K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har [advokat A] på vegne af [klager 1] og [klager 2] klaget over advokat Jesper Ganzhorn Ørskov, Aarhus C.
Klagens tema:
[Advokat A] har på vegne af [klager 1] og [klager 2] klaget over, at advokat Jesper Ganzhorn Ørskov har tilsidesat god advokatskik ved at fremme klientens interesser på utilbørlig vis, herunder ved som advokat for [anpartsselskab A] at foretage ugyldige selskabsretlige dispositioner vedrørende ændringer i ledelsen i [anpartsselskab B].
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 16. august 2024.
Sagsfremstilling:
[Klager 2], hvis reelle ejer var [klager 1], ejede sammen med [anpartsselskab A], hvis reelle ejere var [X] og [Y], selskaberne [anpartsselskab C] og [anpartsselskab B].
Af ejeraftalen i [anpartsselskab B] fremgik bl.a.:
Ӥ 5
Ledelse og beslutninger i selskabet:
Selskabet ledes af henholdsvis en bestyrelse og en direktion, jfr. herved vedtægterne.
[Klager 1] er berettiget til at kræve at deltage i selskabets bestyrelsesmøder.”
Ved e-mail af 12. marts 2024 til [X] og [Y] meddelte [klager 1], at han ønskede at sælge sine anparter i [anpartsselskab B].
Der opstod herefter en konflikt mellem parterne, og der var bl.a. uenighed om, hvorvidt [klager 1] havde opsagt sin stilling i forbindelse med sit ønske om salg af anparter, og om han var berettiget til at modtage løn. Senere i processen opstod der endvidere uenigheder om anparternes værdiansættelse. [Anpartsselskab A] blev bistået af advokat Jesper Ganzhorn Ørskov.
Ved e-mail af 4. juni 2024 til [klager 1] skrev [X], at han i forbindelse med [klager 1’s] udtræden indkaldte til ekstraordinær generalforsamling i [anpartsselskab B] den 19. juni 2024, da der skulle ændres i bestyrelsessammensætningen, hvor [Z] indtrådte i hans sted. Den formelle indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling var vedhæftet e-mailen, og dagsordenen var som følger:
”1) Valg af dirigent
2) Ændring i selskabets bestyrelsens sammensætning
3) Eventuelt”
Senere samme dag svarede [klager 1] til [X] bl.a., at han helst så, at [X] ventede med at ændre i bestyrelsen, indtil de havde handlet anparterne.
Den 5. juni 2024 svarede [X] til [klager 1] bl.a., at han gerne ville have ændringen gennemført nu, og at [klager 1] fortsat ville få mulighed for at deltage i bestyrelsesmøderne som ejer. [X] spurgte, om det var ok, at de formelt indkaldte til generalforsamlingen med forkortet varsel.
Den 7. juni 2024 svarede [klager 1] til [X] bl.a.:
”I kan for min skyld godt lave ændringerne på mandag. Vil du gerne at Jeg deltager i mødet? "
For en god ordens skyld vil jeg gerne henstille til at jeg får de samme oplysninger stillet til rådighed som bestyrelsesmedlemmerne så længe jeg er ejer. Synes du ikke det er fair"
Der blev den 10. juni 2024 afholdt ekstraordinær generalforsamling i [anpartsselskab B]. [Klager 1] deltog ikke.
Den 12. juni 2024 modtog [klager 1] fra [X] referat af den ekstraordinære generalforsamling i [anpartsselskab B], samt en indkaldelse til ordinær generalforsamling den 28. juni 2024. Af det af advokat Jesper Ganzhorn Ørskovs underskrevne protokollat fremgik bl.a.:
”Selskabets kapitalejere var repræsenteret.
Der forelå følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Ændring i selskabets ledelse
3. Eventuelt
Ad 1:
Advokat Jesper Ganzhorn Ørskov blev valgt.
Ad 2:
Der fremkom forslag om, at Bestyrelsen i selskabet fratræder, og at vedtægterne tilrettes, således selskabet fremover ledes af en direktion.
Der blev fremlagt nye, tilrettede vedtægter i overensstemmelse hermed, hvilke dokumenter blev godkendt, idet det samtidig blev vedtaget, at
• [Y] […]
indtræder som direktør.
Direktionen består herefter af [Y] og [X].
Ad 3:
Der fremkom intet til behandling under dette punkt.
ooo0ooo
Afslutningsvis bemyndigede generalforsamlingen advokat Jesper Ganzhorn Ørskov til at foretage de ændringer i relation til Erhvervsstyrelsen, som det på generalforsamlingen besluttede måtte kræve.”
