K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har Kommune X klaget over advokat A.
Sagens tema:
Kommune X har klaget over, at advokat A har tilsidesat god advokatskik ved ikke at have varetaget en sag om anbringelse uden for eget hjem behørigt.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 28. juni 2011.
Sagsfremstilling:
Det fremgår af sagen, at advokat A blev beskikket som advokat for en 12- årig dreng, Y i forbindelse med behandlingen af sag om anbringelse uden for eget hjem, jf. bestemmelserne i serviceloven.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
Kommune X har påstået, at advokat A har tilsidesat god advokatskik ved:
- at tilskrivningen af ham til Y er sket via Y’s far og dennes advokat,
- at have orienteret om samtale med advokat via far til Y’s skoletilbud, ikke via advokat Y’s plejeforældre eller socialrådgiver,
- at have rettet henvendelse til skoletilbud for at lave aftale om samtale med Y,
- ikke at have rettet kontakt til plejefamilien for orientering om eventuel særlig hensyntagen til Y i forbindelse med samtalen, hvorved Y ikke kunne forberedes,
- at være kommet uanmeldt på plejefamiliens adresse,
- ikke at have rettet henvendelse til Y efter, at sagsakter i forbindelse med mødet i Børne- og ungeudvalget var udsendt,
- at have fundet det acceptabelt, at aftaler blev clearet forinden mødet i Børne- og ungeudvalget med deltagelse af far, fars advokat, Y og advokat,
- ikke at have taget notits af, at forvaltningen påpegede, at Y ikke forinden mødet måtte være under påvirkning fra far eller forvaltning, og at advokat A heller ikke var lydhør over for forvaltningens bemærkninger om, at Y blev yderligere stresset,
- forinden mødet i Børne- og ungeudvalget at have opholdt sig med Y’s far og dennes advokat, og ikke sammen med Y,
- at have forhandlet anbringelsessted kort forinden mødet i Børne- og ungeudvalget; advokat A var i den forbindelse højrøstet og forbipasserende kunne overhøre samtalen,
- ikke at have rettet henvendelse til Y med orientering om afgørelse truffet af Børne- og ungeudvalget,
- at have fremsendt personligt brev til Y med orientering om indgivelse af klage på hans vegne over Børne- og ungeudvalgets afgørelse,
- ikke at have rådført sig med Y eller indhentet samtykke fra Y forinden klageskrivelsen blev fremsendt til Ankestyrelsen, i hvilken forbindelse bemærkes, at Y over for plejefamilien havde udtrykt, at han ikke ønskede at anke Børne- og Ungeudvalgets afgørelse, og
- i sagsforløbet alene at have haft kontakt af 1½ times varighed med
Kommune X har yderligere gjort gældende, at en 12-årig i henhold til lov om social service ikke har partsstatus, men er klageberettiget.
Indklagede:
Advokat A har principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse. Til støtte for den principale påstand har advokat A gjort gældende, at Kommune X ikke har den fornødne retlige interesse i at klage, og at hans klient, der er en 12-årig dreng, i henhold til serviceloven har egne partsbeføjelser, ligesom han har en far, der har almindelig forældremyndighed. Tavshedspligten umuliggør besvarelse og eller stillingtagen til klagepunkterne.
Til støtte for den subsidiære påstand har advokat A navnlig anført, at der ikke foreligger kritisabel adfærd fra hans side, og at han har varetaget Y’s interesser behørigt.
Advokat A har særligt anført, at han ikke har tilskrevet Y via dennes far og dennes advokat. Han var ved beskikkelsen af den opfattelse, at Y boede på skolehjemmet, men at der rettelig var tale om, at Y var anbragt hos en plejefamilie. Y var imidlertid på skolehjemmet en weekend om måneden. Eventuelle misforståelser om hans besøg hos plejefamilien må tilskrives kommunen, der ønskede at formidle kontakten til plejefamilien. Han havde tidligere talt med Y pr. telefon, og der var ikke behov for en forberedelse af besøget. Y’s personlige forhold, herunder den omstændighed, at Y havde svært ved at læse, var baggrunden for, at han fandt, at det var uhensigtsmæssigt at sende ham flere kilo bilag modtaget fra Kommune X. Y havde sædvanligt samvær med sin far, der således havde mulighed for at påvirke sin søn, hvorfor der ikke var noget særligt odiøst forbundet med at parterne talte før mødet i Børne- og Ungeudvalget. Afæskningen af Y’s fars holdning til sagen uden inddragelse af Y skete for at undgå påvirkning af Y. Han har ikke talt højrøstet og bemærkede ikke forbipasserende. Afgørelsen blev sendt til Y med post, da Y ikke havde adgang til at tale ugeneret i telefon. Y har under hele sagen været afklaret angående ønsket om opholdssted, hvorfor der ikke var behov for flere eller langvarige møder med Y.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 5 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Advokatnævnet finder, at Kommune X som afgørelsesmyndighed ikke har den fornødne retlige interesse i at klage over advokat A’s varetagelse af sagen, hvorfor klagen i medfør af retsplejelovens § 147b, stk. 3, afvises.
Advokatnævnet bemærker, at man kan rette henvendelse til Advokatrådet, hvis man - uden at have retlig interesse i forholdet – mener, at en advokat har tilsidesat god advokatskik. Advokatrådet har i medfør af retsplejelovens § 143 kompetence til at indklage en advokat for Advokatnævnet.
Herefter bestemmes:
Klagen afvises.
På nævnets vegne
Jørgen Lougart