer fra et andet advokatfirma. Herfra kan de så have klientrelationer, der kan være problematiske i forhold til de klienter, som det nye advokatfirma har.

”Hvis den person, som man netop har ansat, så at sige trækker nogle gamle sager med sig over i den nye stilling, kan det have konsekvenser for det nye firma i form af inhabilitet. Man kan i princippet risikere at måtte sige farvel til nogle af firmaets faste klienter, hvis man vil undgå at få en bøde i Advokatnævnet, hvis det vurderes, at der er risiko for en interessekonflikt.” siger Kurt Rasmussen.

 Han understreger, at det er et dilemma. For ingen ønsker naturligvis, at de unge advokater og fuldmægtige bliver stavnsbundne til det kontor, hvor de startede deres karriere.

”Der skal findes en fornuftig ordning og praksis. Og det er ikke nemt. Det er ikke blevet løst i min tid i Nævnet, men vi har med vores praksis forhåbentligt været medvirkende til at lægge yderligere et par brikker i det store puslespil.”

Åbent sind og nye udfordringer

Hvis Kurt Rasmussen skal give et råd til sin efterfølger, højesteretsdommer Ole Hasselgaard, der overtager formandsrollen fra den 1. december, er det, at han skal have et åbent sind og lytte til de andre medlemmer af Advokatnævnet.

”Når vi voterer i en sag i Nævnet er det først en af advokaterne, der forelægger sagen. Dernæst hører man, hvad offentlighedsrepræsentanterne siger om sagen, og slutteligt er det så formanden, der runder af. Ideen med denne ordning er, at alle skal komme til orde.”

”Og så skal man også kunne acceptere, at man en gang imellem kan komme i mindretal, for det er ikke meningen, at man skal blive ved med at debattere, indtil formanden får ret.” siger Kurt Rasmussen.

Kurt Rasmussen kommer ikke til at kede sig efter sin fratræden hos Advokatnævnet. Allerede fra den 1. marts 2023 tiltræder han som formand for Dommerudnævnelsesrådet. Det er organet, hvor man finder de nye dommere og præsidenter for by- og landsretterne, og for Kurt Rasmussen er det et velkomment gensyn.

”Da jeg som ung fuldmægtig startede i Justitsministeriet i 1985 var administration af Domstolene underlagt departementet. I dag ligger opgaven hos Domstolsstyrelsen. En af mine første opgaver i Justitsministeriet var personaleadministration ved Domstolene, og her i min karrieres efterår vender jeg så tilbage til noget af det mere spændende ved personaleadministration.  Nemlig at være med til at bestemme, hvem der skal være de nye dommere. Så man kan vel sige, at ringen er sluttet.”