K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har [klager] klaget over advokat [x], bynavn.
Klagens tema:
[Klager] har klaget over, at advokat [x] har tilsidesat god advokatskik ved at fremsætte udlægsbegæring til fogedretten vedrørende betaling af sagsomkostninger og undlade samtidig at orientere [klager]’s advokat herom.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 1. maj 2018.
Sagsfremstilling:
Ved dom af 31. oktober 2016 i en sag mellem [klager] og advokat [a]– sagnr. […] – blev [klager] pålagt inden 14 dage at betale 14.500 kr. i sagsomkostninger.
I en e-mail fra advokat [x] til [klager]s advokat af 30. november 2016 anmodede advokat [x] om indbetaling af sagsomkostninger.
[Klager]s advokat afviste i en e-mail samme dag til advokat [x] at betale de pålagte sagsomkostninger under henvisning til, at sagen var anlagt igen. Rettens omkostningsafgørelse var ikke anket, men [klager] gjorde modregning gældende. Advokat [x] fastholdt samme dag krav på sagsomkostninger, uanset at sagen var anlagt igen.
På grund af den manglende betaling sendte en stud.jur. på vegne advokat [x] den 25. januar 2017 påkravsskrivelse til [klager]s advokat, idet det bl.a. var anført, at ”såfremt beløbet ikke er mit kontor i hænde senest 10 dage fra dato vil vi se os nødsaget ti at gå videre med sagen.”
Den 16. februar 2017 fremsatte advokat [x] udlægsbegæring til fogedretten Glostrup. Sagen blev den 22. marts 2017 oversendt til fogedretten i København, som den 31. maj 2017 indkaldte til telefonisk møde i fogedretten den 5. juli 2017.
I en e-mail af 6. oktober 2017 til Østre Landsret og Københavns Byret oplyste advokat [a]s advokat, at der i fire sager mellem [klager] og advokat [a] var indgået forlig, hvorefter alle sager/ankesager hæves, og hver part bar egne omkostninger i sagen. En af de sager, hvor der mellem partern blev indgået forlig, er anført således:
”Københavns Byret BS-[sagsnummer] [klager] vs. Advokat [a] (tidligere sag [sagsnummer] – [klager] vs. Advokat [a])”
Ved e-mail af 15. november 2017 til fogedretten trak advokatkontoret på vegne af advokat [a]v/ advokat [x] sagen tilbage og anmodede om at telefonmødet samme dag kl. 13.30 blev aflyst, hvilket fogedretten bekræftede ved brev af samme dato.
Samme dag, den 15. november 2017, i en e-mail af 11.29 til fogedretten anmode advokat [b] på vegne [klager] om, at fogedsagen blev udsat, da han samme dag havde modtaget sagen og derfor ikke kunne nå at give møde til fogedretsmødet. Subsidiært gjorde advokat [b] gældende, at sagen var endelig forligt ved forlig af 6. oktober 2017, og kravet i sagen kunne derfor ikke gøres til genstand for en udlægsforretning.
Dagen efter, den 16. november 2017, fremsatte [klager] i en e-mail til fogedretten et erstatningskrav/godtgørelse for tort på 35.000 kr. efter retsplejelovens § 505.
Ved kendelse af 25. april 2017 afviste fogedretten at tilkende [klager] erstatning og tortgodtgørelse. Det hedder i kendelsen:
”Sagen blev modtaget i fogedretten den 28. marts 2017. Senest den 3. juli 2017 blev sagen endnu engang omberammet på grund af forgæves forkyndelsesforsøg over for
skyldnerselskabet. Ved seneste omberammelse blev sagen berammet til den 15. november 2017. kl. 13.30.
Endvidere fremgår det af sagen, at fogedretten den 15. november 2018 på sagen har noteret, at ”direktøren ringede og oplyste, at de ikke møder op i dag, da der er indgået forlig.”
Herefter og allerede som følge af, at der forelå et eksigibelt fundament de udlægsbegæringen blev fremsendt over for fogedretten, findes der ikke grundlag for at tilkende godtgørelse for tort eller erstatning til hverken direktøren for selskabet eller selskabet, jf. retsplejelovens § 505, stk. 1.”
