K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har [klager] klaget over advokat [indklagede], [by].
Klagens tema:
[Klager] har klaget over bl.a., at advokat [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved ikke at have iagttaget reglerne om interessekonflikt og ved ikke at have varetaget en sag om rekonstruktion på behørig vis.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 7. februar 2022.
Sagsfremstilling:
Kendelsen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, men Advokatnævnet har gengivet centrale dele af denne.
[Klager] kontaktede den 11. juni 2021 advokat [indklagede] vedrørende muligheden for en personlig rekonstruktion og fremsendte efter en telefonisk samtale oplysninger vedrørende sin økonomi.
Advokat [indklagede] har overfor [skifteretten] oplyst, at han og advokat [A], [advokatfirma], den 17. juni 2021 afholdt et indledende møde med [klager]. På mødet blev [klager]s muligheder for at løse sin gæld til sine kreditorer drøftet, herunder spørgsmålet om udenretlig eller indenretlig rekonstruktion samt egenbegæring om konkurs. Det blev aftalt, at der skulle arbejdes videre med en udenretlig rekonstruktion, henset til det forholdsvis begrænsede antal kreditorer, hvorfor dette var mest fordelagtigt samt omkostningsminimerende i forhold til de øvrige løsninger, da [klager] havde begrænset betalingsdygtighed.
Ved aftalebrev af 23. juni 2021 bekræftede advokat [indklagede] bistanden til [klager] i forbindelse med forestående forhandlinger om en frivillig gældsordning med [klager]s kreditorer, herunder udarbejdelse af breve til kreditorerne, løbende forhandlinger med kreditorerne, samt eventuel indgåelse af endelig aftale med - og udlodning af dividende til - kreditorerne. Det fremgik endvidere, at ydelsen ikke inkluderede rådgivning om skatteforhold, forsikringsmæssige og regnskabsmæssige forhold.
Advokat [B] har på vegne af advokat [indklagede] oplyst, at der i forbindelse med oprettelsen af sagen blev foretaget et sædvanligt konflikttjek, og advokat [indklagede] konstaterede, at [advokatfirma] ikke tidligere havde haft repræsentationer af nogen art mod [klager] og/eller dennes tidligere og nuværende virksomheder.
I perioden efter den 23. juni 2021 og frem til ultimo juli 2021 fremsendte [klager] opdateret kreditorliste, og advokat [indklagede] udarbejdede fremsendelsesbreve og forslag til frivilligt forlig til kreditorerne. Udenretlige forslag til frivilligt forlig blev den 2. august 2021 sendt til kendte kreditorer.
[Kreditor 1] meddelte den 4. august 2021, at [kreditor 1] ikke ønskede at deltage i forslag til frivillig akkord, og [kreditor 2] meddelte den 6. august 2021, at [kreditor 2] ikke kunne acceptere den foreslåede akkord. [kreditor 3] meddelte den 13. august 2021 bl.a., at anmodningen forventedes behandlet inden for tre måneder.
Advokatfuldmægtig [C], [advokatfirma], oplyste ved e-mail af 3. september 2021 til [klager], at fem kreditorer havde meldt tilbage, herunder havde [kreditor 1] og [kreditor 2] ikke ønsket at tiltræde forslaget, og at en række kreditorer ikke havde svaret. Det fremgik videre, at de kreditorer, der ikke havde svaret, nu ville modtage et nyt brev med information om, at såfremt de ikke svarede inden den i brevet anførte frist, ville en indenretlig rekonstruktion blive anmeldt til [skifteretten]. Herudover fremgik, at de ville sende et yderligere brev til [kreditor 3], hvor det blev understreget, at deres tilslutning var vigtig for gennemførelsen af en rekonstruktion.
[Klager] fremkom den følgende dag med bemærkninger til bl.a. indholdet af brevet til kreditorerne.
Den 10. september 2021 blev erindrings-mail sendt til de kreditorer, der ikke havde svaret, herunder [kreditor 4], [kreditor 5], [kreditor 6] og [kreditor 7], med anmodning om svar senest den 24. september 2021. Derudover blev [kreditor 3] ved e-mail af 14. september 2021 anmodet om stillingtagen til den foreslåede akkordning.
