K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har advokat [A] på vegne af [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].
Klagens tema:
Advokat [A] har på vegne af [klager] klaget over [indklagede]s salær på 79.277,09 kr. inkl. moms for behandling af en arbejdsskadesag.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 6. januar 2017.
Sagsfremstilling:
Advokat [A], der dengang var ansat i [advokatfirma], påtog sig i januar 2014 at bistå [klager] i en arbejdsskadesag, hvor Arbejdsskadestyrelsen den 27. december 2013 havde truffet en afgørelse, der skulle ankes til Ankestyrelsen.
I ordrebekræftelsen af 10. januar 2014 skrev advokat [A] bl.a. følgende:
”Afregning:
Om fastsættelsen af mit honorar gælder følgende:
Det er ikke kun min opgave at lave et godt stykke juridisk arbejde, men bistanden skal også give dig en bedre økonomisk situation ved at skaffe dig en erstatning. Det har jeg vurderet, at jeg kan hjælpe dig med.
Viser det sig alligevel, at du ikke får erstatning, er jeg villig til at tage risikoen for det. Derfor vil jeg ikke beregne mig et salær overfor dig, hvis der, mod forventning, ikke kommer en erstatning til udbetaling, og det skyldes, at sagen må opgives som udsigtsløs og derfor stopper. Eventuelle udlæg betales dog efter regning.
Hvis der kommer en erstatning i din sag fastsættes mit salær ud fra en række forhold. Heri indgår hver meget tid jeg har brugt på din sag, hvor stor sagen er, sagens udfald og sagens øvrige omstændigheder.
Det er min forventning, at jeg på din sag skal bruge xx til xx time. Min timepris er kr. 2.800 med tillæg af moms (reguleres årligt), men uanset den tid jeg bruger på sagen, så vil sagens størrelse og udfald altid udgøre et ”loft” på afregningen. Det er din sikkerhed for, at afregningen, uanset mit faktiske tidsforbrug på sagen, altid er forholdsmæssig i forhold til den værdi og økonomiske betydning af sagen har haft for dig. Du kan derfor regne med, at din egenbetaling i sagen, selvom der måtte være brugt mere tid, normalt ikke kan overstige 10 % af den erstatning/kompensation, der er kommet til udbetaling i sagen.
Disse særlige – og for dig gunstige – afregningsmåder om, at du kun får en regning for advokatarbejde, hvis du har opnået en erstatning, er jeg ikke forpligtet til at tilbyde dig, men jeg har valgt at bruge dem for at sikre, at det i hvert fald ikke er økonomien, der skal holde dig tilbage fra at søge advokatbistand hos mig.”
[Klager] har oplyst, at ”xx til xx timer” på et efterfølgende tidspunkt blev rettet til ”25 til 30 timer”.
Af afregning af 13. marts 2015 til [klager] fremgår, at [fagforening] udbetalte i alt 90.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte samt erstatning af tabt arbejdsfortjeneste. Advokat [A] opkrævede samtidig et salær på 9.000 kr. inkl. moms.
Advokat [A] forlod [advokatfirma] i sommeren 2016, og [indklagede] overtog herefter sagen. [Indklagede] har i forbindelse med klagesagen oplyst, at han ved brev af 31. august 2016 til [klager] bekræftede, at sagen blev behandlet af ham på de aftalte vilkår, dog således at timeprisen var 3.300 kr. ekskl. moms eller 4.125 kr. inkl. moms.
Ved e-mail af 4. december 2016 til advokat [A], der nu havde etableret egen advokatvirksomhed, skrev [klager] bl.a. følgende:
”Hej [A].
Efter du var stoppe ved [advokatfirma] fik jeg [indklagede], jeg har ikke været tilfreds med ham jeg måtte selv ind og ringe til arbejdsskadesty relsen og anke og forlænge min frist da jeg ikke hørte fra ham, da han enlig saver på sagen, trækker han den så tilbage, selvom jeg sag han ikke skulde gøre noget der skade min gang derinde, da jeg hade fået arbejde nr. 2 så nu kunne de gøre det færdig, med deresværre har han trukket anken tilbage så nu ligger jeg igen lang ned i bukken : (.”