Advokat Jesper Ganzhorn Ørskov foretog herefter følgende registrering hos Erhvervsstyrelsen vedrørende [anpartsselskab B]:
”Registreringshistorik:
[…]
12.06.2024 Ændring i personkreds
[…]
Vedtægter ændret: 10.06.2024
Bestyrelse:
Fratrådte:
[Klager 1], den 10.06.2024, [Y], (formand), den 10.06.2024, [X], den 10.06.2024
Direktion:
Tiltrådte:
[Y], den 10.06.2024.
Selskabet tegnes af en direktør.”
Der blev den 28. juni 2024 afholdt ordinær generalforsamling i [anpartsselskab B], hvor [klager 1] deltog, og hvor advokat Jesper Ganzhorn Ørskov blev valgt som dirigent. Af et af advokat Jesper Ganzhorn Ørskov underskrevet protokollat, som samme dag blev fremsendt til [klager 1], fremgik under punktet eventuelt følgende:
”6.1 I forlængelse af den tidligere trufne beslutning om, at ændre i selskabets ledelse, blev det besluttet, at [Z], […] indtræder i selskabets direktion.
6.2 Advokat Jesper Ganzhorn Ørskov blev samtidig bemyndiget til at foretage de ændringer i relation til Erhvervsstyrelsen, som det på generalforsamlingen besluttede måtte kræve.”
Af et af advokat Jesper Ganzhorn Ørskovs underskrevet protokollat fra den ordinære generalforsamling, der blev fremsendt til Erhvervsstyrelsen, fremgik følgende under punktet eventuelt:
”6.1 I forlængelse af den tidligere trufne beslutning om, at ændre i selskabets ledelse, blev det besluttet, at [Z], […] indtræder i selskabets direktion sammen med [Y], og således at [X] udtræder.
6.2 I tilslutning til det under 6.1. besluttede blev det endvidere besluttet, at selskabetstegningsregel skal ændres til: "Selskabet tegnes af 2 direktører i forening".
6.3 Advokat Jesper Ganzhorn Ørskov blev samtidig bemyndiget til at foretage de ændringer i relation til Erhvervsstyrelsen, som det på generalforsamlingen besluttede måtte kræve.”
Herefter foretog advokat Jesper Ganzhorn Ørskov følgende registrering hos Erhvervsstyrelsen vedrørende [anpartsselskab B]:
”Registreringshistorik
04.07.2024 Ændring i personkreds
[…]
Vedtægter ændret: 28.06.2024
Direktion:
Fratrådte:
[X], den 28.06.2024.
Tiltrådte:
[Z], den 28.06.2024.
Selskabet tegnes af 2 direktører i forening.”
Den 4. juli 2024 sendte [advokat A] på vegne af [klager 2] et brev til advokat Jesper Ganzhorn Ørskov vedrørende bl.a. den ekstraordinære generalforsamling, hvori han bl.a. anførte:
”Det er mildest talt chokerende, at De vælger at anerkende en sådan gedigen indholdsmæssig ændring af dagsordenen uden samtidig at sikre Dem behørig indkaldelse. Det er ligeledes chokerende, at De mener, at der i nogen af dagsordenerne (indkaldelsen eller protokollatet) er nødvendig hjemmel til ændring af selskabets vedtægter.
Efter min opfattelse udgør registreringen i CVR og det i generalforsamlingsprotokollatet
anførte som minimum en overtrædelse af god advokatskik, og jeg kan oplyse, at min klient
agter at indklage Dem for denne overtrædelse. Vi imødeser imidlertid Deres bemærkninger forinden.
At fjerne bestyrelsen i selskabet [anpartsselskab B] er naturligvis en helt anden og væsentligt mere indgribende disposition (som medfører en ændring af vedtægterne for [anpartsselskab B]).
Ændring af vedtægterne er selvfølgelig en væsentlig beslutning, som kræver eksplicit godkendelse fra min klient, når henses til indholdet af ejeraftalerne for Selskaberne, hvor det specifikt fremgår, at min klient skal have samme oplysninger som bestyrelsesmedlemmerne. Deres klients negligering af væsentlige formalia omkring indkaldelse og ophævelse af bestyrelsen, herunder vedtægtsændringerne, udgør en væsentlig misligholdelse.”
Ved e-mail af 5. juli 2024 svarede advokat Jesper Ganzhorn Ørskov bl.a.:
”Det anførte vedr. ændringer af ledelsen forstår jeg ikke helt formålet med, men jeg skal naturligvis nok svare på dette indenfor den af dig fastsatte frist.”
