K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har klager klaget over indklagede.
Sagens tema:
Klager har klaget over, at indklagede har befundet sig i en interessekonflikt ved opsigelsen af hende, idet advokatfirmaet A tidligere havde repræsenteret hende dels i forbindelse med stiftelsen af Selskab X i 1999, og dels i forbindelse med omstruktureringen af selskabet i 2008.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 20. oktober 2010.
Sagsfremstilling:
I 1999 fik advokatfirmaet A til opgave at bistå V og Y med erhvervelse af aktiverne fra Selskab X v/Z.
Den 25. februar 1999 afgav advokatfirmaet A på vegne af Selskab X under stiftelse et købstilbud på lager, immaterielle rettigheder og ejendom til den advokat, der var udpeget som tilsyn for Selskab X v/Z under betalingsstandsning.
Selskab X v/Z blev efterfølgende taget under konkursbehandling, og den 14. april 1999 afgav V og Y købstilbud over for konkursboet.
Z var en dygtig fagmand inden for sit felt, og V og Y ønskede samtidig med erhvervelsen af aktiverne at sikre sig Z’ arbejdskraft.
I den forbindelse udarbejdede Advokatfirmaet A ved advokat B et udkast til en ansættelseskontrakt mellem Selskab X og Z samt et udkast til en anpartshaveroverenskomst mellem Y og Z’ ægtefælle klager. Dokumenterne blev ikke underskrevet.
Ved brev af 12. maj 1999 fra advokat B til V fremgår bl.a.:
”[…]
I fortsættelse af vor tidligere drøftelser fremsender jeg hoslagt udkast til ansættelseskontrakt med [Z], udkast til anpartshaveroverenskomst mellem [Y] og klager samt lejekontrakt.
Jeg bemærker, at det foreliggende udkast til anpartshaveroverenskomst er et foreløbigt råudkast, der er tænkt som et diskussionsoplæg. Jeg forestiller mig således, at udkastet kan danne baggrund for de kommende forhandlinger om overenskomstens indhold.
[…]”
Tilbud og vilkår for en endelig købsaftale blev efter fremsættelse af tilbuddene forhandlet med henholdsvis tilsyn, kurator og andre interessenter. Forhandlingerne foregik både før, under og efter stiftelsen af selskabet.
Det fremgår af en fuldstændig rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at Selskab X blev stiftet den 1. juni 1999 af Y. klager blev registreret som bestyrelsesformand og Z som bestyrelsesmedlem.
Af underskrevet bilag dateret den 10. juni 1999 fremgår:
”[…]
[Y] har d.d. modtaget kr. 44.000 skriver fire-fire-nul-nul-nul samt overtaget fordring på 22.000 af [klager] som betaling for 1/3 af anparterne i [Selskab X].
[…]”
Klager har oplyst, at Advokatfirmaet A i 2001 bistod Selskab X med frasalg af ejendommen [adresse 1] og i 2002 bistod med frasalg af ejendommen [adresse 2].
I 2008 bistod Advokatfirmaet A med omstruktureringer i Selskab X, herunder blev der etableret nye holdingselskaber for både Y og klager. Denne bistand blev bl.a. faktureret klagers holdingselskab.
I 2010 opstod der væsentlige uoverensstemmelser mellem Y og klager. Y anmodede i den forbindelse om Advokatfirmaet As assistance. Indklagede, Advokatfirmaet A, bistod således Y i forbindelse med et møde mellem parterne den 17. september 2010, som havde til formål at få endelig afklaret, om der var mulighed for, at den ene af parterne kunne købes ud af selskabet.
Da mødet ikke førte til nogen afklaring, blev Advokatfirmaet A efterfølgende bedt om at bistå Selskab X med opsigelse af klager og Z. Ved brev af 24. september 2010 opsagde advokat C og indklagede, begge Advokatfirmaet A, på vegne af Selskab X klager fra hendes stilling i Selskab X. Brevet var vedlagt en indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling, hvor dagsordenen var afsættelse af klager og Z som bestyrelsesmedlemmer samt valg af ny bestyrelse.
Ved brev af 7. oktober 2010 ændrede advokat D, Advokatfirmaet A, på vegne af Selskab X efterfølgende opsigelsen af klager til en bortvisning.
På generalforsamlingen den 11. oktober 2010 påtog advokat C sig hvervet som dirigent.
Der har efterfølgende været ført en retssag om berettigelsen af opsigelsen og bortvisningen af klager. Sagen blev efter det oplyste forligt i forbindelse med anken.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
Klager har påstået, at hun var repræsenteret af Advokatfirmaet A dels i forbindelse med stiftelsen af Selskab X i 1999, og dels i forbindelse med omstruktureringen af selskabet i 2008, og at indklagede ved ikke at oplyse, hvem af parterne han repræsenterede på mødet den 17. september 2010, og ved efterfølgende at have udarbejdet hendes opsigelse, har tilsidesat god advokatkik, idet han har befundet sig i en interessekonflikt.
Klager har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at hun erhvervede sine anparter samtidig med stiftelsen af selskabet, at hun i den forbindelse betalte 1/3 af selskabskapitalen til Advokatfirmaet A, og at hun således var repræsenteret ved Advokatfirmaet A ved selskabets stiftelse m.m. i 1999.
Klager har endvidere anført, at Selskab X i 2008 efter en drøftelse med selskabets revisor rettede henvendelse til Advokatfirmaet A for etablering af en holdingstruktur, at der blev afholdt flere telefonmøder mellem parterne, og at indklagede ydede rådgivning til begge parter.