[Kreditor 6] vendte den 24. september 2021 tilbage og oplyste, at de havde svært ved at identificere [klager] i deres system, og at [kreditor 6] ikke indgik akkordordninger.
[Kreditor 7] meddelte ved brev af 30. september 2021, at ansøgningen om frivillig akkord var videresendt til [kreditor 3] til besvarelse.
Advokat [indklagede] har overfor [skifteretten] oplyst, at han og advokat [D] den 4. oktober 2021 afholdt møde med [klager], hvor status på kreditortilbagemeldingerne og de fremadrettede muligheder blev drøftet.
Den 5. oktober 2021 fremsendte advokat [indklagede] tidsplan for det videre forløb til [klager], herunder bl.a. at de, efter rekonstruktionen var indledt, ville gå i gang med at kontakte kreditorerne og oplyse om rekonstruktionen samt anmode dem om at forholde sig til rekonstruktionsplanen. Det fremgik, at rekonstruktionsforslaget ville være det samme, som de tidligere havde modtaget, med de nødvendige justeringer, herunder bl.a. opdateret kreditorliste. Endvidere fremgik, at processen frem til mødet, som skulle afholdes 4 uger efter indledningen af rekonstruktionen, var, at de ville forhandle med enkelte kreditorer med henblik på at indhente deres tilslutning til akkorden. Herudover fremgik bl.a.:
"I dit tilfælde er vurderingen, at vi forhåbentligt kan stadfæste rekonstruktionsforslaget, hvis et flertal af kreditorer ikke modsætter sig forslaget om tvangsakkord, idet vi allerede har udarbejdet et udkast til forslaget om tvangsakkord. Hvis vi – mod forventning – ikke kan nå at fremsættes forslaget på planmødet, kan forslaget fremsættes på et senere tidspunkt."
[Klager] indgav rekonstruktionsbegæring af [dato] til [skifteretten]. Advokat [indklagede] var i begæringen foreslået som rekonstruktør. Vedlagt var bl.a. advokat [indklagede]s "Habilitetserklæring i medfør af konkurslovens § 238, stk. 1" af samme dato.
[Skifteretten] tog den […] [klager] under rekonstruktionsbehandling. Som rekonstruktør udpegede skifteretten advokat [indklagede].
Den 13. oktober 2021 blev der afholdt møde mellem advokat [indklagede], tillidsmanden og [klager] med henblik på afklaring af mulighederne for udarbejdelse af en retvisende modregnet balance til brug for fremsættelse af et rekonstruktionsforslag samt drøftelse af mulighederne under rekonstruktionen i forhold til kreditorer og en akkordløsning.
Advokat [B] har på vegne af advokat [indklagede] oplyst, at der herefter pågik arbejde med at opgøre og dokumentere [klager]s aktiver og passiver. Tillidsmanden fandt en række uoverensstemmelser mellem de oplysninger, som [klager] tidligere havde givet, og den dokumentation, som tillidsmanden kom i besiddelse af.
Der pågik herefter drøftelser mellem [klager], rekonstruktør advokat [indklagede] og tillidsmanden om bl.a. størrelsen af gælden til [kreditor 3].
Ved e-mail af 15. oktober 2021 til [kreditor 3] anmodede advokat [indklagede] om en formel anmeldelse af al gæld opgjort pr. datoen for indledning af rekonstruktionen den […].
Den 15. oktober 2021 sendte advokat [indklagede]’ kontor redegørelse i medfør af konkurslovens § 11b, stk. 1 og 2, inkl. bilag 1 og 2, til bl.a. kendte kreditorer og [skifteretten]. [Klager]s væsentligste passiver var opgjort til i alt 3.619.509,96 kr., hvoraf […] til [kreditor 3] udgjorde 1.614.175,65 kr.
[Skifteretten] berammede møde med fordringshavere, jf. konkurslovens § 11 a, stk. 2, til tirsdag den 9. november 2021.
