K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har [advokat A] på vegne af [klager] klaget over advokat Svend Harbo, Aalborg SV.
Klagens tema:
[Advokat A] har på vegne af [klager] klaget over, at advokat Svend Harbo, der bistod hende i forbindelse med oparbejdet skattegæld, har tilsidesat god advokatskik ved ikke at varetage hendes interesser på behørig vis.
[Advokat A] har endvidere på vegne af [klager] klaget over advokat Svend Harbos salær.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 27. februar 2024.
Sagsfremstilling:
Kendelsen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, men Advokatnævnet har gengivet centrale dele af denne.
[Klager], der i en årrække havde drevet selvstændig tolkevirksomhed, havde oparbejdet en skattegæld, som pr. 23. april 2019 udgjorde 531.272,60 kr. [Klager] blev derfor kontaktet af Gældsstyrelsen, som orienterede om, at hendes virksomhed var taget under sanktionsbehandling, og at hendes muligheder var at betale halvdelen af virksomhedens gæld inden den 24. juli 2019 og resten over maksimum tre rater i de efterfølgende måneder eller ved sikkerhedsstillelse eller bankgaranti.
Herefter kontaktede [klager] advokat Svend Harbo, som ved e-mail af 5. juni 2019 bl.a. oplyste følgende:
”Jeg kan sagtens bistå dig med afklaring af indgåelse af afdragsordning der ikke samlet medfører betaling af det fulde beløb, som krævet. Men det forudsætter en del arbejde med henblik på belysning af din tidligere og nuværende situation, betalingsevne, aktiver/passiver mv. Og så er det i øvrigt ikke sikkert at der opnås gunstig resultat, men min erfaring er dog at ved at gribe sagen rigtig an, kan mange gode løsninger skabes.
For opstart af sag med rådgivning med henblik på ovenstående skal jeg anmode om depot på tkr. 25 til min klientkonto [...], legitimation vedr. dig bestående i pas/kørekort og sygesikringsbevis. Der vil løbende ske afregning og opkrævning af nyt depot.
Når jeg har modtaget ovenstående går jeg i gang med dialog med SKAT og vil samtidig gå i gang med at indhente de nødvendige oplysninger fra dig.
Omfanget af tidsforbruget kan aktuel ikke gøres op, idet omfanget af korrespondance og forhandlinger ikke kendes.
Iht. de advokatetiske regler skal jeg ved din underskrift på nærværende bede dig bekræfte, at det er aftalt, at Advokatfirmaet Kvadrat/undertegnede, varetager dine interesser i forbindelse med ovenstående.
Jeg bemærker at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at give en endelig vurdering over, hvad arbejdet med sagen endeligt vil omfatte, idet dette i væsentligt omfang vil afhænge af sagens forløb.
Ordrebekræftelse:
I henhold til de advokatetiske regler skal jeg oplyse dig om, hvorledes sagen vil blive afregnet.
Sagen vil blive afregnet iht. ovenstående. Herunder ud fra følgende parametre:
Den anvendte tid
Arbejdets omfang og vanskelighed
Arbejdet intensitet og kompleksitet
Det med sagen forbundne ansvar
Timetaksten for undertegnede udgør kr. 2.550,00 ekskl. moms/ kr. 3.187,50 inkl. moms.
Timetaksten for sekretærarbejde udgør kr. 500,00 ekskl. moms/ kr. 625,00 inkl. moms.”
Efterfølgende indbetalte [klager] depositum på 25.000 kr. og fremsendte diverse dokumenter.
Ved e-mail 21. juni 2019 skrev advokat Svend Harbo bl.a. følgende:
”Jeg har afventet skatteårsopgørelse 2018/regnskab 2018, da vi henset til tidspunkt på året er nødt til at forholde os til den. Træls resultat revisor er kommet til, men det er jo sådan det er.
Som udgangspunkt får vi udfordringer vedr. fortsat drift. Men giv ikke op. Vi må lægge de nødvendige ressourcer i at se muligheder, og få skabt løsninger for dig, nu og fremadrettet. Som nævnt kan det jo godt indbefatte at du i en periode skal have et ansættelsesforhold.
Jeg kan jo se hvem du sender faktura til. Tror du faktura vil blive betalt, hvis den kommer fra et andet cvr. nr. og med angivelse af anden udsteder, f.eks. [anpartsselskab A]., der er et lille selskab jeg har der laver lidt forskelligt, herunder bogholderimæssig administration [...]? Selskabet vil i en periode kunne få binavn så faktura ser ud som aktuel, blot med andet cvr nr. og sluttende med aps., og naturligvis andet kontonummer, der dog godt kan være i det pengeinstitut du aktuel bruger, men kontohaver vil skulle være selskabet der udsteder faktura? Et hvert andet selskab vil kunne det samme, blot et spørgsmål om at finde en selskabsejer der vil lade arbejde udfakturere, dig ansætte mv. mv. Du vil så fra selskabet skulle have din indtægt udbetalt som løn. Naturligvis ikke en ukompliceret løsning, men dog en løsning i en overgangsperiode. Jeg vil naturligvis foretrække at løsningen skabes via en der er dig bekendt, men hvis du ikke har denne mulighed, så må vi drøfte muligheder og struktur hvis det skal være igennem [anpartsselskab A].
