K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har [advokat A] på vegne af [klager] klaget over [indklagede], [by].
Klagens tema:
[Advokat A] har på vegne af [klager] klaget over, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved at have sendt en anmodning om genoptagelse til byretten uden at sende kopi heraf til [klager], ved at have undladt at bruge retssagsportalen, ved at have undladt at orientere [klager] om, at han var indtrådt, ved at være gået videre, end berettiget varetagelse af klientens interesser tilsiger i forbindelse med fremlæggelsen af et bilag til genoptagelsesanmodningen og ved at påtage sig en sag, som han ikke havde kendskab til og ikke havde påtaget sig efter direkte anmodning fra klienten.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 21. juni 2024 og er udvidet den 22. august 2024.
Advokatnævnets delafgørelse:
Advokatnævnet finder, at [klager] ikke har den fornødne retlige interesse i at klage over, om [indklagede] har modtaget sit opdrag efter direkte anmodning fra sin klient, eller om han besad den nødvendige viden om sagen, inden han påtog sig opdraget.
Advokatnævnet afviser herefter denne del af klagen i medfør af retsplejelovens § 147 b, stk. 3, og i § 17, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 548 af 28. april 2020 om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.
Advokatnævnet finder endvidere for så vidt angår den del af klagen, der vedrører fremlæggelsen af bilaget til genoptagelsesanmodningen, samt at [indklagede] ikke orienterede om, at han var indtrådt i sagen, at det ikke er tilstrækkelig sandsynliggjort, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik. Nævnet har herved lagt vægt på, at bilaget udgjorde relevant dokumentation for, at klienten havde forsøgt at anmode byretten om udsættelse, ligesom nævnet har lagt vægt på indholdet af bilaget. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det ikke i sig selv udgør en tilsidesættelse af god advokatskik, at [indklagede] ikke orienterede om, at han var indtrådt.
Advokatnævnet afviser derfor tillige denne del af klagen. Reglen om, at Advokatnævnet på denne måde kan afvise klager, der på forhånd må skønnes åbenbart grundløse fremgår af retsplejelovens § 147 b, stk. 3, og § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 548 af 28. april 2020 om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.
Sagsfremstilling:
Som følge af ovenstående delafgørelse er sagsfremstillingen afgrænset til at vedrøre den resterende del af klagen.
Klagen udspringer af en retssag mellem [advokat A]s kontor, [klager], og [indklagede]s klient, der indledningsvis var selvmøder, vedrørende et betalingskrav.
Byretten afsagde den 10. april 2024 udeblivelsesdom, hvorved [klager] fik medhold i den nedlagte betalingspåstand.
[Indklagede] indtrådte herefter i sagen, og ved e-mail af 16. april 2024 til byretten anmodede han om genoptagelse i medfør af retsplejelovens § 367, stk. 1. Han henviste herved til, at hans klient på grund af udfordringer med retssagsportalen havde forsøgt at anmode om udsættelse af sagen via e-mail den 9. april 2024, men at anmodningen var blevet sendt til en forkert e-mailadresse. [indklagede] sendte ikke kopi af genoptagelsesanmodningen til [klager].
Den 22. april 2024 imødekom byretten anmodningen og meddelte samme dag på retssagsportalen, at sagen var genoptaget.
Ved meddelelse af 23. april 2024 protesterede [klager] mod beslutningen om genoptagelse. De henviste herved til, at de ikke havde modtaget kopi af genoptagelsesanmodningen og derfor ikke havde haft mulighed for at fremsætte bemærkninger. De oplyste på den baggrund, at de ville lægge bemærkninger på retssagsportalen, og anmodede derfor retten om at tage stilling til disse, forinden at sagen blev genoptaget.
Byretten anførte ved meddelelse af 26. april 2024 til [klager], at den, der er dømt som udebleven, i medfør af retsplejelovens § 367, kan kræve sagen genoptaget, når han skriftligt indgiver anmodning herom inden 4 uger fra dommens afsigelse. Retten henviste samtidig til, at der derfor ikke var praksis for at høre sagsøgere forud for genoptagelse i den situation, og at beslutningen om genoptagelse derfor blev fastholdt.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
[Advokat A] har på vegne af [klager] påstået, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved ikke at have sendt kopi af genoptagelsesanmodningen og ved ikke at have brugt sagsportalen.
Det er til støtte herfor særligt gjort gældende, at [indklagede] bevidst undlod at sende kopi af e-mailen/genoptagelsesanmodning af 16. april 2024, således at [klager] ikke havde mulighed for at varetage sine interesser efter kontradiktionsprincippet. [Klager] ønskede bl.a. at fremsætte bemærkninger om sikkerhedsstillelse, og at der ikke var anmodet korrekt om genoptagelse.
