K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har [klager] klaget over advokat [A], [bynavn 1].
Klagens tema:
[Klager] har klaget over, at advokat [A] har tilsidesat god advokatskik i forbindelse med sit hverv som kurator i [selskab 1] under konkurs, herunder ved over for skifteretten at tilbageholde oplysninger af betydning for habilitetsspørgsmålet, samt ved at have befundet sig i en interessekonflikt i forbindelse med salg af boets aktiver.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 18. september 2018.
Sagsfremstilling:
[Selskab 2] (ejet af [X]), [klager] (ejet af [Y]), [selskab 3] (ejet af [Z]) og [selskab 4] (ejet af [U]) ejede sammen selskabet [selskab 5], hvis formål ifølge Erhvervsstyrelsen er udvikling af software til designkomponenter samt anden beslægtet virksomhed. Det fremgår i øvrigt, at [X] og [U] var medlem af ledelsen.
Der blev den 14. august 2017 afholdt aktionærmøde i [selskab 5]. Mødet blev afholdt hos [advokatselskab], og af mødereferatet fremgår, at det enstemmigt blev tilkendegivet, at advokat B var en god kandidat til posten som bestyrelsesformand. Han blev dog aldrig formelt valgt som bestyrelsesformand.
Det fremgår, at advokat [B], [advokatselskab], siden 2008 har bestridt poster som bestyrelsesformand i selskaber, der helt eller delvist er ejet af [X]. Advokat [B] har endvidere ydet advokatbistand til [selskab 5] siden 2015, hvor [selskab 2] indtrådte i ejerkredsen, herunder har han udfærdiget konvertibelt gældsbrev i forbindelse med aktionærernes samlede lån på 10 mio. kr. til [selskab 5], ligesom han bistod i forbindelse med ændringer i aktionæroverenskomsten og spørgsmål om sambeskatning. Advokat [B] fungerede også som dirigent på selskabets generalforsamlinger m.v.
[Selskab 5] blev i april 2017 forsøgt solgt til et børsnoteret selskab. Advokat [B] var cc på en e- mail herom sendt fra [X] til bestyrelsen og ejerkredsen i [selskab 5].
[Selskab 5] skiftede den 30. august 2017 navn til [selskab 6].
Advokat [A], [advokatselskab], indgav den 31. august 2017 på vegne af [selskab 6] egenbegæring om konkurs med henvisning til, at selskabet ikke var i stand til at opfylde sine forpligtelser efterhånden som de forfaldt, hvorfor selskabet måtte anses for insolvent, og det fremgik, at selskabet ønskede advokat [A] udpeget som kurator. Med skrivelsen var vedlagt en kreditorliste, hvorpå [advokatselskab] var anført. Selskabets væsentligste kreditorer var investorerne i form af ejerkredsen, som havde indskudt midler løbende, dels i form af selskabskapital, dels i form af lån og garantier.
Af retsbogsudskrift af 6. september 2017 fra [retten]s skifteret fremgår, at selskabet blev taget under konkursbehandling, og at advokat [A] blev udpeget som kurator, idet han erklærede at opfylde betingelserne i konkurslovens § 238. Det fremgår endvidere, at advokat [A] oplyste, at der af tredjemand var stillet sikkerhed på 40.000 kr.
Den 13. september 2017 sendte advokat [A] kreditorinformation nr. 1 vedlagt redegørelse og statusoversigt til boets kreditorer, herunder [klager]. Af oversigten fremgik bl.a., at boet havde aktiver for ca. 100.000 kr., herunder var værdien af softwareudvikling vurderet til 1 kr., mens boet havde passiver for godt 51 mio. kr.
Ved e-mail af 19. september 2017 til boets større kreditorer m.v., herunder aktionærerne, skrev advokat [C] på vegne af advokat [A] med opfordring til køb af boets aktiver, idet hun bl.a. anførte:
”Du opfordres med denne mail til at afgive bud på følgende aktiver:
- Varelager i form af terminaler og diverse accessories (opbevares i [bynavn 2]), jf. vedhæftede
- Komponentvarelager i [land 1], jf. vedhæftede
- Immaterielle rettigheder; herunder navne- og varemærkerettigheder, source codes, management system, udviklingsprojekter og idegrundlag angående Mcafee v.