[Kreditor 1] anmeldte den 25. oktober 2021 et krav i medfør af konkurslovens § 97 på 2.443.640,19 kr. [Kreditor 1] anførte, at der i rekonstruktørens opgørelse af gælden var taget udgangspunkt i en akkordaftale med nedsat rente, og at aftalen var misligholdt og opsagt, hvorfor der var tillagt misligholdelsesrente. Advokat [A] skrev den 27. oktober 2021 til [klager] herom, herunder at de ikke tidligere var gjort opmærksom herpå eller havde haft kendskab hertil, og anmodede ham om at uddybe baggrunden for aftalens indgåelse. Der pågik herefter korrespondance herom. [Kreditor 1] blev endvidere anmodet om kopi af den indgåede akkordaftale.
[Kreditor 1] fremsendte den 26. oktober 2021 et frivilligt forlig underskrevet af [klager] den 19. oktober 2018. [Klager] spurgte i den forbindelse i e-mail af 27. oktober 2021 til, om det var "et modkørende tog?".
Rekonstruktør advokat [indklagede] blev den 28. oktober 2021 ligeledes opmærksom på, at [klager] havde en livsforsikring i [kreditor 1]. Det blev herefter undersøgt, om livsforsikringen blev udløst i tilfælde af indledning af rekonstruktionsbehandling. Ved e-mail af 29. oktober 2021 oplyste [kreditor 1], at udbetaling af forsikringssummen for livsforsikringen alene ville blive udløst ved [klager]s død.
Advokat [indklagede] har overfor [skifteretten] oplyst, at han og tillidsmanden omkring den 28. oktober 2021 havde telefonisk drøftelse med [kreditor 3] om oplæg til rekonstruktionsforslag. [Kreditor 3] oplyste, at de ikke ønskede at deltage i rekonstruktionen, da [klager] over en årrække kontinuerligt havde opbygget en betydelig restance til […] samtidig med, at han havde fået udbetalt solide lønninger og havde opbygget yderligere gæld til andre kreditorer. [Klager] blev informeret om [kreditor 3]s tilbagemelding og spurgte ind til muligheden for en egenbegæring om konkurs og/eller en gældssanering, hvilket blev drøftet.
Advokat [B] har oplyst, at [klager] den 2. november 2021 oplyste advokat [indklagede] om, at han nu muligt kunne låne 100.000 kr. til en løsning og præsenterede også muligheden for et salg af sin andelsbolig.
Den 3. november 2021 fremsendte advokat [indklagede] udkast til brev til [kreditor 1] og [kreditor 3] med ændret oplæg til løsning af den indenretlige rekonstruktionsbehandling til [klager]. [Klager] vendte tilbage med ændringer hertil. Forslaget blev herefter sendt til [kreditor 3] og [kreditor 1].
[Kreditor 1] svarede ved e-mail af 4. november 2021, at rekonstruktionen accepteredes som beskrevet, og at endelig aftale imødesås.
[Kreditor 3] svarede samme dag, at [kreditor 3] ikke ønskede at medvirke til det reviderede oplæg. Det fremgik videre, at [kreditor 3] havde i sinde at stemme imod en evt. udsættelse, jf. konkurslovens § 11 e, stk. 5.
Der pågik herefter e-mailkorrespondance og telefonsamtale mellem advokat [indklagede] og [klager] om, hvorvidt rekonstruktionen var udsigtsløs. I den forbindelse skrev advokat [indklagede] ved 5. november 2021 til [klager] bl.a.:
"Der er nu også flere kreditorer der ikke ønsker at deltage, som vi også har drøftet.
Jeg meddeler [tillidsmanden] og jeg udtræder, og så må Skifteretten sætte dig en frist for en ny rekonstruktør og tillidsmand udpeges."
Advokat [indklagede] har vedrørende en telefonsamtale med [klager] den 5. november 2021 i brev af 14. marts 2022 til [skifteretten] anført:
”Under samtalen meddelte rekonstruktør, advokat [indklagede] til [klager], at
[kreditor 1] ønskede en akkord på baggrund af de i oplægget fastsatte vilkår, men at [kreditor 3] havde afvist oplægget samt at [kreditor 6] havde meddelt, at de slet ikke indgår akkordordninger, og at der ikke kunne laves en retvisende modregnet balance, som tillidsmand […] ville skulle afgive erklæringer på, hvorfor der var en betydelig usikkerhed for rekonstruktionens gennemførelse med et forslagsmøde den 9. november 2021.