Indklagede:
Indklagede har påstået frifindelse og har til støtte herfor bl.a. anført, at Advokatfirmaet A på intet tidspunkt har repræsenteret klager, men alene Y, dennes holdingselskab og Selskab X.
Indklagede har anført, at klager erhvervede sin ejerandel efter stiftelsen af Selskab X, og at advokatfirmaet A ikke var involveret i overdragelsen.
Indklagede har anført, at Y rettede henvendelse til Advokatfirmaet A i 2008, at baggrunden for henvendelsen var nogle drøftelser med revisoren for Selskab X, der havde anbefalet en holdingstruktur, at omstruktureringen alene havde til formål at etablere personlige holdingselskaber af hensyn til risikoafgrænsning og skatteoptimering, at han udarbejdede de selskabsretlige dokumenter og foretog de selskabsretlige registreringer vedrørende anpartsombytningen og spaltningen, hvorved Y’s holdingselskab og klagers holdingselskab blev stiftet, og at arbejdet var af ekspeditionsmæssig karakter.
Indklagede har endelig anført, at der ikke foreligger nogen overtrædelse af god advokatskik ved, at Advokatfirmaet A i september måned 2010 bistod Y på et møde med det formål at forhandle om en overdragelse af anparterne.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 17 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
16 medlemmer udtaler:
En advokat må ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt opstår.
Advokatfirmaet A bistod i 1999 Y med bl.a. forhandlinger om erhvervelse af konkursboets aktiver, herunder en sikring af Z’ forbliven i virksomheden m.v. Advokatfirmaet udarbejdede herunder bl.a. et udkast til en anpartshaveroverenskomst mellem Y og klager, som imidlertid aldrig blev underskrevet.
Advokatfirmaet A bistod endvidere Selskab X med nogle ejendomshandler i 2001 og 2002.
I 2008 bistod indklagede både klager og Y med stiftelse af personlige holdingselskaber i forbindelse med omstruktureringen af ejerforholdene i Selskab X.
Advokater fra Advokatfirmaet A har således i en årrække både repræsenteret Y, klager og Selskab X, som ultimativt var ejet af Y og klager. Endvidere har de pågældende advokater i denne periode ikke over for klager gjort det klart, at de kun repræsenterede Y, således at klager kunne have søgt egen advokatbistand. På denne baggrund finder disse medlemmer, at Advokatfirmaet A over for klager har fremstået som fællesskabets, herunder hendes, advokat indtil efteråret 2010.
Indklagede bistod under et møde den 17. september 2010 Y – eller dennes holdingselskab – i en konflikt med klager og bistod efterfølgende Selskab X i forbindelse med opsigelsen af klager den 24. september 2010.
Disse medlemmer finder, at indklagede ved først at have fremstået som fælles rådgiver for Y og klager for derefter at have bistået Y og Selskab X i forhold, hvor klager var modpart, har befundet sig i en interessekonflikt.
Disse medlemmer finder på den baggrund, at indklagede har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
1 medlem udtaler:
Advokatfirmaet A bistod i 1999 Y og selskaber kontrolleret af denne ved erhvervelsen af virksomheden Selskab X v/ Z fra konkursboet efter Z, klagers ægtefælle, og etableringen af Selskab X. Advokatfirmaet udarbejdede herunder på vegne Selskab X udkast til ansættelseskontrakt med Z. Der er ikke grundlag for antage, at klager er blevet bibragt en opfattelse af, at advokatfirmaet - hvilket ville have været uberettiget - også varetog klagers og Z’ interesser.
Klager måtte som udgangspunkt gå ud fra, at advokatfirmaet ville varetage Y’s interesser, hvis der senere - direkte eller indirekte - opstod tvist mellem Y og klager i anledning af de etablerede retsforhold i relation til Selskab X. Det ville blot være en forlængelse af den rådgivning, som advokatfirmaet havde ydet til Y med klager og Z som modpart. Omvendt måtte Y rimeligvis kunne ud fra, at advokatfirmaet som udgangspunkt fortsat ville have adgang til varetage hans interesser, herunder som hovedanpartshaver, hvis der måtte komme en tvist med klager eller dennes ægtefælle i anledning af de retsforhold, advokatfirmaet rådgav om ved etableringen af Selskab X.
Bistanden med etableringen af et holdingselskab for klageren af ekspeditionsmæssig karakter og kan ikke med rimelighed have skabt en forventning hos klager om, at advokatfirmaet nu var afskåret fra fortsat at varetage Y’s interesser.
Bistanden til Selskab X i forbindelse med to ejendomshandler kan ligeledes kan ikke med rimelighed have skabt en forventning hos klager om, at advokatfirmaet nu var afskåret fra fortsat at varetage Y’s interesser, hvis det måtte komme til en tvist mellem disse i anledning af de oprindelige retsforhold.
I forbindelse med opsigelsen og bortvisningen repræsenterede indklagede Selskab X v/Y i dennes egenskab af direktør for selskabet. Der er ikke grundlag for at antage, at indklagede befandt sig i en interessekonflikt.
Der er ligeledes ikke grundlag for at antage, at indklagede på mødet den 17. september 2010 gav indtryk af, at denne ydede rådgivning til begge parter. På den efterfølgende generalforsamling den 11. oktober var klageren repræsenteret af egen advokat.
Dette medlem finder herefter ikke, at indklagede har tilsidesat god advokatskik. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.
Henset til, at der er tale om en situation, som hidtil har været uafklaret i praksis, finder Advokatnævnet ikke grundlag for at pålægge indklagede nogen sanktion.
Indklagede kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
Indklagede pålægges ingen sanktion.
På nævnets vegne
Nicolai Pii