- Inventar; arbejdsstationer, maskiner og andet udstyr ([adresse]), jf. vedhæftede rapport over registreret
Ved bud skal det angives, om der bydes på alle aktiverne eller enkelte aktivgrupper. Boet ønsker så vidt muligt at sælge alle aktiverne samlet til samme køber. Boet forbeholder sig derfor retten til at sælge til den budgiver, som byder på de samlede aktiver, hvis det ud fra boets vurdering er mest rentabelt at acceptere det pågældende bud, selvom buddet måtte vise sig ikke at være det højeste for den enkelte aktivgruppe. Dette af rent omkostningsmæssige hensyn, da der er et ikke uvæsentligt arbejde forbundet med udarbejdelse af overdragelsesaftaler og administration, hvis aktiverne skal sælges hver for sig.
Vigtige frister og budproces:
Hvis du er interesseret i at afgive bud, skal jeg hermed opfordre dig til at afgive indikation på bud, som skal være mig i hænde senest torsdag den 21. september 2017 kl. 16. Indikationsbeløb på bud kan blot fremsendes pr. mail til undertegnede. Indikationsbud modtaget efter fristen vil ikke blive taget i betragtning, og du vil ikke have mulighed for at afgive endeligt bud, hvis ikke du har afgivet indikationsbud.
Når jeg har modtaget indikationer på bud, vil jeg udsende en ny mail og oplyse om niveauet for de modtagne indikationer på bud, og opfordre dig til at afgive endeligt bud på aktiverne senest mandag den 25. september 2017 kl. 12.”
[Y] skrev samme dag til advokat [C], at han fandt det besynderligt, at punkt 3 ikke var præciseret nærmere, og han bad om en uddybende beskrivelse af disse aktiver. Han anførte endvidere, at den tidligere ledelse, herunder bestyrelsesmedlem og største kreditor, [X], naturligvis havde en indgående viden om disse forhold, i modsætning til boets øvrige kreditorer, og at det ville medføre en skævvridning af vidensniveauet, hvis kurator ikke objektivt registrerede aktiverne på samme måde som f.eks. lager i [bynavn 2] og [land 1].
Advokat [C] besvarede henvendelsen, idet hun anførte, at der blandt mulige køberemner ikke forekom at være interesse for softwaren, og at der – medmindre [Y] selv ønskede at betale herfor
- ikke var midler i boet til at afholde omkostningerne forbundet med en nærmere vurdering af softwareprojekterne. På opfordring fra [Y] sendte advokat [C] en beskrivelse af udviklingsprojekterne, som hun havde indhentet fra en tidligere medarbejder, idet hun bl.a. skrev, at der var forskellige interesser involveret, og at der derfor også kunne være årsager til, at udviklingsprojekterne i beskrivelsen ikke fremstod som salgsbare.
Ved e-mail af 21. september 2017 til advokat [C] fremsatte [X] på vegne af [selskab 2] et indikativt tilbud om køb af boets aktiver for 80.000 kr.
[X] skrev ved e-mail af 25. september 2017 til advokat [C] bl.a.:
”Hermed afgives endeligt bud i forlængelse af det indikative bud nedenfor. Der bydes som følger:
Bud fra højestbydende plus 5.000 kr., dog maksimalt 250.000 kr.”
Advokat [C] skrev den 25. september 2017 kl. 11.58 til [U] for at sikre sig, at han var klar over, at fristen for at afgive bud udløb samme dag kl. 12.
Der var herefter korrespondance mellem [X] og advokat [C] omkring fortolkning af det afgivne bud, og ved e-mail af 27. september 2017 meddelte advokat [A], at boet var indstillet på at sælge aktiverne for det indikative bud på 80.000 kr. med tillæg af moms.