Reelt var det slet ikke en mulighed henset til tidspresset og samtidig uklar kreditorsammensætning. Sammenholdt med de opståede samarbejdsvanskeligheder var det herefter rekonstruktør og tillidsmandens opfattelse, at rekonstruktionen i denne form og dette samarbejde var udsigtsløs, men at der enten skulle vælges ny tillidsmand og rekonstruktør eller rekonstruktionen skulle ophøre senest på skiftemødet den 9. november 2021, så [klager] således kunne vælge at anmelde en ny rekonstruktion på et senere tidspunkt. [Klager] fastholdt, at han ikke vil kunne finde en ny rekonstruktør eller tillidsmand der ville tage hans sag, og bad os således få sagen bragt til ophør.
Vi indvilligede herefter i at vi ikke ville udtræde og at vi ville skrive til Skifteretten, at rekonstruktionen var udsigtsløs som følge af manglende kreditortilslutning (hvilket vi fortsat mener var korrekt på dette tidspunkt) til gengæld for ikke at nævne for tydeligt, at vi mente sagen derudover var lige så meget udsigtsløs, fordi det var umuligt at samarbejde
med [klager] om en løsning. [Klager] ville på den måde kunne forsøge med en forhandling med sine kreditorer i god ro og orden, og evt. prøve igen med en rekonstruktion på et senere tidspunkt med sine kreditorer, og en rekonstruktør og tillidsmand, han selv måtte vælge.”
[Klager] bekræftede ved e-mail af 5. november 2021, at han var enig i, at skifteretten blev oplyst om, at sagen var udsigtsløs.
Advokat [indklagede] anmodede ved brev af 5. november 2021 til [skifteretten] om, at rekonstruktionen ophørte, idet rekonstruktionsbehandlingen var udsigtsløs. Det fremgik, at baggrunden herfor var, at flere af de væsentligste kreditorer havde meddelt, at de ikke ville stemme for et forslag om akkord.
Ved brev af 8. november 2021 anmeldte [kreditor 3] et krav på 1.846.330,11 kr.
[Skifteretten] bestemte den [dato], at rekonstuktionen ophørte. Af udskrift af retsbog fremgår bl.a., at advokat [indklagede] oplyste, at det var hans og tillidsmandens vurdering, at rekonstrukstionsbehandlingen var udsigtsløs, og at [klager] ikke havde bemærkninger til rekonstruksionsbehandlingens ophør.
Af udskrift af [skifteretten] af 10. november 2021 fremgår, at [klager] den 9. november 2021 havde rettet henvendelse, og at han ikke kunne anerkende salær fra advokat og revisor, samt at han havde bemærkninger til forløbet af rekonstruktionsbehandlingen. Skifteretten bemærkede, at rekonstruktionsbehandlingen ophørte ved retsmøde den 9. november 2021, jf. konkurslovens § 11 c, stk. 4 og § 15, stk. 1, nr. 4. Sagen var således afsluttet ved skifteretten, bortset fra skifterettens stillingtagen til eventuelle vederlagsindstillinger fra tidligere rekonstruktør og tillidsmand, jf. konkurslovens § 239, hvorfor skifteretten ikke kunne tage stilling til skyldners bemærkninger vedrørende forløbet af rekonstuktionsbehandlingen. Skifteretten henviste [klager] til at rette henvendelse til advokatmyndighederne.
[Skifteretten] fastsatte ved kendelse af 8. juni 2022 advokat [indklagede] og tillidsmandens vederlag til henhold vis 48.000 kr. inkl. moms og 15.000 kr. inkl. moms. [Klager] påklagede afgørelsen, der blev stadfæstet ved […] Landsrets kendelse af 5. september 2022.