[Advokat A] har oplyst, at han den 5. juli 2024 modtog det protokollat af den ordinære generalforsamling, der var fremsendt til Erhvervsstyrelsen, og at han blev opmærksom på, at der var tilføjet et nyt pkt. 6.2 under eventuelt, sammenlignet med det protokollat, der tidligere var blevet sendt til [klager 1].
Samme dag sendte [advokat A] en e-mail til advokat Jesper Ganzhorn Ørskov vedrørende det nye punkt 6.2. Han anførte bl.a.:
”Jeg har her til morgen modtaget det af dig - til CVR - uploadede referat af den ordinære generalforsamling. Til min store overraskelse kan jeg se, at der er tilføjet et nyt pkt. 6.2 under eventuelt (sammenlignet med det protokollat du den 28. juni 2024 sendte til min klient). Dette blev ikke drøftet på generalforsamlingen, og det kan under ingen omstændigheder rummes indenfor punktet "eventuelt". Du bedes, indenfor samme frist som anført i mit brev af i går, redegøre for ændringen.”
Ved e-mail af 8. juli 2024 til [advokat A] anførte advokat Jesper Ganzhorn Ørskov bl.a.:
”I forhold til de gennemførte generalforsamlinger bemærker jeg følgende:
Det blev medio juni besluttet, at din klient, [klager 1] skulle udtræde ud af ledelsen i selskabet og erstattes af den nye direktør, [Z].
Det er fuldstændig korrekt, at det oprindeligt var tanken, at [Z] blot skulle erstatte [klager 1] i selskabets bestyrelse, hvorefter bestyrelsen ville bestå af [Y] og [X] samt [Z] og med [Z] som direktør. Idet [Y] og [X] i alle deres øvrige restaurationsselskaber alene har en direktionsledelse (med undtagelse af [anpartsselskab C], som er et aktieselskab og derfor skal have en bestyrelse) besluttede de at ændre ledelsen i [anpartsselskab B], så den modsvarede ledelsen i de øvrige selskaber – med 2 personer i direktionen. At tegningsreglen ved samme lejlighed også blev ændret, var blot en konsekvens ændring. Idet [klager 1] havde accepteret, at han skulle udgå af selskabets ledelse, havde jeg forstået det sådan på min klient, at han også havde accepteret denne ændring, som ikke ville stille din klient hverken bedre eller ringere – hvilket i øvrigt ej heller på noget tidspunkt har været formålet. Jeg kan forstå på din mail, at din klient ikke havde/har accepteret dette, hvilken misforståelse jeg naturligvis kun kan beklage.
Jeg er i konsekvens af din mail naturligvis indforstået med umiddelbart at korrigere ændringerne, således der genindsættes en bestyrelse, herunder så tegningsreglen ændres til den tidligere tegningsregel. Vil du for god ordens skyld bekræfte, at jeg kan og skal gøre dette.”
Videre skrev advokat Jesper Ganzhorn Ørskov ved e-mail af 9. juli 2024 bl.a. følgende til [advokat A]:
”Jeg forstår din mail sådan, at din klient alene havde accepteret, at han pr. d. 10/6 udtrådte af bestyrelsen i selskabet, og blev erstattet af [Z]. Som anført havde jeg fra min klient fået oplyst, at din klient også var indforstået med at ledelsen blev forenklet, så der alene var en direktion. Denne øjensynlige fejlinformation beklager jeg, og retter naturligvis umiddelbart fejlen hos Erhvervsstyrelsen, når jeg får din godkendelse heraf.”
I en efterfølgende e-mail af den 10. juli 2024 til [advokat A] skrev advokat Jesper Ganzhorn Ørskov bl.a.:
”Jeg skal endnu engang beklage misforståelsen. Jeg foretog alene ændringerne, fordi jeg af min klient var orienteret om, at det var der enighed om.
For ikke (igen) at gøre noget forkert beder jeg dig bekræfte, at jeg pr. d.d. kan gennemføre en ”papirsgeneralforsamling” og ændre henholdsvis ledelsen og tegning reglen i [anpartsselskab B] tilbage til det oprindelige, og hvor blot [klager 1] erstattes af [Z] i bestyrelsen.”
Den 11. juli 2024 skrev [advokat A] til advokat Jesper Ganzhorn Ørskov bl.a., at de ugyldige registreringer skulle slettes helt fra CVR.
Den samme dag sendte advokat Jesper Ganzhorn Ørskov et brev til Erhvervsstyrelsen, hvor han bl.a. anførte, at registreringerne var udtryk for en misforståelse, at bestyrelsen i [anpartsselskab B] skulle fastholdes, og at tegningsreglen ikke skulle ændres. Erhvervsstyrelsen blev anmodet om at registrere dette samt slette de tidligere registreringer af henholdsvis 10. juni og 28. juni 2024.