[U] spurgte den 4. oktober 2017 advokat [C], hvad det højeste bud var, og at han måske kunne finde penge til at byde højere.
Der blev den 11. oktober 2017 indgået en overdragelsesaftale mellem boet og [selskab 2] om køb af boets aktiver til 80.000 kr. ekskl. moms, idet aftalen var betinget af, at ad hoc kurator kunne godkende handlen. Af aftalen fremgår bl.a.:
”14.3 The Buyer is at the Buyers expense obligated to store and secure the Seller’s assets mentioned in the Agreement until an ad-hoc trustee has given his assessment to [court].
14.4. In case the ad-hoc trustee do not approve the Agreement and the title and right of the Buyer, the Buyer is obligated to make all assets in the same condition they were handed over available for the Sellers disposal.”
Advokat [A] anmodede samme dag, den 11. oktober 2017, skifteretten om at udmelde en ad hoc kurator.
Advokat [D] blev den 12. oktober 2017 udpeget som ad hoc kurator til vurdering af, om en overdragelse af konkursboets aktiver kunne ske til [selskab 2].
Af advokat [D]s notat af 19. oktober 2017 fremgår bl.a.:
”Det ses på baggrund af ovenstående ikke dokumenteret, at der skulle være tale om immaterielle aktiver i det konkursramte selskab af betydelig værdi. Dette underbygges især af størrelsen på de indkomne bud ved afholdelse af budrunderne, hvor den tidligere investor, der mener at selskabet er i besiddelse af aktiver af betydelig værdi, har undladt at byde på aktiverne og samtidig ikke har ønsket at bekoste udarbejdelsen af en vurderingsrapport for de immaterielle aktiver. De modtagne oplysninger og dokumenter om selskabets på konkurstidspunktet igangværende projekter ændrer således efter min opfattelse ikke på, at aktiverne kan sælges til den højestbydende ved budrunderne.
[…]
- Konklusion
Efter gennemgang af ovennævnte oplysninger er det min vurdering, at kurator har søgt det konkursramte selskabs aktiver afhændet bedst muligt med højest muligt provenu til følge.
Der er afholdt en indledende og en endelig budrunde, hvor de interesserede og potentielle køberemner er blevet opfordret til at afgive bud. Kurator har accepteret det højeste bud, og højestbydende ses ikke af kurator at være blevet givet bedre eller anderledes vilkår end de øvrige bydere og potentielle købere af konkursboets aktiver. Den højestbydende er ikke omfattet af personkredsen i konkurslovens § 238, stk. 4.
Et salg af aktiverne til højestbydende udgør efter min opfattelse den bedst mulige løsning for konkursboet og dets kreditorer, og det er følgelig min vurdering, at virksomhedsoverdragelsen til den højestbydende kan og skal gennemføres på de aftalte vilkår.”
Advokat [E] anmeldte den 14. november 2017 på vegne af [selskab 7] et krav i konkursboet på godt 7,8 mio. kr.
Ved brev af 13. december 2017 til [advokatselskab] anførte advokat [E] på vegne af [klager], at der efter hans opfattelse kunne stilles spørgsmålstegn ved advokat [A]s habilitet som kurator, særligt med henvisning til, at der bestod en så nær klient- og forretningsmæssig relation mellem advokat [B] og [X], at der reelt kunne rejses tvivl om, hvorvidt kurator var i stand til at varetage konkursboets interesser.
Advokat [A] afviste kritikken ved brev af 11. januar 2018.
Ved brev af 13. februar 2018 til [retten]s skifteret anmodede advokat [E] på vegne af [klager] om at blive udpeget som ad hoc kurator til at forestå bobehandlingsopgaverne forbundet med en vurdering af konkursboets salgsproces, undersøgelse af, hvorvidt der bestod udestående krav, undersøgelse af skattemæssige forhold, undersøgelse af ledelsesansvar og rådgiveransvar samt omstødelsesundersøgelser. Advokat [E] gjorde i samme forbindelse gældende, at advokat [A] generelt ikke opfyldte habilitetsbetingelserne i konkurslovens § 238.