Den […] blev indledt ny rekonstruktion med en anden advokat som rekonstruktør. Efter det oplyste gjorde [kreditor 3] som kreditor overfor [skifteretten] gældende, at skifteretten skulle nægte at stadfæste et vedtaget rekonstruktionsforslag. Skifteretten bestemte ved kendelse af […] at nægte stadfæstelse af det vedtagne rekonstruktionsforslag for [klager], og skifteretten bestemte, at rekonstruktionen ophørte og tog skyldnerens bo under konkursbehandling.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
[Klager] har påstået bl.a., at advokat [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved ikke at have iagttaget reglerne om interessekonflikt og ved ikke at have varetaget en sag om rekonstruktion på behørig vis, herunder at have varetaget et usagligt hensyn til [kreditor 3]s ønsker i forbindelse med rekonstruktionen og ved ikke over for retten at have håndteret kreditorerne korrekt samt ved uberettiget at fremlægge materiale i retten.
[Klager] har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at advokat [indklagede] helt
grundlæggende valgte at tage en sag, hvor han åbenlyst var inhabil i forhold til [kreditor 3]. Advokat [indklagede] har ligeledes udvist grov forsømmelighed i forhold til håndtering af kreditorerne, herunder bl.a. [kreditor 1], hvilket resulterede i en forøgelse af gælden på 1 mio. kr. Sidst men ikke mindst har advokat [indklagede] fremlagt materiale i retten, som i bedste fald er i strid med loven og i værste fald er dokumentfalsk.
[Klager] har endvidere gjort gældende, at advokat [indklagede] vurderede sagen som udsigtsløs, hvilket den åbenlyst ikke var, ligesom han har fremlagt dokumentation for vurderingen, som åbenlyst ikke kunne bruges. Derudover har ikke alle kreditorer modtaget forslag til forlig, og advokat [indklagede] har i flere tilfælde misinformeret [klager]. Endvidere har advokat [indklagede] ikke afsluttet undersøgelserne vedrørende mulighederne for en frivillig, udenretlig rekonstruktion i rette tid.
[Klager] har herudover anført, at advokat [indklagede] ikke skulle have medtaget gæld til [kreditor 6] på kreditorlisten, som blev sendt til skifteretten forud for mødet den 9. november 2021, da [kreditor 6] ikke havde anmeldt et krav og dermed ikke skulle medtages i rekonstruktionen.
Indklagede:
Advokat [B] har på vegne af advokat [indklagede] påstået frifindelse og har til støtte herfor gjort gældende bl.a., at advokat [indklagede] var habil i forhold til de opgaver, som han påtog sig for [klager], ligesom opgaverne blev udført med mere end påkrævet grundighed, samvittighedsfuldt og helt i overensstemmelse med [klager]s berettigede interesser. Advokat [indklagede] har heller ikke præsenteret urigtige oplysninger for retten.
Advokat [indklagede] var habil til at varetage hvervet som rekonstruktør, og han afgav med rette erklæring herom i henhold til konkurslovens § 238, stk. 1, i forbindelse med, at [klager] anmodede [skifteretten] om at blive taget under rekonstruktionsbehandling.
Det er ligeledes gjort gældende, at advokat [indklagede] ikke var inhabil som følge af en klientrelation til [kreditor 3]. Det var han heller ikke i henseende til klientrelationer til andre af [klager]s kreditorer. Det er korrekt, at [kreditor 3] i andre sammenhænge, herunder i andre sager, er klient hos [advokatfirma 1] i insolvenssager. Tillige er [kreditor 1] også klient hos [advokatfirma 1] i andre sammenhænge og andre insolvenssager. [kreditor 2] er også klient hos [advokatfirma 1] i andre sammenhænge som kreditor. Disse klientrelationer medførte imidlertid ikke, at advokat [indklagede], hverken konkret eller generelt, var inhabil til at påtage sig hvervet som rekonstruktør i den konkrete sag, da der hverken før, under eller efter rekonstruktionen havde været nogen repræsentation af [kreditor 3] – eller andre af [klager]s kreditorer for den sags skyld – i forhold til [klager], eller overfor [klager] og/eller hans tidligere konkursramte virksomheder.