[Indklagede] udtrådte herefter af sagen, som han afregnede den 15. december 2016. Det fremgik af den medsendte time/sagsudskrift, at advokat [A] havde brugt 18 timer og 29 minutter på sagen, og at [indklagede] havde brugt 3 timer og 25 minutter på sagen. Af afregningen fremgik, at salæret for advokat [A]s bistand udgjorde 51.805 kr. ekskl. moms, og at salæret for [indklagede]s bistand udgjorde 11.616,67 kr. ekskl. moms, i alt 79.277,09 kr. inkl. moms. Der var indbetalt 27.125 kr. inkl. moms, hvorfor restkravet udgjorde 52.152,09 kr. inkl. moms.
Ved brev af 28. december 2016 til [indklagede] skrev advokat [A], at [klager] bestred salærkravet. Advokat [A] henviste i den forbindelse på [klager]s vegne til, at det af brevet af 10. januar 2014 fremgik, at salæret uanset tidsforbrug ikke kunne overstige 10 % af den erstatning, som hun modtog. Advokat [A] påpegede i den forbindelse, at [klager] havde modtaget en samlet erstatning på ca. 165.000 kr. og betalt salær på 27.125 kr.
Om [indklagede]s bistand til [klager] skrev advokat [A] bl.a. følgende:
”Det fremgår af den fremsendte oversigt over timeforbrug, at [indklagede] har anvendt 3,25 timer. Tidsforbruget er angiveligt medgået til at trække en anke tilbage, jf. brev af 1. september 2016 hvilket hun oplyser ikke var aftalt. (Klienten havde selv forhåndsanket afgørelse den 16. august 2016.)”
Herudover henviste advokat [A] til, at [klager] telefonisk havde fået oplyst, at hun ikke skulle betale for tid forbrugt i forbindelse med advokatskiftet.
[Indklagede] forelagde ved brev af 4. januar 2017 sagen for Advokatrådets Responsumudvalg med henblik på en udtalelse om salæret. Ved e-mail af 6. januar 2017 fremsendte advokat [A] klage over salæret til Advokatnævnet. Advokatrådets responsumudvalg meddelte herefter ved brev af 18. januar 2017 til [indklagede], at Responsumudvalget ikke foretog sig yderligere i sagen.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
Advokat [A] har på vegne af [klager] påstået, at [indklagede]s salær skal nedsættes til 17.000 kr. inkl. moms, hvilket svarer til 10 % af den udbetalte erstatning på 170.000 kr.
Advokat [A] har i den forbindelse henvist til ordrebekræftelsen af 10. januar 2014, hvoraf det fremgik, at der var loft over salæret, så der maksimalt kunne blive tale om et salær på 10 % af udbetalingen i sagen.
Advokat [A] har desuden anført, at [indklagede] i forbindelse med advokatskiftet, der skyldtes utilfredshed med [indklagede]s indsats, opkrævede et beløb på 52.152,09 kr.
Advokat [A] har endvidere anført, at forståelsen af vilkåret om ”no cure no pay” i ordrebekræftelsen ikke er relevant for sagen, hvorimod sagen vedrører vilkåret om, at salæret maksimalt kan udgøre 10 % af den udbetalte erstatning. Sidstnævnte vilkår må betragtes som en tilsikring, der har været bestemmende for, at klienten valgte netop [advokatfirma] til at bistå med sagen.
Salæret, der er blevet opkrævet, er udelukkende baseret på medgået tid og ikke på de øvrige kriterier, der er nævnt i relation til retsplejelovens § 126, stk. 1, ligesom der ikke er taget hensyn til tilsikringen om loft over salæret. Det fremgår ikke af ordrebekræftelsen, at salæret skulle betales efter de almindelige regler, hvis [klager] valgte at skifte advokat under sagen.