Hertil kommer, at [indklagede] bevidst undlod at bruge sagsportalen på trods af, at advokater har pligt hertil i borgerlige sager, når man repræsenterer en sagsøgt, der vil anmode om genoptagelse af en udeblivelsesdom. Pligten til at bruge sagsportalen følger af retsplejelovens § 148 a, hvoraf det bl.a. fremgår, at enhver skriftlig henvendelse om sagen skal ske på retssagsportalen. Formålet hermed er bl.a. at sikre, at sagens parter bliver orienteret, når der er nyt i sagen. Det er således [klager]s opfattelse, at den indleverede genoptagelsesanmodning slet ikke har retsvirkning.
Den manglende kopi af e-mailen af 16. april 2024 samt den manglende brug af sagsportalen medførte, at [klager] ikke var vidende om, at der var anmodet om genoptagelse. Formålet var tydeligvis at sætte [klager] i dårligt lys over for retten og samtidig forhindre dem i at tage til genmæle og derved bl.a. forhindre, at [klager] kunne stille krav om sikkerhedsstillelse. Dette havde store konsekvenser for [klager], idet beslutningen om genoptagelse, som retten traf, var en procesledende beslutning, og skete under sagens forberedelse, hvilket betyder, at den var omfattet af kærebegrænsningen i retsplejelovens § 389 a.
Indklagede:
[Indklagede] har påstået frifindelse og har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at han på daværende tidspunkt ikke havde adgang til sagsportalen, hvorfor han fremsendte genoptagelsesanmodningen til retten pr. e-mail. Retten uploadede herefter anmodningen til sagsportalen den 22. april 2024 og genoptog samme dag sagen. På trods af [advokat A]s indsigelser fastholdt retten beslutningen om genoptagelse under henvisning til, at der ikke er praksis for at høre sagsøgeren forud for en genoptagelse. [Advokat A] ses heller ikke at have kæret rettens kendelse, og sagsfremstillingen bestrides i øvrigt, idet den beror på [advokat A]s egne opfattelser, herunder at [indklagede] bevidst skulle have undladt at bruge sagsportalen.
Det er endvidere gjort gældende, at det ikke følger af retsplejelovens regler, hvorvidt en genoptagelsesanmodning skal betragtes som et processkrift, som modparten skal modtage kopi af. Det er [indklagede]s opfattelse, at dette ikke er tilfældet. Hertil kommer, at selve sagen bliver afsluttet af retten, når der afsiges udeblivelsesdom, hvorfor der skal sendes en e-mail om genoptagelse direkte til retten. Samtidig bemærkes det, at [indklagede] ikke kendte til modparten på daværende tidspunktet og allerede af den grund ikke kunne sende kopi af anmodningen. Den omstændighed, at retten afsagde kendelse om genoptagelse af sagen uden at have hørt modparten, kan ikke bebrejdes [indklagede].
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 5 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Advokatnævnet finder, at [indklagede] har handlet i strid med god advokatskik ved ikke at have orienteret modparten om genoptagelsesanmodningen, enten ved at sende kopi af sin e-mail eller gøre brug af retssagsportalen. Nævnet har herved lagt vægt på genoptagelsesanmodningens tilknytning til parternes tvist og modpartens åbenbare og berettigede interesse i at blive orienteret om anmodningen med henblik på at kunne indrette sig derefter. Den omstændighed, at en anmodning om genoptagelse fra den, der er dømt som udebleven, jf. retsplejelovens § 367, som udgangspunkt ikke sendes i høring hos modparten, kan ikke føre til en anden vurdering.
Advokatnævnet har den 23. november 2023 truffet beslutning om med virkning fra den 1. december 2023 at lempe nævnets praksis vedrørende manglende kopi til modpart, sådan at der ikke pålægges en sanktion i førstegangstilfælde, medmindre det må antages, at der er tale om en bevidst tilsidesættelse af pligten, eller at der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder. Undladelse af at pålægge en sanktion forudsætter desuden som udgangspunkt, at advokaten retter for sig umiddelbart efter, at vedkommende bliver opmærksom på fejlen.
På den baggrund pålægges [indklagede] ingen sanktion. Nævnet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte oplysningen om, at der ikke var tale om en bevidst undladelse, og at [indklagede] ikke ses at have haft lejlighed til at rette op på fejlen.
[indklagede] kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
En del af klagen afvises, og i øvrigt findes [indklagede] at have tilsidesat god advokatskik, men pålægges ingen sanktion.
På nævnets vegne
Ole Høyer