Advokat [A] fremkom over for [retten]s skifteret med bemærkninger til ovenstående anmodning.
Ved [retten]s skifterets kendelse af 23. marts 2018 blev advokat [A] afsat som kurator, idet bl.a. følgende fremgår:
”Skifteretten bemærkede indledningsvis, at skifteretten ikke finder anledning til at udpege advokat [E] som ad hoc kurator, idet de bobehandlingsopgaver, som advokat
[E] har oplistet, ikke er egnet til varetagelse af en ad hoc kurator, idet der ikke er tale om enkeltstående spørgsmål, men om efterprøvning af tilnærmelsesvis den samlede bobehandling.
[…]
Skifteretten finder på baggrund af ovenstående oplysninger, der ikke var til stede ved retsmødet den 6. september 2017, at der er forhold, der er egnede til at så tvivl om kurator [A]s generelle habilitet.
Skifteretten lægger i den forbindelse navnlig vægt på, at advokat [B] i tiden forud for konkursen har virket som advokat for selskabet. Han har yderligere haft en sådan tilknytning til selskabet, at han blev bragt i forslag som bestyrelsesformand. Skifteretten finder, at en forbindelse af denne karakter er egnet til at så tvivl om vedkommendes habilitet. Idet advokaterne [B] og [A] er kompagnoner og medejere af samme advokatanpartsselskab, finder skifteretten, at den inhabilitet, der gør sig gældende for advokat [B] i denne forbindelse, tillige gør sig gældende for advokat [A].”
Advokat [A] kærede kendelsen til [landsret], idet han bl.a. gjorde gældende, at kendelsen om afsættelse af ham som kurator var truffet uden begæring herom fra nogen kreditor, og at han heller ikke forinden var blevet anmodet om bemærkninger hertil. Den forudgående høring havde alene omhandlet udpegningen af en ad hoc kurator til at varetage en række bredt formulerede opgaver. Han anførte endvidere, at han på retsmødet den 6. september 2017, hvor han blev udpeget som kurator, udtrykkeligt oplyste skifteretten om, at [advokatselskab] var kreditor for et mindre beløb, og at kontoret havde bistået [selskab 1] med enkeltstående opgaver, hvilket dog ikke blev ført til retsbog.
[Landsret] ophævede den 28. maj 2018 [retten]s skifterets afsættelse af advokat [A] som kurator og hjemviste sagen til fornyet afgørelse, idet landsretten lagde vægt på, at afsættelsen af advokat
[A] var sket uden forudgående høring af ham herom.
Ved brev af 30. maj 2018 til [retten]s skifteret fremsatte advokat [E] anmodning om, at advokat
[A] blev afsat som kurator i konkursboet.
[Retten]s skifteret anmodede den 1. august 2018 advokat [A] om inden den 10. august 2018 at præcisere, hvilke sager, [advokatselskab] havde udført for det konkursramte selskab forud for konkursen, herunder karakteren og omfanget heraf.
Den 10. august 2018 besvarede advokat [A] anmodningen, idet han bl.a. skrev:
”Under henvisning til [retten]s retsbog af 1. august 2018 fremsender jeg hermed en oversigt over de sager, som mit kontor har bistået det konkursramte selskab med i en periode på 2 år forud for konkursen;
- Registrering af revisorændring, udarbejdelse af generalforsamlingsprotokollater, besvarelse af revisorbrev, omlægning af regnskabsperiode og korrespondancer i den forbindelse – udført i april 2015 – januar 2017 (45 timer).
- Bistand angående en tvist med en [land 1] leverandør, herunder udarbejdelse af notater og forligsforhandlinger – udført i perioden oktober 2015 til januar 2017 (30 timer).
- Deltagelse i forhandlinger om distributør- og konsulentaftaler – udført i perioden april 2016 til april 2017 (55 timer).
- Rådgivning angående eksport til [land 2] – udført i perioden maj 2016 – juni 2016 (12 timer).
- Udarbejdelse af privatpolicy, vilkår for returret og cookies - udført i perioden september 2016 – maj 2017 (15 timer).