Ved e-mail af 5. august 2024 til advokat Jesper Ganzhorn Ørskov skrev [advokat A] bl.a., at brevet til Erhvervsstyrelsen skulle præciseres, således at registreringerne ikke blot blev slettet, men også anmærket som ugyldige.
På vegne af [klager 2] indstævnede [advokat A] den 16. august 2024 [anpartsselskab B], advokat Jesper Ganzhorn Ørskov og [anpartsselskab A]. Han nedlagde påstand om, at generalforsamlingsbeslutningerne om ændring af selskabets ledelse og vedtægtsændring, jf. pkt. 2 i protokollat af 10. juni 2024 samt pkt. 6.1 og 6.2 i protokollat af 28. juni 2024 skulle erklæres ugyldige, og at disse ikke havde retsvirkning.
Ved stævning af 29. august 2024 anlagde [advokat A] på vegne af [klager 2] sag mod [anpartsselskab A]. Han nedlagde påstand om, at [anpartsselskab A] skulle tilpligtes at betale [klager 2] 5.847.258 kr. imod samtidig udlevering af [klager 2]’ beholdning af aktier i [anpartsselskab C] svarende til nominelt 124.000 kr. og anparter i [anpartsselskab B] svarende til nominelt 37.036,80 kr.
Det fremgår af sagens oplysninger, at advokat Jesper Ganzhorn Ørskov på vegne [anpartsselskab A] den 5. september 2024 overførte købesummen for kapitalandelene til [klager 2].
I en e-mail af 13. september 2024 til advokat Jesper Ganzhorn Ørskov skrev [X] bl.a.:
”Jeg forstår ikke hvorfor de har sendt klagen.
Situationen var den at [klager 1] skulle sælge sine aktier til os. Inden det skete skulle vi have regnskabet underskrevet, og du havde derfor bedt os om at afklare, om [klager 1] ville acceptere at udtræde af ledelsen før.
Han svarede min mail fra den 5. juni sådan:
[…]
Hej [X]
I kan for min skyld godt lave ændringerne på mandag. Vil du gerne at Jeg deltager i mødet? "
For en god ordens skyld vil jeg gerne henstille til at jeg får de samme oplysninger stillet til rådighed som bestyrelsesmedlemmerne så længe jeg er ejer. Synes du ikke det er fair?
Mvh
[Klager 1]
Efterfølgende spurgte du til, om vi ved samme lejlighed skulle ændre vedtægterne, så der ikke skal være nogen bestyrelse, men bare en ledelse med [Y] og jeg som direktører i selskabet. Det er den ledelse vi har haft i de andre selskaber i koncernen som er ApS selskaber. Jeg havde forstået [klager 1’s] mail sådan, at han var ligeglad da han jo skulle sælge sine aktier og derfor gav jeg dig besked på at det var ok – også med [klager 1].
Efterfølgende har vi købt aktierne, så jeg forstår ikke formålet med at klage over dig.”
Ved svarskrift af 20. september 2024 nedlagde advokat Jesper Ganzhorn Ørskov påstand om afvisning i den sag, som [klager 2] den 16. august 2024 havde anlagt mod [anpartsselskab B], advokat Jesper Ganzhorn Ørskov og [anpartsselskab A]. Han gjorde særligt gældende, at [klager 2] ikke havde retlig interesse i sagen, da [klager 2]’ ejerskab i henholdsvis [anpartsselskab C] og [anpartsselskab B] ophørte den 5. september 2024.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
[Advokat A] har på vegne af [klager 1] og [klager 2] påstået, at advokat Jesper Ganzhorn Ørskov har tilsidesat god advokatskik ved at fremme klientens interesser på utilbørlig vis i forbindelse med ugyldige selskabsretlige dispositioner vedrørende ændringer i ledelsen i [anpartsselskab B], herunder særligt ved uberettiget at have ændret dagsordenen i generalforsamlingsprotokollatet for den ekstraordinære generalforsamling afholdt den 10. juni 2024 i [anpartsselskab B], ved at have foretaget en afregistrering af bestyrelsen i [anpartsselskab B], som samtidig medførte en ændring af vedtægterne for [anpartsselskab B], selvom selskabets ejere ikke var enige herom, samt ved i det til Erhvervsstyrelsen fremsendte generalforsamlingsprotokollat for den ordinære generalforsamling afholdt den 28. juni 2024 i [anpartsselskab B] at have indsat et nyt punkt vedrørende ændring af selskabets tegningsregel, selvom dette ikke blev drøftet på generalforsamlingen.