[…]
INDEN VI PLANLÆGGER SKRIVELSE TIL SKAT OG BETALINGER TIL SKAT SKAL JEG LIGE HAVE SVAR PÅ OVENSTÅENDE.”
Advokat Svend Harbo skrev den 22. juli 2019 bl.a. følgende:
”Realistisk vil SKAT derfor trække dit cvr. nr. og dermed mulighed for at udstede faktura for nyt arbejde. Jeg skal anmode dig om daglig at udstede faktura så længe du har cvr. nr. Jeg skal bede dig "lege" med Billy programmet og se om du umiddelbart kan ændre cvr.nr. til f.eks. cvr.nr. [...] der er et af mig ejet selskab benævnt [anpartsselskab B], uden aktivitet og med egenkapital på tkr. 343. Her kunne du godt få lov at fakturere efter nærmere aftale, hvis dit cvr. nr. trækkes. Grunden til at jeg gerne vil have dig til at tjekke om du kan ændre cvr. nr. i dit faktureringsprogram (det kan du formodentlig under [link] når du er logget ind på Billy), er at jeg har brug for at se hvordan en faktura herefter ser ud. Jeg har også brug for at du samme sted prøver at ændre udsteder fra [klager] til […]. Dette da rigtig cvr. nr. og fakturaudsteder skal fremgå af faktura. Hvis du kan ændre både cvr. nr. og navn, så prøver vi at sende et par fakturaer med angivelse af det ændrede cvr. nr. og med tilføjelsen aps. og se hvad der sker. Men samme bankkonto i første omgang, så overfører du blot beløb til min klientkonto efterfølgende, hvorefter vi håndterer betalinger mv. iht. nærmere aftale, og ligeså lønkørsler til dig. Næste step vil så være at få ændret kontonummer, og se om de anvender dette eller det gl.
Men vi har snart brug for at mødes, men lad mig lige få tilbagemelding på ovenstående, idet jeg da vil lave en lille vedtægtsændring i cvr. [...] […]. Inden vi iværksætter at du reelt overgår til at være ansat skal vi naturligvis have en ret indgående drøftelse af forskellige forhold og også have det aftalte skriftliggjort, så der er styr på hvad det koster dig i omkostninger, og hvilke krav jeg har i forbindelse med at lade dig ansætte i selskabet.”
[Klager] blev herefter ansat i [anpartsselskab A] pr. 1. oktober 2019. Samtidig med ansættelsen blev det aftalt, at der blev oprettet en p-enhed i datterselskabet, [anpartsselskab B] […]. En skriftlig ansættelseskontrakt blev efterfølgende udarbejdet den 5. maj 2020.
Ved e-mail af 24. oktober 2019 spurgte [klager] ind til, hvor hurtigt advokat Svend Harbo tænkte, hun kunne få sit eget CVR-nr. igen, hvortil han den 25. oktober 2019 bl.a. svarede følgende:
”[…] ja der kommer til at gå noget tid, du skal jo have betalt din gæld forinden. Vi starter med sidste rate restskat 2018, restskat 2019, kassekredit [bank A], og lidt løbende afdrag til skat. Så der kommer til at gå rigtig lang tid kan du godt fornemme, idet alle de beløb du skal betale jo er beløb der skal være betalt skat af. Det skal naturligvis ske så hurtig som muligt, men også så du har et ok daglig budget, for det er jo også forudsætningen for din flotte daglige indsats. Og som nævnt når vi har ryddet op i restskat 2018, 2019 og kassekredit [bank A], kunne det være [bank A] var med på et lån i det efterfølgende forløb med SKAT, og dermed fremrykning. Men lad os tage den lidt efter lidt.”
[Klager] oplyste den 14. november 2019, at der for hende var to vigtige aspekter, dels at der skulle være penge nok til advokatkontoret, dels at skattegælden kom ud af verden så hurtigt som muligt. Hertil svarede advokat Svend Harbo bl.a. følgende:
”Ja der skal være penge nok til at du nu er blevet ansat, og dermed følgeomkostninger som feriepenge etc., og al den skat du kommer til at betale.
Og så kommer der jo også noget bogføring, revisor og noget advokat.
Vi skal jo have lavet en økonomi ude hos dig så du kan betale din kassekredit i [bank A] ud med beskattede midler, og ligeså stille rolig afvikle SKAT. Det overskud du gerne skulle lave (altså indtægter minus udgifter ind. løn og tilhørende skat), ja det skal der jo betales virksomhedsskat af, 22%. Det der bliver i rest spares stille roligt op som tilgodehavende du har, og der tænker jeg at det kunne være at vi når der var sparet tilstrækkelig op, kunne få revisors accept af et lån fra [anpartsselskab B] til dig til betaling af SKAT så du kunne få cvr. nr. tilbage, og dermed ville vi undgå brug af likviditet til skat det normal udløser hvis vi skulle udbetale beløb til dig. Du vil jo dog så have gæld til [anpartsselskab B]., imen tilbagebetalingen hertil kan vi nemmere styre end til SKAT. Men det kigger vi på når vi når længere, idet der også er masse skattemæssige forhold vedr. sådan udbetaling, og måske kan vi ende i at løsningen er, at du køber [anpartsselskab B]/[…] for det der hedder indre værdi. Jeg kan altid gøre selskabet klart hertil, og stifte andet selskab.
