K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har [klager] klaget over advokat [A], herunder som principal for advokatfuldmægtig [B], [bynavn].
Klagens tema:
[Klager] har klaget over, at advokat [A], herunder som principal for advokatfuldmægtig [B], har tilsidesat god advokatskik, herunder ved at befinde sig i en interessekonflikt samt ved at indsætte [klager]s ekskone som begunstiget i alle pensioner.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 10. maj 2019.
Sagsfremstilling:
[Klager] og [X] afholdt den 3. januar 2017 et møde med advokat [A] til drøftelse af parternes bodeling i forbindelse med deres skilsmisse.
Advokat [A] har oplyst, at der på mødet var drøftelser vedrørende deling af fællesboet, herunder parternes to ejendomme, biler, båd, bådplads, værdiansættelse af parternes aktiver samt deling af pensioner. Parterne oplyste, at de hver ønskede at udtage én ejendom, og at [klager] udtog båd og bådplads, mens [X] udtog bilen og restgælden på bilen. Parterne ønskede endvidere, at deres pensioner skulle deles, idet hustruen havde brugt en modtaget personskadeerstatning på 1.200.000 kr. til indfrielse af gæld i parternes bolig samt istandsættelse af denne.
Advokatfuldmægtig [B] anmodede ved e-mail af 11. januar 2017 [klager] og [X] om at fremsende oplysninger til brug for udarbejdelse af boopgørelse og bodelingsoverenskomst.
Ved e-mail af 23. januar 2017 til [klager] og [X] anmodede advokatfuldmægtig [B] om yderligere oplysninger, ligesom hun stillede en række spørgsmål til parternes mellemværender. Hun anførte bl.a.:
”Jeg formoder, at I er enige om de værdifastsættelser, som I snakkede om på mødet med [A] og at [klager] udtager båd og bådplads?”
På baggrund af oplysningerne i sagen udarbejdede advokatfuldmægtig [B] herefter et udkast til bodelingsoverenskomst.
Ved e-mail af 26. januar 2017 til [klager] og [X] anførte advokatfuldmægtig [B] bl.a.:
”Ift. Pensioner.
Jeg vil gerne have jeres bemærkninger til, om I ønsker, at jeres pensioner skal deles ligeligt.
Loven foreskriver, at I har ret til at udtage egne almindelige pensioner forlods, altså ikke dele dem med hinanden, men man kan altid aftale ligedeling af pensioner. Jeg har af noterne fået opfattelsen, at I ønskede, at pensioner skulle deles, men efter telefonisk samtale med [klager] i går, blev jeg i tvivl.
Det er vigtigt, at I er med på, at almindelige pensioner (arbejdsgiver indbetalt, på overenskomst vilkår) ikke nødvendigvis behøver at indgå i bodeling. Dog skal ekstraordinære pensioner altid indgå i bodelingen. Så hvis I har foretaget ekstraordinære indbetalinger, skal jeg have besked om det.”
Det er oplyst, at der herefter opstod en uenighed mellem parterne om placering af et lån.
Ved e-mail af 7. marts 2017 til [klager] og [X] anførte advokatfuldmægtig [B] bl.a.:
”Jeg har gennemgået den fremsendte aftale. Idet jeg repræsenterer jer begge to i denne sag, stilles der særlige krav til min objektivitet. Jeg kan ikke professionelt rådgive til underskrift af aftalen som den foreligger, idet aftalen er væsentlig til ugunst for hustuen.
Skulle sagen behandles af retten, vil den efter min vurdering ikke tilnærmelsesvis nå det foreliggende resultat.
Idet det fremsendte udkast er meget langt fra jeres udgangspunkt om en mindelig behandling af jeres fællesbo, må jeg nu anbefale jer hver især at søge separat advokatrådgivning, da jeg ikke vil kunne repræsentere nogen af jer individuelt. Jeg ser mig derfor nødsaget til at afslutte og afregne sagen, men stiller mig naturligvis gerne til rådighed for uddybende spørgsmål til ovenstående.”
Advokat [A] har oplyst, at parterne herefter oplyste, at de var blevet enige, og at sagen skulle færdigbehandles.
Den 21. marts 2017 fremsendte advokatfuldmægtig [B] udkast til boopgørelse og foreløbig bodelingsoverenskomst til parterne, idet hun bl.a. anførte:
”Idet jeg ikke hørte mere vedr. møde, sender jeg nu mit udkast til boopgørelse og bodelingsaftale, som er udarbejdet på baggrund af det I hver i sær har fortalt.
Som I kan se, mangler jeg fortsat oplysninger vedr. båd og bådplads, ligesom jeg skal bede jer tjekke om aftalen generelt er i overensstemmelse med det i har fortalt mig.”
Parterne underskrev den 29. marts 2017 den foreløbige bodelingsoverenskomst.
Ved e-mail af 30. maj 2018 til [klager] og [X] anførte advokatfuldmægtig [B] bl.a.:
”Jeg er blevet kontaktet af [klager], idet han oplyser, at I nu er klar til at få udarbejdet og underskrevet en endelig bodelingsaftale og banken har godkendt, at husene udtages af hver af jer.
[…]
I bedes begge bekræfte, at ovenstående er i overensstemmelse med jeres aftale.”
[X] bekræftede ved e-mail af 31. maj 2018, at det anførte var i overensstemmelse med aftalen.
[Klager] videresendte den 31. maj 2018 til advokatfuldmægtig [B] en e-mailkorrespondance af samme dag mellem [klager] og [X], hvoraf det fremgår, hvad parterne var blevet enige om med hensyn til den endelige bodeling.