- Bistand angående ansættelse og opsigelse af medarbejdere – udført i perioden april 2015 til maj 2017 (37 timer).
- Bistand i forbindelse med stiftelse af datterselskab, herunder udarbejdelse af selskabsdokumenter og registreringer – udført i maj 2016 (3 timer).
Herudover har [B],ydet rådgivning til vores klient og selskabets kreditor, [selskab 2], omkring indskud af midler i selskabet og tilvejebringelse af kapital. Aftalerne har alene vedrørt lån og indskud i selskabet. Der er ikke udbetalt midler fra selskabet til kreditor, hvorfor der ikke konkret er overvejelser om ansvar og omstødelse i den forbindelse.
[…]
Mit kontor har i alt faktureret for kr. 411.000 ekskl. moms til selskabet udover anmeldte krav i boet kr. 111.135 ekskl. moms. Mit kontor har som tidligere oplyst ikke rådgivet om nogen former for udenretlige rekonstruktion, betalinger, driftsbeslutninger eller andre forhold omkring ledelsens dispositioner, herunder bestyrelsens.”
Ved e-mail af 21. august 2018 til skifteretten meddelte advokat [A], at han ønskede at fratræde som kurator, jf. princippet i konkurslovens § 114, stk. 2, idet han som begrundelse anførte, at der ikke var kreditorer – udover [selskab 7] – der havde ønsket at stille sikkerhed for fortsat bobehandling, og da den kreditor, der herefter havde en fortsat interesse i at opretholde bobehandlingen, var sammenfaldende med den kreditor, der havde udtrykt kritik af hans arbejde som kurator og fremsat indvendinger mod hans hanbilitet, fandt han det samlet set fornuftigt, at der blev udpeget en ny kurator. Han anførte endvidere, at der bag beslutningen ikke lå nogen form for anerkendelse af fejl, eller at han ikke havde kunnet varetage behandlingen af boet upartisk.
[Retten]s skifteret udpegede herefter i stedet advokat [F] som kurator.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
[Y] har som direktør i [klager] påstået, at advokat [A] har tilsidesat god advokatskik ved i forbindelse med udpegningen som kurator at undlade at oplyse skifteretten om åbenbare interessekonflikter samt relevante forhold, der var egnede til at så tvivl om hans habilitet – både generel habilitet og habilitet i alle forhold, der vedrører [X]s virke i [selskab 5]. Dertil kommer, at advokat [A] i sit virke som kurator har varetaget interesserne for [advokatselskab]s gode klient, [X], frem for boets interesser, og han bragte sig i en interessekonflikt i forbindelse med salget af boets aktiver. Ydermere har advokat [A] i forbindelse med kæresagen nedtonet og forsøgt bortforklaret åbenbare interessekonflikter, ligesom han har fremsat usande forklaringer om faktuelle forhold og underdrevet omfanget og karakteren af den af advokat [B] ydede bistand.
[Y] har til støtte herfor særligt gjort gældende, at advokat [A] ikke oplyste skifteretten om, at [advokatselskab] havde fungeret som husadvokat for [selskab 5] siden [X] via sit selskab, [selskab 2], indtrådte i selskabet som investor i 2015, og at advokat [B] har bestridt og fortsat bestrider flere poster som bestyrelsesformand i flere af [X]s selskaber.
Det er endvidere gjort gældende, at hele budprocessen var i modstrid med boets interesser. Advokat [A]s beskrivelse af boets aktiver var yderst mangelfuld og på ingen måde egnet til at skaffe en fornuftig pris for boets aktiver. Advokat [A] fastholdt, at der ingen penge var i boet, selvom han via advokat [B] havde en positiv viden om, at selskabet havde udsigt til at få udbetalt en skattekredit på et ikke ubetydeligt millionbeløb, ligesom han vidste, at der var investeret et trecifret millionbeløb i udvikling af teknologi, og på trods af, at der har været indsendt en række patentansøgninger, kunne advokat [A] ikke fremkomme med en oversigt over immaterielle rettigheder. [X] fik som den eneste mulighed for at byde ved autobud, hvorved det blev sikret, at han blev køber af boets aktiver til 80.000 kr., selvom boets aktiver havde en bogført værdi på 41 mio. kr.