Men her og nu skal der tjenes penge, styr på din daglige behov for økonomi, nedbringes gæld i [bank A], og laves afviklingsordning med SKAT, da de ellers på et tidspunkt laver lønindeholdelse. Og når jeg skriver her og nu, så er det nok 2-4 mdr. der vil gå inden vi er der, hvor der styr på din daglige behov for økonomi, dvs. før vi kan påbegynde den øvrige del.”
I perioden fra den 5. maj 2020 til den 21. august 2023 blev der løbende indgået ca. 30 aftaler mellem på den ene side [klager] og på den anden side [anpartsselskab A] eller [anpartsselskab B]. Fælles for aftalerne var, at de var indgået ”på baggrund af omsætning i […] som denne fremgår af kontoudtog […], vedr. j.nr. 00208, hvor al omsætning som har relation til arbejdstager og […] er indsat.” Hovedparten af aftalerne indebar, at [anpartsselskab B] fra den nævnte konto skulle modtage betaling til dækning af revisorudgifter, bogføringsudgifter, advokatudgifter, driftsherrevederlag og efterreguleringer i henhold til momsopgørelse. Enkelte af aftalerne indebar, at [klager] fra den nævnte konto skulle modtage bonus.
De beløb, der kan henføres til posterne revisorudgifter, bogføringsudgifter, advokatudgifter og driftsherrevederlag, kan samlet for perioden opgøres til 1.542.000 kr.
[Advokat A] har oplyst, at der herudover efter [klagers] ansættelse blev udloddet over 1.000.000 kr. i udbytte fra [anpartsselskab B], hvor advokat Svend Harbo er eneste reelle ejer, samt at [anpartsselskab A] ligeledes ses at have opnået en langt større omsætning efter [klagers] ansættelse, og at der også i dette selskab blev udloddet udbytte.
I samme periode fik [klager] udbetalt sammenlagt ca. 2.000.000 kr. i bruttoløn.
[Advokat A] har på baggrund af resultatopgørelser fra […] opgjort den samlede indtægt, som [klager] via sit arbejde som tolk under advokat Svend Harbo genererede i perioden fra 2019 til november 2023, til i alt 6.355.425 kr. [Klager] påbegyndte først sit arbejde under advokat Svend Harbo i september 2019, og advokat Svend Harbo har oplyst, at den af [klager] genererede omsætning i 2019 udgjorde 370.000 kr.
Den samlede indtægt genereret af [klager] kan for perioden således opgøres til ca. 5.250.000 kr.
Den 12. marts 2023 forsøgte [klager] at få en status på restgælden til Skat. Da [klager] ikke kunne få oplyst sin restgæld, kontaktede hun Gældsstyrelsen, som ved brev af 11. september 2023 fremsendte en oversigt over hendes gæld. Det fremgik, at restgælden pr. 11. september 2023 var 457.292,36 kr.
Endvidere besluttede hun at rådføre sig med en anden advokat – [advokat A]. [Klager] ophørte herefter med at besvare advokat Svend Harbos henvendelser, ligesom hun undlod at fakturere yderligere under hans CVR-nr., da hun i mellemtiden havde fået afklaret situationen med Skat og fået sit gamle CVR-nr. tilbage.
[Advokat A] orienterede ved e-mail af 18. december 2023 advokat Svend Harbo om, at [klager] pr. udgangen af december 2023 opsagde enhver form for ansættelsesaftaler indgået med ham og hans selskaber.
Advokat Svend Harbo ophævede herefter den 27. december 2023 [klagers] ansættelsesforhold som følge af misligholdelse bl.a. med henvisning til udeholdt omsætning genereret i en periode, hvor [klager] udførte arbejde for og var aflønnet af [anpartsselskab B].
Parternes påstande og anbringender:
Henset til omfanget af parternes anbringender er alene uddrag gengivet nedenfor. Samtlige af parternes indlæg har indgået i Advokatnævnets behandling af sagen.
Klager:
Adfærdsklagen
[Advokat A] har på vegne af [klager] påstået, at advokat Svend Harbo har tilsidesat god advokatskik ved ikke at varetage hendes interesser på behørig vis, herunder ved at overtage kontrollen med hendes økonomiske forhold og herved tilegne sig et beløb på over 2.500.000 kr.
[Advokat A] har i relation til spørgsmålet om, hvorvidt klagen er indgivet rettidigt, anført, at klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor en klager er blevet bekendt med det forhold, der klages over. [Klager] havde – som uddybet nedenfor – under det lange forløb tiltro til, at advokat Svend Harbo varetog hendes interesser, det vil sige at sørge for, at hendes skattegæld blev nedbragt. Først ultimo 2023 begyndte tilliden til advokat Svend Harbo at krakelere, særligt da han – på trods af gentagne henvendelser og opfordringer – på intet tidspunkt leverede oplysninger om status i skattesagen, men derimod oplyste, at den slags ville man aldrig få oplyst hos Skat.