Herefter udarbejdede advokatfuldmægtig [B] en endelig bodelingsoverenskomst, som hun den 25. juni 2018 fremsendte til parternes godkendelse.
Den endelige bodelingsoverenskomst blev underskrevet af parterne den 2. juli 2018.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
[Klager] har påstået, at advokat [A], herunder som principal for advokatfuldmægtig [B] har tilsidesat god advokatskik ved at befinde sig i en interessekonflikt samt ved at indsætte [X] som begunstiget i alle pensioner.
[Klager] har til støtte herfor særligt gjort gældende, at advokatfuldmægtig [B] rådgav og udfærdigede bodelingsoverenskomst på trods af, at der mellem parterne var uenigheder. Det var helt fra start klart, at parterne ikke var enige om bodelingen, hvilket fremgår af advokatfuldmægtig [B]s e-mail af 7. marts 2017. Alligevel fortsatte hun behandlingen af sagen for begge parter.
[Klager] har endvidere gjort gældende, at [X] blev indsat som begunstiget i alle pensioner ved dødsfald, hvilket er ulovligt. Endvidere har advokatfuldmægtig [B] aldrig rådgivet [klager] om reglerne for deling af pension, herunder at de kunne holdes udenfor bodelingen, ligesom han ikke fik en forklaring på, hvorfor [X] havde et krav mod ham.
[Klager] har endelig gjort gældende, at der ikke længere er enighed om bodelingsaftalen, og at han har taget kontakt til en advokat med henblik på at få denne tilsidesat.
Indklagede:
Advokat [A] har påstået frifindelse og har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at han og advokatfuldmægtig [B] under sagen har været bevidste om den advokatetiske problemstilling i forhold til parternes eventuelle uenigheder. Advokat [A] fik på mødet den 3. januar 2017 indtryk af, at parterne var enige om delingen, men at der var praktiske ting, som skulle løses i processen. Parterne gav udtryk for, at de ønskede en ”ordentlig” deling under hensyn til de særlige forhold, som gjorde sig gældende. Advokat [A] har endvidere anført, at parterne selv har oplyst, hvordan de ønskede bodelingen foretaget. På det tidspunkt, hvor der opstod tvivl om parternes enighed, meddelte advokatfuldmægtig [B] parterne, at hun måtte udtræde. Begge parter oplyste herefter, at de var enige, og at de ønskede sagen færdigbehandlet.
Advokat [A] har endvidere gjort gældende, at [X] blev indsat som begunstiget i pensioner i henhold til parternes ønske. Aftalen blev indgået som kompensation for, at [X] havde forbrugt sin personskadeerstatning til istandsættelse af parternes tidligere bolig samt indfrielse af lån i ejendommen, som blev solgt med fortjeneste.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Advokatnævnet afviser klagen over, at [A], herunder som principal for advokatfuldmægtig [B], har tilsidesat god advokatskik ved at indsætte [X] som begunstiget i pensionerne, idet en afgørelse heraf, herunder om indsættelsen af begunstigelsen i pensionerne blev udført efter parternes ønske, kræver en bevisførelse, der ikke kan finde sted for nævnet.
Reglen om, at Advokatnævnet kan afvise sager, der efter deres beskaffenhed ikke kan påkendes af nævnet, står i § 17, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 20 af 17. januar 2008 om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.
Advokatnævnets afgørelse betyder, at nævnet ikke behandler dette klagepunkt yderligere.
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Herunder må en advokat ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt opstår.
Der er som udgangspunkt modstridende interesser mellem to parter, hvis bo skal deles i forbindelse med en skilsmisse.
Advokatnævnet finder det godtgjort, at advokat [A] og advokatfuldmægtig [B]s bistand til [klager] og [X] vedrørte andet og mere, end blot koncipering af parternes aftale. Advokatnævnet har herved lagt vægt på, at advokat [A], [klager] og [X] på møde den 3. januar 2017 drøftede deling af fællesboet, herunder parternes to ejendomme, biler, båd, bådplads, værdiansættelse af parternes aktiver samt deling af pensioner. Der er endvidere lagt vægt på den efterfølgende e- mailkorrespondance, herunder e-mail af 26. januar 2017, hvoraf det fremgår, at der var opstået tvivl om, hvorvidt [klager] og [X] ønskede ligedeling af pensioner, ligesom der opstod uenighed omkring placering af et lån.
På den baggrund finder Advokatnævnet, at advokat [A], herunder som principal for advokatfuldmægtig [B], har befundet sig i en interessekonflikt eller i nærliggende risiko herfor ved at repræsentere både [klager] og [X] i forbindelse med bodelingen, og advokat [A] har herved har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Advokat [A] er tidligere ved Advokatnævnets kendelse af 7. maj 2018 pålagt en bøde på 20.000 kr., idet han i to tilfælde havde tilsidesat god advokatskik.
Da forholdet i nærværende sag er begået forud for ovennævnte afgørelse, og da en samtidig påkendelse skønnes at ville have medført en forhøjelse af sanktionen, udmåles en tillægssanktion, jf. princippet i straffelovens § 89.
Advokatnævnet pålægger derfor advokat [A] en tillægsbøde på 10.000 kr. i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1.
Advokat [A] kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
En del af klagen afvises.
Advokat [A] pålægges en tillægsbøde til statskassen på 10.000 kr.
På nævnets vegne
Kurt Rasmussen