Indklagede:
[Indklagede] har påstået godkendelse af salæret og har til støtte herfor anført, at vilkåret om, at salæret var begrænset til 10 % af den udbetalte erstatning, ikke gælder, når sagen afsluttes i utide på klientens foranledning, og uden at det skyldes indsigelse mod det udførte arbejde, men blot at man forsøger at undgå pligten til at betale salær.
Når sagen som her fortsættes, fritager vilkåret om maksimering af salæret til 10 % ikke klienten fra at betale salær efter medgået tid og efter de øvrige salærparametre.
[Indklagede] har desuden anført, at det var advokat [A], der selv skrev brevet af 10. januar 2014 til [klager], og at der derfor er et modsætningsforhold og en potentiel interessekonflikt mellem advokat [A] og [klager].
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 5 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Advokatnævnet bemærker indledningsvis, at det forhold, at advokat [A] tidligere, mens han var ansat hos [advokatfirma], har repræsenteret [klager], ikke medfører, at han ikke kan repræsentere hende i klagesagen mod [indklagede].
Efter retsplejelovens § 126, stk. 2, må en advokat ikke kræve højere salær for sit arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt.
Det opkrævede salær skal ses i forhold til bl.a. sagens betydning og værdi for klienten, sagens udfald, arten og omfanget af det arbejde, advokaten har udført, og det med sagen forbundne ansvar.
[Klager] var i forbindelse med bistanden fra [advokatfirma] forbruger.
Når en klient er forbruger, skal advokaten i forbindelse med aftalen om bistand af egen drift og på klar og entydig måde skriftligt og direkte til klienten oplyse klienten om de vigtigste elementer i den påregnede bistand, og hvis advokaten på forhånd har fastsat et bestemt salær, om størrelsen af det salær, advokaten agter at beregne sig.
Hvis det ikke er muligt på forhånd at beregne salærets størrelse, skal advokaten i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand af egen drift og på klar og entydig måde skriftligt og direkte til klienten enten angive den måde, hvorpå salæret vil blive beregnet, eller give et begrundet overslag. Advokatnævnet bemærker i den forbindelse, at salær i forhold til forbrugere skal opgøres inklusiv moms, jf. markedsføringslovens § 13.
Advokat [A] gav ikke ved ordrebekræftelsen af 10. januar 2014 tilstrækkelig opdrags- og prisoplysning, og det påhviler derfor [indklagede] at godtgøre, at der er udført arbejde, som er aftalt med klienten, og at salæret er rimeligt i forhold til det aftalte udførte arbejde og klientens berettigede forventninger.
Bestemmelsen i ordrebekræftelsen er efter Advokatnævnets opfattelse ikke formuleret sådan, at det måtte stå [klager] klart, at salærloftet på 10 % kun fandt anvendelse i de tilfælde, hvor advokaten fører sagen til ende for klienten. Det forhold, at dette angiveligt var en forudsætning for [advokatfirma], den havde udformet ordrebekræftelsen, kan ikke føre til, at bestemmelsen skal fortolkes til ugunst for [klager].
[Indklagede]s salær på 79.277,09 kr. inkl. moms kan på den baggrund ikke anses for rimeligt, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2. Advokatnævnet nedsætter herefter i medfør af retsplejelovens § 146, stk. 1, salæret for sagens behandling til 17.000 kr. inkl. moms, svarende til 10 % af en erstatning på 170.000 kr.
Advokatnævnet pålægger [indklagede] at betale det eventuelt for meget modtagne salær tilbage til [klager] inden 4 uger. Ud over salæret skal [indklagede] betale renter af beløbet. Renten er sædvanlig procesrente; det vil sige Nationalbankens udlånsrente med tillæg af 8 %. Udlånsrenten kan oplyses af pengeinstitutterne. Beløbet skal forrentes fra det tidspunkt, hvor [indklagede] modtog beløbet som betaling, til det tidspunkt, hvor [indklagede] betaler beløbet tilbage.
Herefter bestemmes:
[Indklagede]s salær 79.277,09 kr. inkl. moms nedsættes til 17.000 kr. inkl. moms.
På nævnets vegne
Mikael Sjöberg