I relation til spørgsmålet om, hvorvidt den påklagede adfærd skete som led i et advokat-/klientforhold, har [advokat A] anført, at advokat Svend Harbo ikke kan dække sig ind under, at [klager] blev ansat i et af hans selskaber og henvise til, at der dermed var tale om et ansættelsesforhold og ikke et advokat-/klientforhold. Parternes korrespondance igennem hele forløbet dokumenterer tydeligt, at advokat Svend Harbo i hele perioden agerede advokat for [klager]. Advokat Svend Harbo signerede konsekvent al korrespondance med [klager] med sin advokatsignatur, ligesom han udadtil ved kontakt til tredjemand agerede [klagers] advokat. [advokat A] har endvidere påpeget, at der i et ansættelsesforhold ikke opkræves advokatudgifter.
For så vidt angår advokat Svend Harbos opdrag har [advokat A] henvist til e-mail af 5. juni 2019, hvor det fremgår, at advokat Svend Harbos arbejde bestod i at bistå [klager] med afklaring af en afdragsordning, der ikke samlet ville medføre betaling af det fulde beløb. Under et møde den 5. august 2019 gav [klager] udtryk for, at hun ville betale sin gæld til Skat, og at det var formålet med at antage en advokat, ligesom hun under et møde den 14. november 2019 gentog, at det var særligt vigtigt for hende, at skattegælden hurtigst muligt kom ud af verden, og at der var penge til advokat Svend Harbo.
I relation til det, som advokat Svend Harbo har anført om bl.a. gældssanering, har [advokat A] anført, at [klager] aldrig har udtrykt ønske om gældssanering. [Klager] ønskede gælden indfriet så hurtigt som muligt. [Advokat A] har videre anført, at gældssanering dog ville give god mening for advokat Svend Harbo, da det ville indebære en periode, hvor [klager] ville være afhængig af hans rådgivning og være ”stavnsbundet” til ham. Det er [klagers] formodning, at dette var årsagen til, at advokat Svend Harbo var så insisterende i forhold til gældssanering.
[Advokat A] har endvidere anført, at advokat Svend Harbo som løsning på [klagers] problem – at hun ikke kunne fakturere for sit arbejde – foreslog, at hun kunne overgå til at være ansat i et af advokat Svend Harbo ejet selskab. Advokat Svend Harbo informerede hende om, at dette var hendes eneste løsning, hvis hun skulle fortsætte sit virke som tolk. Da [klager] havde udsigt til at få hele sit eksistensgrundlag revet væk under sig, fulgte hun advokat Svend Harbos anbefaling. Det, som advokat Svend Harbo har gjort gældende om, at han alene nævnte muligheden for og tilbød, at [klager] kunne blive ansat i et af ham ejet selskab, er ikke en korrekt udlægning af forløbet. Der var tale om rådgivning ud fra en forudsætning om, at [klagers] tolkevirksomhed skulle overgå til [anpartsselskab B], jf. e-mail af 22. juli 2019. E-mailen skal læses med tanke på, at [klager] på daværende tidspunkt i desperation havde kontaktet advokat Svend Harbo velvidende, at hun risikerede aldrig at blive frigjort af sin skattegæld, såfremt hun lod sig ansætte som tolk på normale vilkår. [Klager] blev desuden aldrig oplyst om udgifterne forbundet med den foreslåede løsning, og hun havde aldrig kunnet forudse udgifter for et millionbeløb.
I relation til det, som advokat Svend Harbo har anført om den risiko, han påtog sig, har [advokat A] henvist til ansættelseskontrakten, hvor det fremgår af pkt. 5.4, at den aftalte månedsløn forudsatte, at arbejdstager havde sædvanlig aktivitet, og af pkt. 5.7, at der alene udbetaltes løn, dersom balancen for […] forrige år udviste overskud. Advokat Svend Harbo sikrede sig således, at ansættelsen af [klager] ikke medførte nogen risiko, og med henvisning til den samlede indtægt genereret af [klager] er det af [advokat A] anført, at advokat Svend Harbo i hvert fald tog sig betalt for den påståede risiko.
[Advokat A] har endvidere gjort gældende, at advokat Svend Harbo overtog administrationen af og kontrollen med stort set alle økonomiske aspekter af [klagers] tilværelse – ikke alene i forbindelse med hendes tidligere virksomhed, men også i forhold til hendes privatøkonomi. Han pressede på, så [klager] arbejdede på højtryk i troen om, at der kom styr på hendes gæld til Skat, og at advokat Svend Harbo gjorde alt i sin magt for at få betalt gælden. Advokat Svend Harbo kom helt ind på livet af [klager], og store dele af deres korrespondance vedrørte meget private aspekter af hendes liv. [Advokat A] har henvist til en række eksempler, herunder e-mail af 12. juli 2020, hvor advokat Svend Harbo skrev følgende til [klager]:
”Helt grundlæggende at du ikke er matematisk skruet sammen, og når man så kombinerer det med noget arv/miljø, hvor du ikke har lært den grundlæggende matematik, bogføring, budgettering, udgifter/indtægter, ja så går det galt, specielt når man kombinerer det med noget trøsteforbrug som følge af at man kommer bagefter, og tingene er lidt trælse. Mange har i din situation sat arbejdsevnen over styr eller [...] fået et misbrug, og det er altid nemmere at få hvis grænserne for omfang piller alkohol mv. er flyttet som følge af det man har set under opvækst..