Det er helt sædvanligt, at store kreditorer som f.eks. […] peger på deres faste advokat som kurator eller rekonstruktør. Det ville være et opsigtsvækkende nybrud med den almindelige forståelse af habilitetsreglerne i konkursloven, hvis det skulle være i strid med god advokatskik, at en advokat, der har en fast klientrelation til en […], skulle være afskåret fra at virke som kurator i et konkursbo, hvor den pågældende […] er kreditor. Tilsvarende gælder for de øvrige hverv oplistet i konkurslovens § 238, stk. 1, herunder hvervet som rekonstruktør. Der foreligger således ingen interessekonflikt i henhold til konkurslovens § 238, stk. 1.
Advokat [indklagede] er hverken nærtstående til [klager], afhængig af ham, eller har anden interesse i sagens udfald end ønsket om den bedst mulige løsning for [klager] og hans kreditorer. Den omstændighed, at en advokat har medvirket i et forsøg på at opnå en frivillig akkordordning med skyldners kreditorer inden indledningen af en indenretlig rekonstruktion, medfører heller ikke, at advokaten er inhabil til at påtage sig hvervet som rekonstruktør i den efterfølgende indenretlig rekonstruktion, jf. bl.a. Konkursrådets overvejelser som gengivet i FT 2009-10 L 199 s. 34, som Justitsministeriet har tilsluttet sig.
Dette skyldes bl.a., at forholdet mellem skyldner og advokat i forbindelse med en udenretlig rekonstruktion ikke er et traditionelt klientforhold, idet advokaten i forbindelse med en udenretlig rekonstruktion er forpligtet til at sørge for, at en række kreditorinteresser sikres. Således skal advokaten som hovedregel sikre, at der ikke sker en skævvridning af kreditorer i henhold til konkursklasser (det konkursretlige lighedsprincip), samt sikre at kreditorerne i øvrigt bliver behandlet ens, fx ved at kreditorerne modtager de samme oplysninger, jf. nærmere Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen m.fl., Rekonstruktion – Teori og praksis, 2. udgave 2020, side 42.
Endelig viser gennemgangen af advokat [indklagede] dialog med [kreditor 1], [kreditor 3] og [klager]s øvrige kreditorer, samt forløbet under rekonstruktionsperioden i sin helhed, at der ikke er andre grunde til at betvivle hans upartiskhed under sagen, jf. konkurslovens § 238, stk. 1.
Således modtog [kreditor 3] de samme redegørelser i henhold til konkursloven som de øvrige kreditorer, ligesom [kreditor 3] ikke har fået stillet særlige vilkår eller andre fordele i udsigt. Det var naturligt, at der blev ført en mere omfattende dialog med [kreditor 3] og [kreditor 1], idet [kreditor 3] og [kreditor 1] var [klager]s absolut største kreditorer og samlet set afgjorde, om forslaget kunne gennemføres eller ej.
Det bemærkes, at der under den indenretlige rekonstruktionsbehandling ikke bestod et klientforhold mellem advokat [indklagede] og [klager]. Som rekonstruktør var advokat [indklagede] udpeget af [skifteretten] til at varetage – og sikre – kreditorernes interesser med respekt for regler om oplysninger og dokumentation overfor kreditorerne såvel som skifteretten. Advokat [indklagede] havde således i kraft af hvervet som rekonstruktør en særlig forpligtelse over for skifteretten og kreditorerne til at reagere, hvis der ikke længere var et tillidsfuldt samarbejde mellem rekonstruktøren (og tillidsmanden) og [klager], og/eller hvis der var en sådan usikkerhed om rekonstruktionsbehandlingens gennemførelse, at denne reelt var udsigtsløs.
Indholdet af konkurslovens § 238, stk. 1, er også normerende for habilitetsbedømmelsen i forbindelse med en (forudgående) udenretlig rekonstruktion. Der kan ikke være andre, strengere, habilitetskrav til en advokat, der påtager sig at bistå med en udenretlig rekonstruktion, end de krav, der følger af konkurslovens § 238, stk. 1, til en rekonstruktør, der beskikkes af skifteretten i henhold til konkurslovens § 11a, stk. 1.
Det følger heraf, at advokat [indklagede] heller ikke var inhabil i forhold til at påtage sig hvervet med at bistå [klager] med en udenretlig rekonstruktion.
