K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har [selskab A] klaget over [indklagede], [by].
Klagens tema:
[Selskab A] har klaget over, at [indklagede], der repræsenterede [selskab A’s] modpart i en retssag, har tilsidesat god advokatskik ved at true med at indgive politianmeldelse, samt ved at anvende politianmeldelsen til at miskreditere [selskab A] og [X] over for Erhvervsstyrelsen.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 13. juli 2021.
Sagsfremstilling:
[Y] blev den […] 2019 ansat som statsautoriseret revisor ved [selskab A], som var ejet af [X]. I foråret 2020 købte [Y] gennem sit selskab, [aktieselskab], 10 % af [selskab A], og han indtrådte samtidig som partner i selskabet. [Y] købte 10 % af selskabets samlede kapital på nominelt 700.000 kr., svarende til nominelt 70.000 kr. Købesummen blev aftalt til 1.000.000 kr., altså betalte [Y] kurs 1.428,57 for kapitalandelene.
Samarbejdet mellem [Y] og [X] var dog ikke vellykket, og den 8. juli 2020 fremsendte [X] en e-mail til [Y] om påstået misligholdelse af ejeraftalen og ansættelseskontrakten. [Y] rettede efter modtagelsen af e-mailen henvendelse til [X] og oplyste, at den e-mail, som [X] havde anvendt, [e-mailadresse] ikke måtte anvendes af [X].
Den 13. juli 2020 indkaldte [X] til ekstraordinær generalforsamling i selskabet til afholdelse den 27. juli 2020. Denne e-mail blev igen sendt til [Y]s private e-mailadresse, [e-mailadresse]. Indkaldelsen skete via e-mail, uagtet at det af selskabets vedtægter af 22. december 2015, § 4, fremgik, at indkaldelse til generalforsamling skulle ske ”ved brev”.
[Y] mødte ikke op til den ekstraordinære generalforsamling den 27. juli 2020, idet det var hans opfattelse, at han ikke var gyldigt indkaldt. Det fremgår af referat fra generalforsamlingen, at [X] var dirigent og eneste fremmødte kapitalejer.
På generalforsamlingen vedtog [X] en kapitalforhøjelse på nominelt 1.260.000 kr. Selskabets samlede kapital var herefter på nominelt 1.960.000 kr. Kapitalforhøjelsen blev vedtaget til kurs 100, og [X] betalte derfor 1.260.000 kr. for kapitalandelene. Som følge af kapitalforhøjelsen ejede [Y] herefter 70.000 kapitalandele ud af et samlet antal kapitalandele på 1.960.000. [Y] gik som følge af kapitalforhøjelsen fra 10 % ejerskab til 3,57 % ejerskab.
Dagen efter, den 28. juli 2020, opsagde [X] [Y] og krævede, at [Y]s kapitalandele skulle afvikles i medfør af ejeraftalen. Fordi selskabskapitalen nu var på nominelt 1.960.000 kr., og [Y]s ejerandel var på 3,57 %, opgjorde [X] efterfølgende tilbagekøbsprisen til 25.000 kr.
I de efterfølgende måneder opstod der i alt fem sager i et sagskompleks mellem på den ene side [X] og dennes selskaber og på den anden side [Y] og dennes selskaber. Sagerne omhandlede bl.a., om [Y] havde tiltrådt en gyldig kundeklausul – herunder et erstatningskrav mod [Y] for uretmæssigt at have medtaget kunder for 1,4 mio. kr. – et erstatningskrav mod [Y] vedrørende påstået overtrædelse af markedsføringsloven på 3,2 mio. kr., et krav mod [Y] for manglende betaling af et gældsbrev for køb af aktier på 873.000 kr., samt en civil sag om, hvorvidt [X’] beslutning om kapitalforhøjelse på generalforsamlingen den 27. juli 2020 var gyldig.
[Indklagede] indtrådte i sommeren 2021 i sagskomplekset på vegne af [Y] og dennes selskaber. Han konstaterede, at det som følge af en værnetingsklausul i parternes ejeraftale også ville være nødvendigt at anlægge en voldgiftssag. [Y] anmodede endvidere [indklagede] om at undersøge mulighederne for at politianmelde [X].
[Indklagede] foreslog, at der blev afholdt et forligsmøde mellem parterne på hans kontor, hvilket begge parter indvilgede i.
Den 24. juni 2021 blev der afholdt forligsmøde mellem [X], dennes bestyrelsesformand, [Z], og [indklagede] på vegne af [Y]. [X] havde efter eget ønske ikke sin advokat med. Det blev på mødet hurtigt klart, at parternes forligsforslag var for langt fra hinanden til, at der kunne opnås enighed. Resten af mødet blev i stedet brugt på at drøfte mulighederne for at skære sagskomplekset til.
[X] sendte efter mødet en e-mail til [indklagede] med en opsummering af det tilskæringsforslag, man var kommet frem til på mødet.
Ved e-mail af 2. juli 2021 til [X] fremsendte [indklagede] [Y]s forslag til tilskæring af komplekset, idet han bekræftede, at der ikke kunne opnås enighed om forlig.