Advokat [A] befandt sig i en interessekonflikt fra [X]s afgivelse af indikativt bud den 21. september 2017, og han burde derfor allerede på det tidspunkt have anmodet om udpegning af en ad hoc kurator. Alligevel gennemførte advokat [A] budprocessen og udfærdigede købsaftale, som blev underskrevet den 11. oktober 2017, hvorved boets aktiver samtidig fysisk blev
overdraget til [X]. Først herefter anmodede han om udpegning af ad hoc kurator. Advokat [D], der blev udpeget som ad hoc kurator, havde ikke adgang til boets fulde materiale, men fik tilsendt udvalgt dokumentation fra advokat [A], og der består således en risiko for, at han ikke har været i besiddelse af al relevant materiale.
[Y] har endelig anført, at den virkelige årsag til, at advokat [A] pludselig ønskede at fratræde som kurator, var, at han forinden havde haft en telefonisk samtale med [rettens] præsident, der bad ham trække sig frivilligt, idet retten ellers ville afsætte ham ved kendelse. På denne måde undgik advokat [A] desuden et krav om dækning af [Y]s sagsomkostninger, der løber op i
232.000 kr.
For så vidt angår klagefristen, har [Y] gjort gældende, at denne er overholdt, idet han først ved modtagelsen af advokat [C]s e-mail af 19. september 2017 blev bekendt med, at advokat [A] var udpeget som kurator i boet.
Indklagede:
Advokat [A] har principalt påstået afvisning, dels på fristen, idet klagen er indgivet mere end et år efter, at [Y] må antages at været blevet bekendt med, at advokat [A] var udpeget som kurator, dels på beskaffenheden, idet spørgsmålet om kuratorinhabilitet henhører under skifteretten.
Advokat [A] har subsidiært påstået frifindelse og har til støtte herfor særligt gjort gældende, at der med konkursbegæringen var vedlagt en kreditorliste, hvoraf fremgik, at [advokatselskab] havde et tilgodehavende på 100.000 kr., hvilket blev drøftet på mødet i skifteretten, idet han i samme forbindelse oplyste skifteretten, at hans kontor havde bistået selskabet med konkrete opgaver. Han blev udpeget efter indstilling og opbakning fra selskabets tre største kreditorer, og hverken på tidspunktet for udpegningen eller i dagene herefter fremkom der indvendinger mod hans habilitet som kurator. [Advokatselskab] har udelukkende udført konkrete advokatopgaver for det konkursramte selskab i forhold til kontraktuelle gennemgange og udfærdigelse af investeringsaftaler, som har været uden betydning for hans habilitet som kurator.
Det er endvidere gjort gældende, at budprocessen blev gennemført som en åben budproces, hvor alle interesserede, herunder klager, blev opfordret til og ultimativt inviteret til at byde på selskabets aktiver. Der var en særdeles beskeden interesse for aktiverne, og efter budprocessens
endelige gennemførelse viste det sig, at et af [X] ejet selskab var højstbydende. Da advokat [A] ønskede at eliminere enhver kritik om interessesammenfald og ikke havde noget ønske om forfordeling af nogen købere, blev aftaleindgåelsen udsat og betinget af, at en ad hoc kurator havde foretaget en uvildig vurdering af, om salget skulle gennemføres. Ad hoc kurator, som til brug for vurderingen fik udleveret al relevant materiale, konkluderede, at han som kurator var både berettiget og forpligtet til at gennemføre salget.
