K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har [klager] på egne vegne og på vegne af [X] og [Y] klaget over advokat [A], [bynavn].
Klagens tema:
[Klager] har på egne vegne og på vegne af [X] og [Y] klaget over, at advokat [A] har tilsidesat god advokatskik ved ikke at have varetaget deres interesser på behørig vis i forbindelse med en retssag om skimmelsvamp, anlagt mod ejerforeningen og ved trods flere anmodninger ikke at have fremsendt en specifikation af det anvendte tidsforbrug.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 26. marts 2018.
Sagsfremstilling:
[Klager] samt [X] og [Y] var begge ejere af en lejlighed i [ejerforening], og der bestod mellem dem og ejerforeningen en tvist i anledning af, at der var blevet konstateret skimmelsvamp i lejlighederne.
Ved brev af 18. maj 2017 skrev advokat [A] på vegne af [klager] samt [X] og [Y] til [ejerforening]s administrator, at hans klienter ønskede følgende punkter behandlet på den ordinære generalforsamling den 31. maj 2017:
”1. Orientering om igangværende tvist om skimmelsvamp v/[klager] og [Y]
- Udbedring af våd og mangelfuld isolering og potentielle mangler ved tag – forslagsstillernes lejligheder og bygningen er blevet undersøgt af Teknologisk institut, som konkluderer, at der er skimmelsvamp i begge lejligheder, som udgør en sundhedsrisiko (jf. bilag D og E.).”
[Klager] skrev ved e-mail af 31. maj 2017 om formiddagen til advokat [A], at hun gik ud fra, at det var ham, der stod for ovennævnte punkter. Dette bekræftede advokat [A] ved en e-mail afsendt umiddelbart herefter, idet han endvidere skrev, at han ikke havde nogen kollega, der kunne tage referat, og at han ville medbringe kopier af rapporterne.
Generalforsamlingen den 31. maj 2017 startede kl. 18.30, på hvilket tidspunkt, advokat [A] ikke var mødt. [Klager] samt [X] og [Y] har til sagen oplyst, at advokat [A] kom 30 minutter for sent til mødet. Advokat [A] har dertil oplyst, at det er korrekt, at han kom for sent, men at der ikke var tale om en forsinkelse på 30 minutter.
Af generalforsamlingsreferatet fremgår bl.a.:
”Ad 4a. [A] i egenskab af advokat for [klager] og [Y] fremlagde de to ejeres syn på årsagen til skimmelsvamp problematikken i de to lejligheder. De to ejere har fået lavet deres egen rapport vedr. bygningens tilstand. Det er de to ejeres synspunkt, at bygningen er i så dårlig stand, at der skal ske noget nu.
[…]
Advokat [A] ønskede et møde til drøftelse af hvorledes sagen skal gribes an. Bestyrelsen ville ikke afvise at deltage i et sådant møde med deltagelse af rådgivere, og vil gennem advokat [B] rette henvendelse til advokat [A] herom.”
Advokat [A] skrev ved e-mail af 1. juni 2017 bl.a. følgende til [klager] samt [X] og [Y]:
”Tak for mødet i går. Det gik i mine øjne som forventet. Kogt ned til essensen, så er bestyrelsens holdning, at indtil ALT er gjort indvendig, vil man ikke forholde sig til åbenlyse mangler på den fælles ejendom (murværk, isolering og tag).
[…]
Tilbage står så beslutningen om, om vi via rettens vej, skal forsøge at gennemtvinge, at isolering og tag skal undersøges/udbedres. Vi kan reelt kun gennemtvinge dette, hvis der er sammenhæng mellem de udvendige problemer og jeres skimmelsvamp. Det vil kræve syn og skøn, og der er som drøftet ingen garantier for at undersøgelserne vil give os de præcise svar vi har brug for.”
Advokat [A] udarbejdede herefter en skrivelse til bestyrelsen, hvori han bl.a. bad bestyrelsen om at bekræfte, at ejendommens udvendige isolering ikke var eller havde været opfugtet, og at tagpappet var tæt. Skrivelsen blev efter instruks fra [klager] samt [X] og [Y] opdelt i to, således at der blev sendt et separat brev for hver lejlighed.
Advokat [A] afregnede i juni 2017 sagen over for [klager] og [X] og [Y], idet han over for sidstnævnte opkrævede et salær på 8.125 kr.