Men du har din arbejdsevne, intet alkohol/pillemisbrug, og jo faktisk ej heller noget lykke ved trøsteforbrug. Det vi er i gang med er reelt blot luksusudgaven af luksusfælden. At få samlet op på fortiden, få styr på nutiden, og lagt en plan for fremtiden, og så samtidig fastholde din arbejdsevne.”
[Advokat A] har videre anført, at [klagers] daglige virke udadtil var uændret. Hun bookede opgaver, fakturerede kunder, som hun altid havde gjort, og forestod al korrespondance med kunderne, herunder når der skulle rykkes for betaling, men beløbene blev indbetalt til en konto i advokat Svend Harbos selskab. [Klager] rapporterede løbende til advokat Svend Harbo i forhold til de opgaver, hun havde udført og de beløb, der var faktureret. I relation til det, som advokat Svend Harbo har anført om, at [klager] frit kunne opsige ansættelsesforholdet, har [advokat A] anført, at [klager] ikke anså forløbet som et ansættelsesforhold, men primært som et advokat-/klientforhold.
[Advokat A] har endvidere anført, at [klager] i gennemsnit havde ca. 35 effektive tolketimer om ugen, svarende til 50-60 timers arbejde inkl. forberedelse. [Advokat A] har stillet det spørgsmål, at hvis ikke dette var med henblik på at få bragt sine gældsforhold med Skat i orden, hvorfor så, da en tolk under ansættelse til sammenligning har i gennemsnit 20 effektive tolketimer om ugen.
Det er videre anført, at [klager] løbende spurgte til, hvornår hun realistisk kunne forvente at få sit eget CVR-nr. igen, og at advokat Svend Harbo hertil havde svaret, at der kunne gå rigtig lang tid. [Klager] spurgte endvidere ind til Skat, da det alt andet lige var årsagen til, hun kontaktede advokat Svend Harbo, men han var under hele forløbet meget afvisende i forhold til at oplyse noget om hendes sag hos Skat. [Klager] troede oprigtigt på, at hendes eneste mulighed for at få indsigt i sin gældssituation var via advokat Svend Harbo. Advokat Svend Harbo begyndte i stedet at nævne gældssanering, hvilket han også gerne bistod med, men [klager] var tilbageholdende hermed, da det aldrig havde været hendes intention, at hun ikke skulle betale sin gæld, og da hun havde en forventning om, at gælden snart ville være afdraget.
Ved klagens indgivelse var der indgået endelig aftale med Gældsstyrelsen om afdrag af gælden, hvilket i øvrigt var ganske problemfrit. [Advokat A] har anført, at en sådan aftale nemt kunne være indgået flere år tilbage. Ligeledes var det problemfrit for [klager] at få genetableret sig gamle CVR-nr. To scenarier, advokat Svend Harbo i over tre år ikke formåede, og som han i øvrigt havde oplyst, var umuligt. [Advokat A] har i relation hertil gjort gældende, at det ”setup”, advokat Svend Harbo lavede, var ”for egen vindings skyld”.
[Advokat A] har anført, at der ud over lønindeholdelse ikke skete nogen form for betaling af [klagers] gæld i perioden, fra hun kontaktede advokat Svend Harbo, til hun afsluttede samarbejdet i 2023. Da hun afbrød samarbejdet, næsten fire år efter det blev indledt, udgjorde hendes skattegæld 515.947,84 kr. [Klager] har fortrudt, at hun kontaktede advokat Svend Harbo og stolede på ham.
[Advokat A] har sammenfattende gjort gældende, at advokat Svend Harbo i egenskab af advokat i fire år systematisk og ved brug af sine selskaber og et maskeret ansættelsesforhold udnyttede en godtroende klient, hvilket han modtog betydelige beløb for.
Salærklagen
[Advokat A] har på vegne af [klager] påstået, at advokat Svend Harbos salær skal bortfalde, og har til støtte herfor henvist til det opnåede resultatet samt sagens varighed. [Advokat A] har endvidere gjort gældende, at der kun er modtaget en indledende kort ”salæraftale”, som ikke er dækkende for sagsforløbet.
[Advokat A] har i relation til spørgsmålet om, hvorvidt klagen er indgivet rettidigt, anført, at advokat Svend Harbo senest i august 2023 foretog afregning med 37.500 kr. til advokatudgifter og 42.000 kr. til driftsherrevederlag, og at klagefristen regnes fra endelig afgrening. Den omstændighed, at der ikke siden den 14. september 2019 har været udstedt fakturaer til [klager], kan ikke føre til, at der skal ske afvisning af klagen, da der siden denne dato har været fremsendt 29 aftaler til underskrift hos [klager], hvorved der samlet blev opkrævet 562.500 kr. for advokatudgifter og 779.500 kr. for driftsherrevederlag. Advokat Svend Harbo udarbejdede de skriftlige aftaler, der udgør grundlaget for [advokat A’s] opgørelse, som advokat Svend Harbo i klagesagen har bestridt. Advokat Svend Harbo kan ikke dække sig ind under, at der ikke blev faktureret direkte til [klager].