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
[Klager] har påstået, at advokat [x] har tilsidesat god advokatskik ved at fremsætte udlægsbegæring til fogedretten vedrørende betaling af sagsomkostninger og undlade samtidig at orientere [klager]’s advokat herom, idet advokat [x] var vidende om, at [klager] var repræsenteret ved advokat.
[Klager] har til støtte herfor særligt gjort gældende, at advokat [x] senest samtidig med fremsendelses af fogedrekvisationen til fogedretten skulle have sendt en kopi af denne til [klager]’s advokat. At der ikke skete betaling betød ikke, at det kontradiktoriske princip ophørte, og den manglende betaling betyder heller ikke, at [klager]’s advokats repræsentation af selskabet ophørte.
[Klager] har endvidere påstået, at sagen uretmæssigt blev sendt i fogedretten, da sagen var en del af forliget indgået mellem parterne den 6. oktober 2017.
Indklagede:
Advokat [x] har påstået afvisning og subsidiært frifindelse og har til støtte herfor gjort gældende, at den eller de personer, der har indgivet klagesagen ikke er bemyndigede til at handle på vegne af selskabet [klager] og har henvist til udskrift fra cvr-registret.
Advokat [x] har desuden påstået, at klagen er indgivet for sent. Sagen er modtaget i fogedretten i Glostrup den 28. marts 2017, og herefter blev den sendt til forkyndelse. Selvom forkyndelse træk ud, har [klager] modtaget brev fra fogedretten om indkaldelse før den 1. maj 2017.
Advokat [x] har desuden anført, at [klager]s advokat den 25. januar 2017 har været bekendt med, at sagens afgørelse måtte findes i fogedretten, da selskabet ikke ønskede at betale det omhandlede beløb. [Klager]s advokat var således fuldt ud klar over sagens fremsendelse til fogedretten ved betalingsfristens udløb den 5. februar 2017. [Klager]s advokat var i øvrigt fuldt bekendt med, at fogedsagen verserede og diskuterede denne med både advokat [a] og advokat [x].
Endelig bemærkes, at fogedsagen ikke var omfattet af det indgåede forligt. Fogedsagens sagsnr. indgik ikke i forligsteksten, da baggrunden for forliget var at lukke de verserende civile retssager.
Fogedsagen blev i øvrigt trukket tilbage fra fogedretten for at undgå yderligere diskussioner.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Advokatnævnet finder, som sagen er forelagt nævnet, ikke grund til at betvivle, at klagen er indgivet af [klager]. Der er endvidere ikke tilstrækkelig grundlag for ikke at anse klagen som indgivet rettidig i henhold til retsplejelovens § 147 b, stk. 2, hvorefter klager skal indgives inden 1 år efter, at klageren er blevet bekendt med det forhold, som klagen vedrører. Advokatnævnet behandler derfor klagen.
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Det ligger uden for Advokatnævnets kompetence at tage stilling til, hvorvidt denne sag var en del af det indgåede forlig. Advokatnævnet afviser derfor den del af klagen, der vedrører påstanden herom.
Selv om sagsomkostningerne var fastsat ved dom, var advokat [x] forpligtet til at sende en kopi af fogedrekvisitionen til [klager]s advokat senest samtidig med, at denne blev fremsendt til
fogedretten. Advokatnævnet har i den forbindelse særligt lagt vægt på, at det af korrespondancen kan udledes, at [klager]s advokat ikke havde afsluttet sagen i forbindelse med dommen af 31. oktober 2016 i sagen mellem [klager] og advokat [a], der dannede fundament for kravet.
Advokatnævnet finder på den baggrund, at advokat [x] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Advokatnævnet pålægger som følge af det anførte og henset til, at advokat [x] i 2017 er pålagt en sanktion for tilsidesættelse af god advokatskik, advokat [x] en bøde på 20.000 kr. i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1.
Advokat [x] kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
Advokat [x] pålægges en bøde på 20.000 kr.
På nævnets vegne
Mikael Sjöberg