[Advokat A] har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at det af de advokatetiske regler fremgår, at advokaten ikke må foretage unødige retsskridt eller søge klientens interesser fremmet på utilbørlig måde, og at en advokats manglende iagttagelse af klare og enkelte lovregler for derved at søge klientens interesser fremmet, utvivlsomt er utilbørligt.
[Advokat A] har anført bl.a., at advokat Jesper Ganzhorn Ørskovs ændring af dagsordenen i generalforsamlingsprotokollatet uden foreliggende samtykke fra [klager 1] i forbindelse med den ekstraordinære generalforsamling den 10. juni 2024 var i strid med selskabslovens § 91, 1 pkt..: "Sager, der ikke er sat på dagsordenen, kan kun afgøres af generalforsamlingen, hvis samtlige kapitalejere samtykker."
Ifølge vedtægterne i [anpartsselskab B] skulle selskabet ledes af henholdsvis en bestyrelse og en direktion. Advokat Jesper Ganzhorn Ørskovs afregistrering af bestyrelsen hos Erhvervsstyrelsen
den 10. juni 2024 udgjorde derfor en ændring af vedtægterne for [anpartsselskab B], hvorfor også selskabslovens § 96, stk. 1, sidste pkt., var tilsidesat: "Såfremt forslag til vedtægtsændringer skal behandles på generalforsamlingen, skal forslagets væsentligste indhold angives i indkaldelsen."
Ændring af vedtægterne var en væsentlig beslutning, som krævede eksplicit godkendelse fra [klager 1] og angivelse af forslaget i indkaldelsen. [Klager 1] havde alene givet accept til gennemførelse af sammensætningsændringer i bestyrelsen.
I forbindelse med den ordinære generalforsamling afholdt den 28. juni 2024 indsatte advokat Jesper Ganzhorn Ørskov ydermere – i det til Erhvervsstyrelsen fremsendte generalforsamlingsprotokollat – et nyt forhold under punktet "eventuelt" sammenlignet med det protokollat, der blev sendt til [klager 1] den 28. juni 2024. Det drejede sig om pkt. 6.2. vedrørende ændring af selskabets tegningsregel i generalforsamlingsprotokollatet. Dette punkt blev ikke drøftet på generalforsamlingen, og det kan under ingen omstændigheder rummes inden for punktet "eventuelt". At det ifølge advokat Jesper Ganzhorn Ørskov var en "konsekvensændring", berettigede selvsagt ikke advokat Jesper Ganzhorn Ørskov til at indsætte forhold i protokollatet, som ikke havde været drøftet på generalforsamlingen. Omverdenen (og konkret [klager 1] som tidligere kapitalejer) må naturligvis kunne have tillid til, at en advokat, som agerer som dirigent, ikke indføjer forhold i protokollater, som ikke er blevet drøftet på (endsige har været på dagsordenen for) en given forsamling (her en generalforsamling).
[Advokat A] har yderligere anført, at [X] tilsyneladende havde den opfattelse, at [klager 1’s] e-mail af den 7. juni 2024 var udtryk for, at [klager 1] var ligeglad med, om [anpartsselskab B] havde en bestyrelse. Det er uklart, hvordan [X] kom frem til denne fortolkning. [Klager 1’s] e-mail af 7. juni 2024 – og den øvrige e-mailkorrespondance – dokumenterer det præcist modsatte. Det fremgår helt tydeligt, at der ikke var nogen aftale om at nedlægge bestyrelsen - tværtimod. [X] informerede alene om en forestående ændring af bestyrelsessammensætningen, og [klager 1] fremhævede samtidig hans væsentlige interesse i at bevare retten til oplysninger igennem bestyrelsen. Selvom der kun var indgået aftale om ændring i bestyrelsessammensætningen, valgte Jesper Ganzhorn Ørskov alligevel at fjerne bestyrelsen.