Forløbet under den udenretlige rekonstruktion var fornuftigt og afstemt med [klager], og drejede sig primært om at få afdækket, hvorledes [kreditor 3], der på daværende tidspunkt var oplyst som langt den største kreditor, ville stille sig til en rekonstruktion og en akkordordning. Der var ikke noget belæg for kritik af, at arbejdet med at afdække mulighederne for en udenretlig rekonstruktion fortsatte indtil den 4. oktober 2021, hvor det blev aftalt med [klager], at man skulle overgå til en indenretlig rekonstruktion.
Advokat [indklagede] varetog loyalt og samvittighedsfuldt hvervet som rekonstruktør og indsamlede oplysninger om [klager]s aktiver og passiver. Der er ikke anledning til kritik af advokat [indklagede]s vurdering af de meldinger, der kom fra de kreditorer, der svarede. Advokat [indklagede] har over for [klager] redegjort dækkende for sin vurdering og for de relevante faktiske omstændigheder, og [klager] tiltrådte de anbefalinger, som han fik om sagens videre forløb.
Det er muligvis [klager]s opfattelse, at den indenretlige rekonstruktion ville være blevet vedtaget, hvis den var kommet til afstemning på skifteretsmødet den 9. november 2021, og at det var en fejl, at advokat [indklagede] ikke fremmede rekonstruktionen, men i stedet meddelte til [skifteretten], at en rekonstruktion efter hans opfattelse på daværende tidspunkt var udsigtsløs. En sådan kritik er grundløs.
Advokat [indklagede] forfulgte ikke usaglige hensyn, og det er ikke korrekt, at advokat [indklagede] skulle have meddelt, at han alene ville gennemføre en rekonstruktion, såfremt [kreditor 3] stemte herfor. Det er heller ikke korrekt, at advokat [indklagede] skulle have ”presset” [klager] til at opgive sagen.
Det var en kombination af den begrænsede udsigt til, at der kunne opnås en rekonstruktion, samt [klager]s samarbejdsvanskeligheder overfor advokat [indklagede] og den beskikkede tillidsmand, såvel som hans kreditorer, der medførte, at advokat [indklagede] oplyste [klager] om, at han og tillidsmanden ønskede at udtræde af sagen. Med henblik på at [klager] rettidigt og uden skadevirkning skulle have mulighed for at finde en ny rekonstruktør og tillidsmand, tilbød advokat [indklagede] og tillidsmanden at meddele skifteretten, at de udtrådte med forespørgsel om en frist for udpegning af en ny rekonstruktør og tillidsmand. Efter en dialog med [klager] blev det aftalt, at advokat [indklagede] og tillidsmanden skulle melde rekonstruktionen for udsigtsløs, henset til at en række kreditorer ikke forventedes at ville stemme for et forslag. Herved ville rekonstruktionen ophøre, og der ville der være mulighed for, at [klager] ville kunne begære en ny rekonstruktion med en ny rekonstruktør inden udløb af ”time out perioden”.
Det af [klager] anførte om, at ”den uprofessionelle håndtering og inhabile handling har kostet mig over 1 mio. kr.”, angår så vidt ses, at [klager] skulle være utilfreds med, at [kreditor 1] under forløbet forhøjede sit krav med omkring kr. 900.000,-. Der er intet grundlag for kritik af advokat [indklagede] i den forbindelse. Advokat [indklagede] vurderede, at [kreditor 1] justerede krav, der medførte en forøgelse af [kreditor 1]s usikrede krav med mere end 900.000 kr. var berettiget. Vurderingen var korrekt. Det forøgede krav gjorde [kreditor 1] til en af de to store kreditorer, som var afgørende for en løsning for [klager]. En vurdering som [klager] nu, måske, bestrider som korrekt, men som han samtidig anerkender som kreditorkrav i den efterfølgende rekonstruktion.