Ved e-mail af 26. juni 2017 til advokat [A] anmodede [klager] bl.a. om at modtage en specificeret faktura, idet hun anførte, at [Y] havde fremsat samme anmodning ugen forinden. Hun meddelte endvidere, at hun ønskede at indlede en retssag mod ejerforeningen.
[Klager] anmodede på ny ved e-mail af 29. juni 2017 advokat [A] om at fremsende en specificeret faktura, idet hun havde behov for et økonomisk overblik.
Advokat [A] udtrådte primo juli 2017 af sagen for [klager], idet hun fremover lod sig repræsentere af anden advokat.
Der var henover sommeren 2017 korrespondance mellem advokat [A] og ejerforeningens advokat, [B], med henblik på at aftale et møde, hvor også [X] og [Y] og deres håndværker skulle deltage. Mødet blev aftalt til den 9. august 2017, men advokat [A] havde taget fejl af datoen, hvorfor han aftenen forinden aflyste mødet.
Der blev i stedet afholdt et møde den 16. august 2017, og i forlængelse heraf skrev advokat [A] bl.a. følgende til [X] og [Y]:
”Jeg skal nedenfor opsummere det aftalte, med henblik på at I bekræfter fremgangsmåden:
- Jeres altovervejende mål er at sælge
- Vi skal arbejde på at løse de eventuelle problemer der måtte være i jeres Det får vi jeres tømrer til.
- Det skal vi gøre, dels for at gøre lejligheden salgsklar, men også for at lukke sagen hos
- Vi skal holde jer ude af konflikter med ejerforeningen, da det kan skabe sager, som kan forhindre et salg. På den baggrund vil jeg forsøge at lukke alle uenigheder med advokat
- [Klagers] kamp for sin lejlighed blander vi os ikke ”
Ved e-mail af 29. september 2017 til [X] og [Y] sendte advokat [A] udkast til brev til advokat
[B] med følgende indhold:
”Mine klienter har fået vedhæftede brev fra sin udførende håndværker. Håndværkeren har været med i hele processen, og alt tyder på, at forholdene i lejligheden er udbedret.
Mine klienter har samtidig noteret sig de vurderinger der er givet af [Z] fra [ingeniørvirksomhed] om ejendommens tilstand, og de er således trygge ved at bestyrelsen med fortsat ildhu løbende holder øje med både klimaskallen såvel som ejendommen i sin helhed.
Jeg anser forløbet for afsluttet.”
[X] og [Y] meddelte den 3. oktober 2017 advokat [A], at de ønskede at opsige samarbejdet med ham, og at ovennævnte udkast under ingen omstændigheder måtte sendes til advokat [B] eller bestyrelsen.
Ved faktura af 3. november 2017 til [X] og [Y] slutafregnede advokat [A] sagen, idet han opkrævede et salær på 5.000 kr.
Den 5. november 2017 anmodede [X] og [Y] om at modtage en specificeret faktura, både for så vidt angår fakturaen af 3. november 2017 samt den tidligere udstedte faktura.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
[Klager] har på egne vegne og på vegne af [X] og [Y] påstået, at advokat [A] har tilsidesat god advokatskik ved ikke at have varetaget deres interesser på behørig vis i forbindelse med sagen. [Klager] har til støtte herfor særligt gjort gældende, at de havde aftalt med advokat [A], at han skulle deltage i generalforsamlingen den 31. maj 2017. Han havde meddelt, at han ville medbringe en studerende til at tage referat, men dette skete ikke. I stedet ankom han alene, og da han havde taget fejl af mødetidspunktet, ankom han først 30 minutter efter, at generalforsamlingen var startet, ligesom han var uforberedt og ikke havde sine papirer med. Advokat [A] havde ikke meget at sige til de punkter, han selv havde opstillet, og han sluttede punktet af med at foreslå et møde mellem de relevante parter til en drøftelse af sagen, hvilket ikke var aftalt på forhånd med [klager] og [X] og [Y].
[Klager] har endvidere gjort gældende, at advokat [A] – ligesom bestyrelsen – forsøgte at forpurre samarbejdet mellem deres to lejligheder. Det var således et stort arbejde at overbevise advokat [A] om, at de havde et fælles problem, og at der skulle udfærdiges et fælles brev til bestyrelsen om isolering og tag, i stedet for to separate breve. Desuden handlede advokat [A] imod deres interesser ved at forsøge at få [X] og [Y] til at godkende brevudkast til advokat [B], hvori var udtrykt tilfredshed med bestyrelsens håndtering af klimaskærm.