At dispositionen (fjernelse af bestyrelsen uden fornødent grundlag herfor) er utilbørlig, understreges i øvrigt af indholdet af ejeraftalen for [anpartsselskab B], hvor det specifikt fremgår af § 5, at [klager 1] er berettiget til at kræve at deltage i selskabets bestyrelsesmøder. Nedlæggelsen af bestyrelsen i [anpartsselskab B] bevirkede, at [klager 1] ikke længere havde mulighed for at deltage i bestyrelsesmøder, hvorved hans indsigt i selskabets økonomiske forhold blev reduceret. Økonomisk indsigt var især væsentlig for [klager 1] i forbindelse med salg af anparter, og særligt information relateret til den forestående regnskabsaflæggelse var af stor relevans for [klager 1] i forhold til værdiansættelse af anparterne i [anpartsselskab B]. En manglende indsigt var på den anden side en fordel for advokat Jesper Ganzhorn Ørskovs klient i forbindelse med værdiansættelsen af [klager 1’s] anparter i [anpartsselskab B]. [Advokat A] har anført, at de øvrige ejere af [anpartsselskab B] efterfølgende udnyttede [klager 1’s] manglende indsigt i selskabets forhold til på uberettiget vis at få godkendt årsrapporten for 2023, som dannede grundlag for værdiansættelsen af [klager 1’s] kapitalandele. Da beregningen af [klager 1’s] kapitalandele ikke bygger på retvisende regnskaber, verserer der på nuværende tidspunkt en sag mellem de øvrige ejere af [anpartsselskab B] og [klager 1] ([klager 2]) om værdiansættelsen af [klager 1’s] kapitalandele. Det er anført, at advokat Jesper Ganzhorn Ørskov synes at lægge væsentlig vægt på, at kapitalandelene er overdraget, men der består stadig en tvist om den endelige værdiansættelse – selvom [klager 1] (som led i at minimere konfliktens omfang) har valgt at give afkald på tilbageholdsretten i anparterne imod betaling af en del af det beløb, [klager 1] mener sig berettiget til.
Det er [advokat A’s] opfattelse, at ovenstående forhold tydeligt understreger [klager 1’s] væsentlige interesse i [anpartsselskab B]’ ledelsesstruktur. Det bestrides dertil, at advokat Jesper Ganzhorn Ørskovs selskabsretlige dispositioner ikke har haft betydning for [klager 1]. Endvidere bestrides det, at Jesper Ganzhorn Ørskov ved ændringerne ikke kunne fremme sin klients interesser.
En advokat må åbenlyst ikke tilsidesætte gældende lovgivning i bestræbelserne på at varetage klientens interesser. I den forbindelse er der henvist til Advokatnævnets kendelse med sagsnr. 2016-3437, hvor en advokat, ved at bistå med oprettelsen af en ægtepagt med det formål at flytte aktiver fra en insolvent ægtefælle til den anden ægtefælle, på utilbørligvis søgte at fremme sin klients interesser, hvilket udgjorde en grov tilsidesættelse af god advokatskik.
[Advokat A] har også anført, at der ikke er tvivl om, at de selskabsretlige dispositioner vedrørende ændringer i ledelsen i [anpartsselskab B] er ugyldige. Advokat Jesper Ganzhorn Ørskov erkendte i sine e-mails af 8. og 20. juli 2024 selv, at registreringerne hos Erhvervsstyrelsen var fejlbehæftede.
Endvidere har [advokat A] anført, at selvom der ifølge advokat Jesper Ganzhorn Ørskov var tale om fejl som følge af misforståelser, ændrer det ikke på, at handlingerne var i strid med god advokatskik. Advokat Jesper Ganzhorn Ørskov havde naturligvis en forpligtelse til at sikre sig det fornødne faktiske og juridiske grundlag i forbindelse med gennemførelse af selskabsretlige dispositioner. Når advokat Jesper Ganzhorn Ørskov i et protokollat, som anmeldes til en offentlig myndighed (Erhvervsstyrelsen), anførte, at alle kapitalejere havde tiltrådt en ændring, måtte advokat Jesper Ganzhorn Ørskov naturligvis sikre sig, at dette var tilfældet. Ifølge Advokatnævnets praksis fastslår flere afgørelser, at en advokats faglige fejl kan udgøre en tilsidesættelse af god advokatskik. Eksempelvis kendelsen med sagsnr. 2023-3720 vedrørende en fristoverskridelse, idet nævnet bl.a. lagde vægt på, at der var tale om en klar faglig fejl. I nærværende sag er der utvivlsomt tale om klare faglige fejl fra advokat Jesper Ganzhorn Ørskovs side, da hans handlinger var i strid med gældende lovgivning og medførte, at de selskabsretlige dispositioner var ugyldige. Synspunktet kan endvidere understøttes af kendelsen med sagsnr. 02-0401-07-2221, hvor advokaten blev pålagt bøde som følge af udfærdigelsen af et testamente, som ikke opfyldte gyldighedsbetingelserne og derved var en nullitet.
[Advokat A] har påpeget, at der siden april 2024 havde været betydelig uenighed mellem ejerne af [anpartsselskab A] og [klager 2], hvilket havde resulteret i et konfliktfyldt forløb. Dette forhold burde naturligvis skærpe advokat Jesper Ganzhorn Ørskovs fokus på overholdelse af selskabsretlige formalia, og det synes oplagt, at Jesper Ganzhorn Ørskov havde anmodet om skriftlig verificering af oplysningerne fra [X] eller [klager 1].