Til støtte for det opgjorte salær på ca. 2.500.000 kr., har [advokat A] gjort gældende, at advokat Svend Harbo siden [klagers] ansættelse har modtaget 1.542.000 kr., som kan henføres til posterne revisorudgifter, bogføringsudgifter, advokatudgifter og driftsherrevederlag, og at der herudover efter hendes ansættelse i 2019 er udloddet udbytte i selskabet [anpartsselskab B] – hvor advokat Svend Harbo er eneste reelle ejer – med over 1.000.000 kr. Ligeledes ses selskabet [anpartsselskab A] at have opnået en langt større omsætning efter [klagers] ansættelse, og også i dette selskabet er der i 2021 og 2022 udloddet udbytte. Samlet har advokat Svend Harbo modtaget over 2.500.000 kr. i forbindelse med sin håndtering af [klagers] sag. Beløbene blev modtaget af advokat Svend Harbos selskaber, hvor han er eneste reelle ejer, og den omstændighed, at advokat Svend Harbo har forsøgt at ”gemme sig under en anden konstruktion”, hvor han ikke modtog de omtalte beløb i sin egenskab af advokat, er ganske forkasteligt.
[Advokat A] her videre gjort gældende, at [klager] i forbindelse med ansættelsen fik udbetalt 2.014.905,67 kr. i løn, og at indtægterne som følge af hendes arbejde som tolk i perioden udgjorde 6.355.425 kr., som blev indbetalt til advokat Svend Harbos selskaber.
[Advokat A] har på den baggrund anført, at advokat Svend Harbo i fire år modtog over 600.000 kr. årligt for at bistå [klager] med en skattegæld på ca. 500.000 kr., som ved bistandens ophør i øvrigt bestod uændret. Det, som advokat Svend Harbo har anført om, at det var sikret, at [klager] var indforstået med, hvilke udgifter der skulle afholdes ud over løn, er ikke korrekt, da der ingen gennemsigtighed var fra advokat Svend Harbos side i forhold til udgifter, hvilket der fortsat ikke er.
Indklagede:
Adfærdsklagen
Advokat Svend Harbo har principalt påstået afvisning og har til støtte herfor gjort gældende, at klagefristen er overskredet. Dertil kommer, at den påklagede adfærd ikke har relation til advokat Svend Harbos virke som advokat, men derimod et ansættelsesretligt forhold mellem hans selskaber og [klager]. Såfremt [klager] mener at have et ansættelsesretligt krav, vil dette skulle afklares ved en civilretlig sag. Aktuelt er der en tvist mellem [klager], [advokat A] og advokat Svend Harbo, da der i december 2023 blev foretaget dispositioner under instruktion af [advokat A], der havde karakter af mandatsvig, idet der i andet regi blev faktureret for arbejdsopgaver, der var udført i perioden fra ultimo oktober til ultimo december 2023. Arbejdsopgaverne havde relation til kunder, der hidtil var blevet faktureret for [klagers] tolkeydelser, [klager] var i et ansættelsesforhold hos [anpartsselskab B] og modtog løn herfor, hun anvendte MasterCard udleveret af [anpartsselskab B] til betaling af driftsudgifter i perioden, hvor tolkeydelserne var leveret, og hun havde ikke bragt sit ansættelsesforhold til ophør.
Advokat Svend Harbo har i forlængelse heraf anført, at der ved en eventuel straffesag vil skulle tages stilling til, hvorvidt de forhold, der ligger til grund for klagen, berettigede, at [klager] foretog ovenstående dispositioner. Advokatnævnet vil derfor formentlig skulle afvise klagen.
Advokat Svend Harbo har subsidiært påstået frifindelse og til støtte herfor gjort gældende, at han kontaktede Gældsstyrelsen i forsøget på at skabe dialog og om muligt få etableret en afdragsordning. Herefter pågik korrespondance, møder, telefonsamtaler og forhandlinger med Gældsstyrelsen, hvilket [klager] løbende blev faktureret for – senest den 14. september 2019.
Det er videre anført, at [klager] på et tidspunkt blev tilbudt ansættelse i [anpartsselskab A], og at bruttolønnen blev fastsat til 35.000 kr., hvilket var niveauet for ansatte tolke. Arbejde udført efter den 3. september 2019 blev faktureret i [anpartsselskab B], og omsætningen, som [klager] skabte frem til december 2019, udgjorde 370.000 kr. Ansættelsesforholdet blev formaliseret med ansættelseskontrakt i maj 2020 og efterfølgende tillæg hertil af 1. juli 2022. Herefter var samtlige ansættelsesvilkår klart og tydeligt fastlagt, og [klager] var fuldt ud bekendt hermed. [Klager] kunne i øvrigt frit opsige ansættelsesforholdet, forhandle løn og arbejdsvilkår.
Efter ansættelse var forventningen, at [klager] ville indsende ansøgning om singulær akkordordning med Skat, men det viste sig, at der var en række øvrige gældsposter, hvorfor det ikke var muligt. Da gælden til Skat skulle betales med beskattede kroner, og [klager] også skulle have penge til egne udgifter m.v., skulle der skabes en indtjening på mere end 2.000.000 kr., før gælden var betalt. Herefter bestod muligheden for gældssanering under sædvanlige vilkår, men idet gælden og hele situationen var relativt ny, og eftersom [klager] ønskede at afdrage private gældsforhold først, blev der ikke indsendt ansøgning om gældssanering. Gældssanering blev også efterfølgende drøftet ad flere omgange, herunder ultimo 2022 og i sommeren 2023.