[Klager] har videre gjort gældende, at advokat [A] havde taget fejl af datoen for det aftalte møde med advokat [B], [X] og [Y] og deres håndværker, som i øvrigt kom langvejs fra, og mødet blev derfor aldrig til noget. Dette har haft store konsekvenser for [X] og [Y], og det er helt utilstedeligt, at en advokat ikke har bedre styr på sine aftaler.
Endelig har [klager] gjort gældende, at advokat [A] trods anmodninger herom ikke har specificeret sine fakturaer.
Indklagede:
Advokat [A] har påstået frifindelse og har til støtte herfor særligt gjort gældende, at han på dagen for afholdelse af generalforsamlingen var sengeliggende med høj feber. Han valgte dog på trods heraf at tage af sted til generalforsamlingen, men kom for sent – dog ikke 30 minutter, som anført af klagerne. Da han ankom til mødet, var det relevante dagsordenpunkt endnu ikke behandlet, så der skete ingen skade på [klager] og [X] og [Y]s sag. Det er korrekt, at han ikke havde hele sagsmappen med, og at han brugte den dagsorden, der var uddelt på mødet. Formålet med deltagelse i generalforsamlingen var at italesætte fugtproblemerne over for ejerforeningens medlemmer og at presse bestyrelsen, hvilket han gjorde, og det er hinsides al fornuft, at han som advokat skulle kunne bruge generalforsamlingen til at procedere og vinde sagen, hvilket han på forhånd havde oplyst klagerne om.
Advokat [A] har endvidere anført, at spørgsmålet om, hvorvidt der skulle skrives et fællesbrev eller to individuelle breve fra hver lejlighedsejer beroede på hans vurdering af strategi, men han fulgte dog klagerne instruks om den sidstnævnte løsning. [X] og [Y] ønskede at sælge deres lejlighed, og han havde derfor aftalt med dem, at lejligheden skulle gøres salgsklar, således at den verserende sag mellem dem og ejerforeningen blev afsluttet. Dette indebar bl.a., at de over for ejerforeningen skulle erklære sig enige i ejerforeningens vurdering af, at skimmelproblemerne var lokale i [X] og [Y]s lejlighed og blot skulle udbedres. Hans brevudkast til advokat [B] var således i overensstemmelse med den aftalte strategi.
Advokat [A] har videre anført, at misforståelsen omkring mødedatoen beroede på en kommunikationsfejl mellem ham og advokat [B], der havde talt forbi hinanden i forhold til, hvilken uge, mødet skulle afholdes. Han påtager sig skylden herfor og har over for klagerne beklaget misforståelsen, og han har derfor heller ikke opkrævet salær for den tid, der er brugt herpå, ligesom der heller ikke er beregnet salær for det klientmøde, han afholdte i stedet for.
Advokat [A] har endelig anført, at han har specificeret sine fakturaer med forbrugt tid. Han har registreret tid på sagerne og faktureret herfor, ofte med et betydeligt nedslag af hensyn til klagerne. [Klager] bad om en afsluttende specificeret faktura, hvilket hun fik, og det er således nyt for advokat [A], hvis hun mener, der udestår noget. [X] og [Y]s afsluttende faktura angår 3 timers arbejde, herunder brevskrivning, e-mails og telefonsamtale.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Idet nævnet lægger til grund, at de i sagerne udstedte fakturaer ikke indeholder en fyldestgørende specifikation af det anvendte tidsforbrug, finder Advokatnævnet, at advokat [A] har handlet i strid med god advokatskik ved trods flere anmodninger herom fra [klager] samt [X] og [Y] ikke at have fremsendt en sådan specifikation.
Advokatnævnet finder derimod, at det ikke er godtgjort, at advokat [A] har undladt at varetage [klager] samt [X] og [Y]s interesser på behørig vis i forbindelse med sagen eller at han på anden vis har handlet i strid med god advokatskik.
Advokatnævnet finder på den baggrund, at advokat [A] i det oven for nævnte omfang har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og Advokatnævnet pålægger derfor i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, advokat [A] en bøde på 10.000 kr.
Advokat [A] kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
Advokat [A] pålægges en bøde til statskassen på 10.000 kr.
På nævnets vegne
Jørgen Lougart