Indklagede:
Advokat Jesper Ganzhorn Ørskov har påstået frifindelse og har til støtte herfor særligt gjort gældende, at han bestrider, at han har søgt at fremme sin klients interesser på en utilbørlig måde.
Advokat Jesper Ganzhorn Ørskov har anført bl.a., at han som advokat for [anpartsselskab A] har gennemført nogle selskabsretlige dispositioner i forhold til ledelsen i [anpartsselskab B]. Disse registreringer er imidlertid ikke gennemført for at fremme klientens interesser.
Ændringerne skete som en konsekvens af en forestående overdragelse af nogle ejerandele og i henhold til en oplysning til ham om en indgået aftale herom, hvilket dokumenteres af e-mail af 13. september 2024 fra [X] til advokat Jesper Ganzhorn Ørskov. Advokat Jesper Ganzhorn Ørskov var ikke forud for registreringen bekendt med indholdet af parternes interne e-mailkorrespondance, og han har ikke fortolket på e-mailen fra sin klient, som i sit indhold var klar. Advokat Jesper Ganzhorn Ørskov bad ikke om en skriftlig verificering af e-mailen fra [X], i hvilken forbindelse det bemærkes, at der på daværende tidspunkt ikke var nogen konflikt mellem parterne. Den opstod først senere.
Tegningsreglen blev alene ændret som en konsekvensændring, og advokat Jesper Ganzhorn Ørskov havde på ingen måde et indtryk af, at [klager 1] anså dette for problematisk. Ifølge hans oplysninger havde han accepteret henholdsvis at udtræde af ledelsen, og at ledelsen blev ændret til en direktion.
Det var aftalt, at [klager 1] skulle udtræde af selskabets ledelse. Hvorvidt selskabet efterfølgende skulle ledes af en bestyrelse uden [klager 1’s] deltagelse eller en direktion ligeledes uden hans deltagelse var uden betydning for ham, idet bemærkes, at der ikke var planlagt nogen formelle bestyrelsesmøder, og selskabet havde i øvrigt ikke haft kutyme for at afholde sådanne ej heller i perioden, hvor [klager 1] sad i bestyrelsen.
Det er endvidere anført, at det på ingen måde var hensigten med ændringen, at [klager 1] skulle undtages ret til indsigt i selskabets forhold.
Advokat Jesper Ganzhorn Ørskov har endvidere anført, at da han af [advokat A] blev gjort opmærksom på, at der ikke – som han var blevet orienteret om – havde været enighed om ændringen, reagerede han umiddelbart ved dels at beklage misforståelsen, dels at tilbyde umiddelbart at korrigere/tilbageføre ændringerne ved gennemførelsen af en ny generalforsamling. Det ønskede [advokat A] ikke, og konsekvensen blev, at der i stedet umiddelbart blev sendt en skrivelse til Erhvervsstyrelsen, som Erhvervsstyrelsen besvarede.
Efterfølgende er der som forudsat sket en overdragelse af ejerandelene med den konsekvens, at [klager 1] og dennes selskab, som ligeledes forudsat, ikke længere er ejer af nogen ejerandele og herved ingen interesse har i, hvordan selskabets ledelsesstruktur er, herunder personkredsen. Med ændringerne kunne advokat Jesper Ganzhorn Ørskov således ikke fremme sin klients interesser - herunder utilbørligt, hvilket (naturligvis) heller ikke var forudsat.
Advokat Jesper Ganzhorn Ørskov har også anført, at ændringen ikke har haft nogen betydning for [klager 1] /[klager 2] overhovedet. Hverken selskabets revisor, kapitalejere eller advokat Jesper Ganzhorn Ørskov har på noget tidspunkt tilkendegivet ønske om at undertrykke oplysninger for [klager 1] i dennes egenskab af kapitalejer, og det er direkte ukorrekt, at [klager 1’s] mulighed for indsigt i selskabets økonomiske forhold skulle været blevet væsentligt forringet ved nedlæggelsen af selskabets bestyrelse. [Klager 1] havde accepteret at udtræde af selskabets ledelse forud for den ordinære generalforsamling med konsekvens, at han ikke skulle godkende/underskrive årsregnskabet – hverken som direktør eller bestyrelsesmedlem, og der har ikke efterfølgende været afholdt nogen bestyrelsesmøder i selskabet. [Klager 1] har til enhver tid kunnet bede om indsigt i alle forhold vedrørende selskabet, hvilket også er sket.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Uanset parternes uenighed om en række forhold kan det lægges til grund som ubestridt, at advokat Jesper Ganzhorn Ørskov ændrede dagsordenens punkt 2 i generalforsamlingsprotokollatet for den ekstraordinære generalforsamling afholdt den 10. juni 2024 i [anpartsselskab B], samt at han i det til Erhvervsstyrelsen fremsendte generalforsamlingsprotokollatet for den ordinære generalforsamling afholdt den 28. juni 2024 i [anpartsselskab B] indsatte et nyt punkt 6.2. vedrørende ændring af selskabets tegningsregel, som ikke fremgik af det referat, der blev sendt til [klager 1].