Advokat Svend Harbo har anført, at [klager] – ligesom øvrige ansatte – som sædvanligt råd og dåd modtog vejledning. Advokat Svend Harbo bistod ikke med opfølgning på [klagers] aktuelle gældsforhold. For så vidt angår opfølgning på hendes gæld hos Skat, bistod advokat Svend Harbo ej heller hermed, idet gældens størrelse blev vurderet uinteressant henset til kommende gældssanering. Advokat Svend Harbo har ikke kendskab til [klagers] egen viden om gælden. Dog fremgår det af sagens bilag, at [klager] den 11. september 2023 modtog opgørelse over gæld til inddrivelse. Opgørelsen blev ikke drøftet med advokat Svend Harbo, hvilket understøtter, at hun ikke opfattede ham som hendes advokat i denne sammenhæng.
Advokat Svend Harbo har afslutningsvis anført, at såfremt Advokatnævnet måtte komme frem til, at han som advokat havde pligt til at vejlede [klager] vedrørende muligheden for gældsordning og/eller afdragsordning med Skat, har den ydede vejledning været fyldestgørende og i overensstemmelse med god advokatskik.
Salærklagen
Advokat Svend Harbo har påstået afvisning af salærklagen og har til støtte herfor anført, at der ikke siden den 14. september 2019 har været udstedt fakturaer til [klager].
Det er endvidere anført, at det af hensyn til bonusaftalen i ansættelseskontrakten er sikret, at [klager] var indforstået med, hvilke udgifter der skulle afholdes ud over løn. Arbejdsgiver afholdt sædvanlige udgifter, og herudover skulle der naturligvis være plads til aflønning af advokat Svend Harbo i [anpartsselskab B], hvilket i 2023 skete med 20.000 kr. pr. måned, hvor ca. 10.000 kr. kunne henføres til arbejde med relation til tolkevirksomheden. Derudover har [anpartsselskab B] fra Advokatfirmaet Kvadrat ApS modtaget fakturaer vedrørende sekretær og kontorhold, hvor også halvdelen havde relation til tolkevirksomheden. Der blev løbende hos [klager] indhentet underskrifter på, at der skulle afholdes disse udgifter, og at disse udgifter ville påvirke hendes mulighed for bonus. [Klager] fik endvidere stillet et MasterCard til rådighed. Advokat Svend Harbo har anført, at når ovenstående gøres op, er der et mindre overskud, men enhver drift skal jo gerne give et positivt dækningsbidrag, herunder af hensyn til uforudsete udgifter og hændelser. Den fulde driftsrisiko lå i øvrigt hos advokat Svend Harbo som arbejdsgiver. Hvis [klager] mener, der burde havde været en anden omkostningsstruktur, er der tale om et ansættelsesretligt forhold.
For så vidt angår det af [advokat A] opgjorte salær har advokat Svend Harbo bestridt opgørelsen i sin helhed, allerede fordi der ikke har været fremsendt fakturaer fra advokat Svend Harbos advokatfirma. Han har ikke som advokat modtaget de opgjorte beløb. Det er udgifter, der mellem [klager] og advokat Svend Harbo var enighed om, skulle afholdes, når der skulle ses på, i hvilket omfang der var basis for bonus – alt med udgangspunkt i ansættelseskontrakten.
Herudover har advokat Svend Harbo anført, at selskabet [anpartsselskab B] pr. 31. december 2018 havde tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser på 248.000 kr. og pr. 31. december 2019 på 163.000 kr., hvor en del havde relation til den i efteråret opstartede tolkevirksomhed. Udbytte fra [anpartsselskab B] har relation til aktivitet i selskabet, herunder de øvrige aktiviteter.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Adfærdsklagen
Fristen for at indgive klager over advokaters adfærd findes i retsplejelovens § 147 b, stk. 2, og i § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1630 af 19. december 2024 om Advokatnævnets virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v., hvoraf det fremgår, at klager skal indgives inden 1 år efter, at klageren blev bekendt med det forhold, som klagen vedrører. Advokatnævnet kan dog behandle en klage, der er indgivet for sent, når fristoverskridelsen er rimeligt begrundet.
[Advokat A] har på vegne af [klager] klaget over, at advokat Svend Harbos bistand over en 4-årig periode ikke resulterede i, at hendes skattegæld væsentligt blev nedbragt, hvilket hun blev bekendt med ved kontakten til Gældsstyrelsen i september 2023. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at afvise adfærdsklagen som for sent indgivet og realitetsbehandler herefter klagen.
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Efter retsplejelovens § 126, stk. 4, må en advokat ikke uden for sin advokatvirksomhed i forretningsforhold eller andre forhold af økonomisk art udvise en adfærd, der er uværdig for en advokat.