[Klager] oplyste selv overfor advokat [indklagede], at der var en gæld til [kreditor 6] på omkring 100.000 kr. [kreditor 6] har aldrig givet advokat [indklagede] bindende meddelelse om, at der ikke bestod nogen fordring. [Klager] har heller ikke fremlagt nogen dokumentation under nærværende klage for dette. Advokat [indklagede] havde medtaget krav fra [kreditor 6] med 100.000 kr. i kreditorlisten, der blev sendt til [skifteretten]. Dette var både korrekt og påkrævet.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 19 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Advokatnævnet finder, at det ikke er godtgjort, at advokat [indklagede] ikke i behørigt omfang varetog rekonstruktionssagen.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på oplysningerne om advokat [indklagede]' henvendelser til kendte kreditorer, herunder bl.a. [kreditor 1], [kreditor 3] og [kreditor 6], samt på kreditorernes tilbagemeldinger til advokat [indklagede]. Nævnet har endvidere lagt vægt på den løbende dialog mellem advokat [indklagede] og [klager], herunder vedrørende tilbagemeldingerne fra kreditorerne, og at advokat [indklagede] overfor [klager] fremkom med sin vurdering heraf samt anbefalinger om sagens videre forløb, som [klager] tiltrådte. Nævnet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at advokat [indklagede] indtog det standpunkt, at [kreditor 1]s justerede krav var berettiget, at [kreditor 6]s krav skulle medtages på kreditorlisten, samt at rekonstruktionssagen var udsigtsløs.
Advokatnævnet finder endvidere, at det ikke er sandsynliggjort, at advokat [indklagede] optrådte partisk, herunder varetog usaglige hensyn til [kreditor 3].
Spørgsmålet er herefter, om advokat [indklagede] har handlet i strid med, hvad der gælder for advokaters bistand, hvis der kan være en interessekonflikt.
Herom bemærker Advokatnævnet, at det er den sædvanlige forståelse af konkurslovens habilitetsregler, at en advokat kan virke som rekonstruktør, selv om advokaten har en fast klientrelation til én eller flere kreditorer i rekonstruktionssagen, og advokater antages i deres virke som rekonstruktør at være forpligtet til at sørge for, at en række kreditorinteresser bliver sikret, herunder at kreditorerne som udgangspunkt bliver behandlet efter et lighedsprincip. Det må antages, at også advokater, som behandler en sag om frivillig, udenretlig rekonstruktion/gældsordning, har pligt til at sikre bl.a., at kreditorerne som udgangspunkt bliver behandlet efter et lighedsprincip.
Advokatnævnet finder herefter, at der ikke er grundlag for at fastslå, at en advokat er afskåret fra at indgå aftale med en skyldner om at behandle en sag om frivillig, udenretlig rekonstruktion/gældsordning, selv om advokaten/advokatfirmaet har en fast klientrelation til én eller flere kreditorer i rekonstruktionssagen.
Når det gælder sager om frivillig, udenretlig rekonstruktion/gældsordning, finder Advokatnævnet imidlertid, at advokaten, inden vedkommende påtager sig opdraget over for en skyldner, skal oplyse om sin opgaves karakter, herunder den omtalte pligt til også at sikre en række kreditorinteresser, samt om eventuelle faste klientrelationer til én eller flere af de oplyste kreditorer.
Efter de foreliggende oplysninger finder nævnet, at det ikke kan lægges til grund, at advokat [indklagede] forud for, at han indgik klientaftalen med [klager], i tilstrækkeligt omfang har informeret om de nævnte forhold, sådan at [klager] fik mulighed for at forholde sig hertil. Advokatnævnet finder, at advokat [indklagede] herved har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Sanktionsfastsættelse
Et flertal på 16 medlemmer finder herefter og henset til, at advokat [indklagede] ved kendelse af 28. februar 2018 er pålagt en bøde på 10.000 kr., at advokat [indklagede] i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, skal pålægges en bøde på 20.000 kr.
Et mindretal på 3 medlemmer finder, at advokat [indklagede] ikke skal pålægges en sanktion, og lægger herved vægt på, at nævnet ikke ses tidligere at have haft lejlighed til at vurdere de nævnte spørgsmål om advokaters pligter ved indgåelse af aftale med en skyldner om bistand i en sag om frivillig, udenretlig rekonstruktion/gældsordning.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. Advokat [indklagede] pålægges herefter en bøde på 20.000 kr. i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1. Advokat [indklagede] kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
Advokat [indklagede] pålægges en bøde til statskassen på 20.000 kr.
På nævnets vegne
Ole Hasselgaard