K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har [advokat A] som kurator for [Virksomhed A] og som advokat for [Bank Y] klaget over [indklagede], [bynavn].
Sagens tema:
[Advokat A] har klaget over, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved som kurator for [Virksomhed A] under konkurs at indtræde i bestyrelsen for det nystiftede selskab [Virksomhed ApS], der købte aktiverne i [Virksomhed A/S] af konkursboet.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 24. maj 2013.
Sagsfremstilling:
S stiftede i 1996 [Virksomhed A/S], hvis bestyrelse bestod af [S], [T] og [U].
I december 2012 blev [Virksomhed A/S] erklæret konkurs, og [indklagede] blev af skifteretten udpeget som kurator. Konkursbegæringen var indgivet af en medarbejder, der havde et løntilgodehavende.
[V], der var samlever med S, stiftede pr. 1. januar 2013 selskabet [Virksomhed ApS], og [indklagede] bistod i den forbindelse. Anpartsselskabets primære aktivitet var – ligesom det havde været tilfældet for [Virksomhed A/S] – at udvikle komponenter til olie- og gasindustrien, og anpartsselskabet havde samme adresse som [Virksomhed A/S].
Bestyrelsen for [Virksomhed ApS] bestod af [indklagede], [T] og [U].
[Advokat A] rettede ved brev af 7. februar 2013 som advokat for [Bank Y], der var den største enkeltstående kreditor i [Virksomhed A/S] under konkurs, henvendelse til skifteretten. Af brevet fremgik bl.a. følgende:
”[Indklagede] er kurator i boet. Det gøres gældende, at [indklagede] er åbenbart inhabil og i øvrigt groft har overtrådt de advokatetiske regler.
Selskabets aktiver og aktiviteter er, som det er blevet oplyst [Bank Y], efterfølgende siden dekretets afsigelse den 18. december 2012 i det faktiske blev anvendt og benyttet af et nyoprettet selskab, nærtstående til det konkursramte selskabs ledelse og ejerkreds, nemlig [Virksomhed ApS], cvr. nr. XXXXXXX.
Jeg vedlægger kopi af selskabsrapport trukket på dette selskab. [Virksomhed ApS] ejes af [V], der er samlever til [S], ejer og tidligere direktør af det konkursramte selskab.
Som det fremgår ses kurator, [indklagede], at være bestyrelsesmedlem i dette nyoprettede selskab fra pr. 1. januar 2013.
Derudover har [Bank Y] netop medtaget kopi af cirkulæreskrivelse nr. 3, der vedlægges, hvoraf det fremgår, at konkursboet har bortsolgt boets aktiver til [Virksomhed ApS].
Jeg kan således konstatere, at kurator, [indklagede], som repræsentant for sælger, [Virksomhed A/S] under konkurs, samtidig er advokat og bestyrelsesmedlem i det købende selskab, [Virksomhed ApS]. ”
Ved aftale af 14. februar 2013 blev [Virksomhed A/S] under konkurs’ aktiver solgt til [Virksomhed ApS] for 470.000 kr. [Indklagede] underskrev aftalen som kurator for [Virksomhed A/S] under konkurs.
I brev af 1. marts 2013 til skifteretten afviste [indklagede], at han skulle være inhabil som kurator, eller at han skulle have tilsidesat god advokatskik. Af brevet fremgik således bl.a. følgende:
”Det afvises, at er grundlag for at afsætte undertegnede som kurator. Jeg er ikke og har ej heller været inhabil, ligesom jeg ej heller på nogen måde har tilsidesat boets eller kreditorernes interesser, tværtimod. Det var klart i boets og kreditorernes interesse, at aktiverne blev afhændet til [Virksomhed ApS], idet dette indbragte den største mulige sum til boet sammenholdt med de øvrige bud. Der er således intet at udsætte på min håndtering af konkursboet, og [advokat A] har i øvrigt ikke fremlagt nogen form for dokumentation for eller i øvrigt sandsynliggjort, at kreditorernes interesse ikke er varetaget fuldt ud. ”
[Advokat A] fastholdt ved brev af 4. marts 2013 til skifteretten anmodningen om, at der blev indkaldt til skrifteretsmøde med henblik på afsættelse af kurator.