Nævnet finder, at advokat Jesper Ganzhorn Ørskov ved de foretagne ændringer og de deraf følgende registreringer i CVR er gået videre, end berettigede hensyn til varetagelse af sin klients interesser tilsiger, og at han herved har tilsidesat god advokatskik.
Nævnet har herved lagt vægt på bl.a., at advokat Jesper Ganzhorn Ørskov på generalforsamlingerne fungerede som dirigent, hvorefter det påhvilede ham at sikre, at generalforsamlingerne blev afholdt i overensstemmelse med bl.a. regler om indkaldelse, beslutningsdygtighed og afstemninger, og at der kun blev truffet beslutninger inden for dagsordenens rammer. Advokat Jesper Ganzhorn Ørskov havde som dirigent endvidere ansvaret for at sikre, at de af ham udarbejdede referater var korrekte og retvisende.
Der er endvidere lagt vægt på, at [klager 1] ikke deltog på den ekstraordinære generalforsamling, og at der ifølge indkaldelsen og den i øvrigt fremlagte e-mailkorrespondance alene ses at være enighed om, at der kunne ske ændringer i bestyrelsens sammensætning. Endvidere er der lagt vægt på, at ændringen i dagsordenens punkt. 2 i forhold til indkaldelsen må anses som en væsentlig ændring, som samtidig krævede ændring af selskabets vedtægter.
Advokatnævnet har desuden lagt vægt på, at det, som sagen er oplyst, ikke kan udelukkes, at advokat Jesper Ganzhorn Ørskovs dispositioner kan have haft en betydning for [klager 1], som ifølge ejeraftalen for [anpartsselskab B] var berettiget til at kræve at deltage i selskabets bestyrelsesmøder, og som fortsat havde en væsentlig interesse i selskabets økonomiske forhold.
I hvert fald med hensyn til det forhold, hvor advokat Jesper Ganzhorn Ørskov indsatte et nyt punkt 6.2. i det referat, han indsendte til Erhvervsstyrelsen, finder nævnet, at der er tale om en grov tilsidesættelse af god advokatskik, idet det er afgørende, at der kan være tillid til indholdet af indsendte referater.
Advokatnævnet finder på den baggrund, at advokat Jesper Ganzhorn Ørskov i flere tilfælde, herunder groft, har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Advokatnævnet har tidligere pålagt advokat Jesper Ganzhorn Ørskov sanktioner for at have tilsidesat god advokatskik.
Ved kendelse af 5. februar 2014, berigtiget 11. april 2014, blev advokat Jesper Ganzhorn Ørskov pålagt en bøde 10.000 kr. Kendelsen blev stadfæstet ved dom af 2. december 2014. Ved kendelse af 17. december 2014 blev advokat Jesper Ganzhorn Ørskov pålagt en bøde 10.000 kr. Kendelsen blev stadfæstet ved Vestre Landsrets dom af 10. november 2016.
Herudover blev advokat Jesper Ganzhorn Ørskov ved kendelse af 28. april 2020 pålagt en bøde 40.000 kr. Ved dom afsagt af Retten i Aarhus den 20. maj 2021 blev bøden nedsat til 20.000 kr. Retten fandt, at Advokatnævnets kendelse af 5. februar 2014, som berigtiget den 11. april 2014, skulle tillægges gentagelsesvirkning ved fastsættelsen af sanktionen, og at bøden skulle fastsættes som en tillægsbøde til bøden på 10.000 kr. pålagt ved Vestre Landsrets dom af 10. november 2016, jf. princippet i straffelovens § 89. Senest er advokat Jesper Ganzhorn Ørskov ved kendelse af 28. oktober 2020 tildelt en irettesættelse. Kendelsen af 28. april 2020 blev ikke tillagt gentagelsesvirkning, da sagen verserede ved retten.
Advokatnævnet pålægger herefter og efter en samlet vurdering i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, advokat Jesper Ganzhorn Ørskov en bøde på 60.000 kr.
Advokat Jesper Ganzhorn Ørskov kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
Advokat Jesper Ganzhorn Ørskov pålægges en bøde til statskassen på 60.000 kr.
På nævnets vegne
Ole Hasselgaard