Advokatnævnet lægger til grund, at advokat Svend Harbo fik i opdrag at bistå [klager] med at nedbringe den af hende oparbejdede skattegæld. Nævnet har herved lagt vægt på indholdet af advokat Svend Harbos ordrebekræftelse af 5. juni 2019, hvor han oplyste, at han kunne bistå ”med afklaring af indgåelse af afdragsordning der ikke samlet medfører betaling af det fulde beløb”, og at han ville gå i dialog med Skat samt indhente de nødvendige oplysninger. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at advokat Svend Harbo efter ansættelsen af [klager] fortsatte med at være involveret i hendes skatteforhold, jf. bl.a. e-mails af 25. oktober og 14. november 2019.
På denne baggrund og henset til, at advokat Svend Harbo konsekvent signerede korrespondance med sin advokatsignatur, finder Advokatnævnet, at advokat Svend Harbos adfærd i forbindelse med den foreliggende klage skal vurderes efter retsplejelovens § 126, stk. 1.
Som anført fik advokat Svend Harbo i opdrag at nedbringe den af [klager] oparbejdede skattegæld på ca. 530.000 kr. Det fremgår af sagen, at [klager] kort tid efter, at advokat Svend Harbo havde fået dette opdrag, blev ansat i [anpartsselskab A], hvorfra hun fortsatte sin hidtidige beskæftigelse med at levere tolkeydelser. Der er ikke fremlagt oplysninger, hvorefter det kan lægges til grund, at det nævnte opdrag blev ændret i den forbindelse eller efterfølgende.
Advokatnævnet lægger efter det oplyste og henset til de fremlagte resultatopgørelser endvidere til grund, at [klager] via sit arbejde som tolk i perioden fra september 2019 til november 2023 frembragte en indtægt på omkring 5.250.000 kr., som blev faktureret fra og indbetalt til advokat Svend Harbos selskaber, hvor han er eneanpartshaver.
Endvidere lægger Advokatnævnet på baggrund af de fremlagte lønsedler til grund, at [klager] i perioden fik udbetalt ca. 2.000.000 kr. i bruttoløn.
Nævnet lægger videre til grund, at der i perioden fra den 5. maj 2020 til den 21. august 2023 løbende blev indgået ca. 30 aftaler ”på baggrund af omsætning i […] som denne fremgår af kontoudtog […], vedr. j.nr. 00208, hvor al omsætning som har relation til arbejdstager og […] er indsat”, og at aftalerne indebar, at [anpartsselskab B], hvor advokat Svend Harbo er eneanpartshaver, fra den nævnte konto skulle modtage betaling til dækning af bl.a. revisorudgifter, bogføringsudgifter, advokatudgifter og driftsherrevederlag, som for perioden sammenlagt udgjorde 1.542.000 kr.
Det fremgår af Gældsstyrelsens kontoudtog over [klagers] gæld, at denne forud for kontakten til advokat Svend Harbo pr. 23. april 2019 udgjorde 531.272,60 kr., og at gælden umiddelbart forud for, at [klager] afsluttede samarbejdet, pr. 11. september 2023 udgjorde 457.292,36 kr.
Advokatnævnet finder efter det anførte, at [klager] har sandsynliggjort, at advokat Svend Harbo, som oprindeligt fik i opdrag at nedbringe den af [klager] oparbejdede skattegæld, ikke i tilstrækkeligt omfang har varetaget hendes interesser. Heroverfor har advokat Svend Harbo ikke fremlagt oplysninger eller andet, der efter nævnets opfattelse kan afkræfte dette.
På den baggrund finder Advokatnævnet, at advokat Svend Harbo har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, idet nævnet efter det anførte lægger til grund, at han ikke i tilstrækkeligt omfang har varetaget [klagers] interesser i det samlede forløb, der er beskrevet ovenfor.
Nævnet finder navnlig henset det oplyste om de beløb, der blev overført til advokat Svend Harbos selskaber, at der er tale om en særdeles grov tilsidesættelse af god advokatskik, og Advokatnævnet pålægger derfor i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, advokat Svend Harbo en bøde på 80.000 kr. Ved fastsættelsen af bødens størrelse har nævnet navnlig lagt vægt på, at der var tale om et langvarigt forløb, at de beløb, der blev overført til advokat Svend Harbos selskaber, var meget betydelige, og at han må antages herigennem at have varetaget egne interesser i stedet for [klagers] interesser.
Advokat Svend Harbo kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Salærklagen
Henset til de i sagen foreliggende oplysninger, og at der er uenighed mellem sagens parter om, hvorvidt de omtalte beløb kan karakteriseres som salær, samt de uafklarede forhold i relation til størrelsen på det beløb, som advokat Svend Harbo reelt har modtaget i perioden fra den 5. maj 2020 til den 21. august 2023, finder Advokatnævnet, at en stillingtagen til salærklagen forudsætter en stillingtagen til den underliggende sags realitet og en bevisførelse, som ikke er egnet til at finde sted for nævnet.
Reglen om, at Advokatnævnet kan afvise sager, der efter deres beskaffenhed ikke kan påkendes af nævnet, står i § 10, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1630 af 19. december 2024 om Advokatnævnets virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.
Herefter bestemmes:
Advokat Svend Harbo pålægges en bøde til statskassen på 80.000 kr.
Salærklagen afvises.
På nævnets vegne
Ole Hasselgaard