Ved kendelse af 15. marts 2013 fra skifteretten blev [indklagede] afsat som kurator. Af kendelsen fremgår bl.a. følgende:
”Det er ubestridt, at kurator, [indklagede], på tidspunktet for konkursboets salg af aktiver til [Virksomhed ApS] var bestyrelsesmedlem i det københavnske anpartsselskab, hvorfor han således både handlede som sælger og var en ledende repræsentant for køber og tillige var bekendt med, at den tidligere ejer og direktør af det nu konkursramte selskab er nærtstående i forhold til ejeren og stifteren af samt direktøren i det købende selskab.
Kurator finder herved at have været kvalificeret inhabil, hvilket efter skifterettens opfattelse er så graverende, at påstanden om afsættelse som kurator nødvendigvis må tages til følge, […]”
Samtidig blev [advokat A] indsat som kurator i [Virksomhed A/S] under konkurs.
[indklagede] påkærede kendelsen til landsretten, der ved kendelse af 18. april 2013 stadfæstede skifterettens kendelse. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at der forelå en sådan tvivl om [indklagede]s upartiskhed, at særlige grunde talte for, at han – uanset at bobehandlingen nærmede sig sin afslutning – burde afsættes som kurator.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
[Advokat A] har påstået, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik, idet han var inhabil som kurator, allerede da han indtrådte i bestyrelsen for [Virksomhed ApS], og idet han ved at medvirke til salget af aktiverne til [Virksomhed ApS] har overtrådt konkurslovens forbud med salg af aktiver til nærtstående eller andre parter, hvor der er tvivl om kurators upartiskhed.
Indklagede:
[indklagede] har påstået frifindelse og har til støtte herfor anført, at han ikke har handlet i strid med god advokatskik ved at påtage sig hvervet som kurator for [Virksomhed A/S] eller ved at lade sig vælge ind i [Virksomhed ApS]’s bestyrelse.
[Indklagede] har i den forbindelse anført, at hans rolle i bestyrelsen alene var en formsag, idet formålet alene var at opfylde kravet om en bestyrelse på mindst tre personer, og at han kun skulle besidde posten midlertidigt. Bortset fra bestyrelsesposten har han ikke repræsenteret selskabet, og der har derfor ikke været nogen dobbeltrolle, ligesom han ikke som bestyrelsesmedlem har medvirket ved beslutninger, der relaterede sig til konkursboet.
[Indklagede] har desuden anført, at der ikke i forbindelse med salget af aktiverne til [Virksomhed ApS] er sket overtrædelse af konkursloven, og han har i den forbindelse påpeget, at det ikke er usædvanligt, at kurator vælger at sælge boets aktiver til en tidligere ejer eller et nystiftet selskab stiftet af en person med relation til en tidligere ejer, da disse ofte er de eneste, der har interesse i aktiverne.
Endelig har [indklagede] anført, at han har noteret sig landsrettens bemærkninger om, at der kunne være tvivl om hans upartiskhed, men at der ikke konkret er udvist en adfærd, der strider mod kreditorernes eller andres interesser.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 5 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Advokatnævnet finder, at [indklagede] ved at indtræde i bestyrelsen for det nystiftede selskab, der overtog [Virksomhed A/S] under konkurs’ aktiviteter, herunder købte flere af [Virksomhed A/S] under konkurs’ fysiske aktiver, og ved som kurator for [Virksomhed A/S] under konkurs at medvirke til salget af de nævnte aktiver, bragte sig selv i en interessekonflikt, der var egnet til hos kreditorerne i konkursboet at skabe tvivl om, hvorvidt [indklagede] loyalt varetog konkursboet og dermed deres interesser som kreditorer.
[Indklagede] findes herved groft at have tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, hvorfor Advokatnævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, pålægger [indklagede] en bøde på 20.000 kr.
[Indklagede] kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
[Indklagede] pålægges en bøde på 20.000 kr.
På nævnets vegne
Elisabeth Mejnertz