Advokat [A] har endvidere gjort gældende, at årsagen til hans fratræden som kurator udelukkende beroede på, at [Y] i august 2018 var eneste kreditor, der udviste interesse for at opretholde bobehandlingen, der herefter helt overvejende alene bestod i at tage stilling til nogle identificerede mulige krav og førelse af retssager herom. Der var imidlertid ikke penge i boet til at forfølge kravene, hvorfor dette ville kræve sikkerhed fra kreditorer, hvilket hovedparten af den simple kreditormasse dog ikke havde interesse i at stille. Da [Y] samtidig var den eneste kreditor, der udviste kritik af hans arbejde under bobehandlingen, fandt han det mest hensigtsmæssigt at fratræde som kurator.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 5 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Idet Advokatnævnet lægger til grund, at [Y] først ved modtagelsen af advokat [C]s e-mail af 19. september 2017 blev bekendt med, at advokat [A] var udpeget som kurator i konkursboet efter [selskab 6], finder nævnet ikke grundlag for at afvise dele af klagen som for sent indgivet.
Det henhører som udgangspunkt under skifterettens kompetence at vurdere, om en advokat, der er udpeget som kurator, er inhabil til at udføre det hverv, som advokaten er udpeget til at udføre. Henset til, at klagen blandt andet vedrører spørgsmålet om, hvorvidt advokat [A] har handlet i strid med god advokatskik i forbindelse med afgivelse af habilitetserklæring, og om han har befundet sig i en interessekonflikt i forbindelse med salget af boets aktiver, hvilke spørgsmål rækker videre end skifterettens kompetence, og da advokat [A] på tidspunktet for klagen var fratrådt som kurator, finder Advokatnævnet ikke grundlag for at afvise klagen efter dens beskaffenhed.
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Da advokat [A] ved brev af 31. august 2017 på vegne af [selskab 6] indgav egenbegæring om konkurs og samtidigt anmodede om at blive udpeget som kurator, oplyste han ikke skifteretten om, at [advokatselskab] gennem de sidste to år havde udført arbejde for selskabet, og han oplyste heller ikke om advokat [B]s bestyrelsesformandsposter i [X]s selskaber. Disse oplysninger fremgår heller ikke af udskrift af retsbogen af 6. september 2017, idet det alene fremgår, at advokat [A] erklærede at opfylde betingelserne i konkurslovens § 238. Advokatnævnet lægger herved til grund, at advokat [A] undlod at oplyse skifteretten herom.
Henset til, at der særligt med advokat [B]s relation til [X] og dennes selskaber med rette kunne rejses tvivl om advokat [A]s upartiskhed, finder nævnet, at advokat [A] med sin erklæring ikke i tilstrækkelig grad har sikret sig, at oplysninger, der var af væsentlig betydning for skifterettens beslutning om at beskikke ham som kurator, forelå for skifteretten, og advokat [A] har herved handlet i strid med god advokatskik. Det forhold, at [advokatselskab] stod opført på kreditorlisten, kan ikke føre til en anden vurdering.
Advokatnævnet finder endvidere, at advokat [A] har handlet i strid med god advokatskik ved ikke af egen drift allerede den 21. september 2017, hvor [X]s selskab afgav indikativt bud på køb af boets aktiver, at have foranlediget, at der blev udpeget en ad hoc kurator til at varetage salgsprocessen. Den omstændighed, at advokat [A] efter indgåelsen af overdragelsesaftalen med [selskab 2] bad skifteretten om at udpege en ad hoc kurator, og at ad hoc kuratoren efterfølgende vurderede, at salget af boets aktiver kunne gennemføres, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Advokatnævnet finder, at det ikke er godtgjort, at advokat [A] i øvrigt har tilsidesat god advokatskik i forbindelse med sagen.
Advokatnævnet finder på den baggrund, at advokat [A] i det ovenfor nævnte omfang har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og Advokatnævnet pålægger derfor i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, advokat [A] en bøde på 10.000 kr. Nævnet har ved sanktionsfastsættelsen lagt vægt på, at der er tale om en flerhed af tilsidesættelser, der dog har en
sådan indbyrdes sammenhæng, at nævnet ikke finder grundlag for at pålægge advokat [A] en skærpet sanktion.
Advokat [A] kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
Advokat [A] pålægges en bøde til statskassen på 10.000 kr.
På nævnets vegne
Ole Høyer