[X] kontaktede herefter [indklagede] telefonisk og oplyste, at tilskæringsforslaget var uacceptabelt, hvorefter sagen hverken ville blive forligt eller skåret til. [Indklagede] har oplyst, at han i telefonsamtalen gjorde [X] opmærksom på, at hans kontor var ved at undersøge, om der var grundlag for at politianmelde [X] for overtrædelse af straffebelagt særlovgivning, hvad han også tidligere havde nævnt.
Ved e-mail af 9. juli 2021 til [X] skrev [indklagede] bl.a. følgende:
”Som drøftet under vores telefonsamtale, har vi foretaget en juridisk vurdering af den beslutning om kapitalforhøjelse, som du vedtog på generalforsamlingen den 27. juli 2020.
Det er vores klare opfattelse, at du har overtrådt selskabslovens § 108, stk. 1, fordi beslutningen om kapitalforhøjelse til kurs 100, åbenbart er egnet til at skaffe dig en utilbørlig fordel på bekostning af selskabets øvrige kapitalejere. Overtrædelse af selskabslovens § 108 er strafbelagt, jf. selskabslovens § 367, hvorfor vi nu har påbegyndt udarbejdelse af politianmeldelse.
Førend vi indleverer politianmeldelsen, vil vi dog gerne høre, om ovenstående giver anledning til en genovervejelse af din tilgang til sagerne.
Vi imødeser dine bemærkninger til ovenstående inden 7 dage, således senest den 16. juli 2021, hvorefter politianmeldelsen vil blive indgivet.”
[X] meddelte, at han ikke ønskede at genoptage forhandlingerne.
Den 16. juli 2021 indgav [indklagede] politianmeldelse mod [X] for som kapitalejer i [selskab A] at have overtrådt selskabslovens § 108, stk. 1, ved at træffe en beslutning på ekstraordinær generalforsamling den 27. juli 2020, som åbenbart var egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning. Politianmeldelsen indeholdt en nærmere redegørelse for forløbet og for, hvorfor [indklagede] anså selskabslovens § 108, stk. 1, for at være overtrådt. Anmeldelsen var vedlagt ni bilag.
Ved e-mail af 19. juli 2021 til Erhvervsstyrelsen skrev [Y] bl.a. følgende:
”Jeg er statsautoriseret revisor og har en kort periode været partner i det nævnte [selskab A].
I forbindelse med ophør af samarbejdet, har [selskab A]’s direktør og hovedaktionær, [X] ændret i vedtægterne uden en forudgående generalforsamling samt registreret (efter vores vurdering) en ugyldig kapitalforhøjelse.
Vi har selvfølgelig udtaget en stævning mod [selskab A] (bilag 1) og sendt en politianmeldelse vedrørende overtrædelse af selskabslovens strafbestemmelser (Bilag 2)
[…]
Vi ønsker, at Erhvervsstyrelsen bliver gjort opmærksom på disse forhold, eftersom vi mener de er strafbelagte.”
Den 9. august 2021 fremsendte [indklagede] sine afsluttende bemærkninger til Erhvervsstyrelsen vedrørende indberetningen af 19. juli 2021.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
[Selskab A] har påstået, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved at true med at indgive politianmeldelse, samt ved at anvende politianmeldelsen til at miskreditere [selskab A] og [X] over for Erhvervsstyrelsen.
[Selskab A] har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at beslutningen om kapitaludvidelsen den 27. juli 2020 var berettiget og underbygget af ekstern revisorerklæring fra [selskab B], og at den hvilede på et sagligt grundlag. Spørgsmålet om beslutningens gyldighed er genstand for en civil retssag, og der foreligger intet grundlag for at foretage hverken en trussel om eller en egentlig politianmeldelse. Udover, at der verserer en civil retssag om gyldigheden af denne kapitaludvidelse, har [Y] og [indklagede] den 19. juli 2021 indbragt sagen for Erhvervsstyrelsen, som herefter vil afgøre, om kapitaludvidelsen er lovlig.
[Selskab A] har endvidere gjort gældende, at den ubegrundede og udokumenterede trussel om politianmeldelse fremkom i forbindelse med forligsforhandlinger i en civil sag for at fremtvinge og gennemtvinge ændringer i en kapitaludvidelse, der var gyldigt vedtaget. Det er således udelukkende et forsøg på at sabotere en lovlig og velbegrundet kapitaludvidelse, som skyldes et yderligere kapitalbehov i [selskab A] på grund af [Y]s misligholdelse af sine forpligtelser som partner og aktionær.
[Selskab A] har endelig gjort gældende, at [indklagede] har medvirket til at miskreditere [selskab A] og [X] ved at fremsende kopi af politianmeldelsen til Erhvervsstyrelsen. Bevisbyrden for, at der er grundlag for politianmeldelse, påhviler efter nævnets praksis [indklagede], og denne bevisbyrde er på ingen måde løftet. Tværtimod tyder der nærmere på, at der er tale om indgivelse af en ubegrundet politianmeldelse, særligt fordi der ikke foreligger overtrædelse af selskabsloven, og anmelder selv har indberettet sagen for Erhvervsstyrelsen og dermed bare kunne afvente afgørelsen fra Erhvervsstyrelsen. Politianmeldelsen har således kun haft det ene formål at kunne anvendes til at miskreditere anmeldte overfor Erhvervsstyrelsen.
Indklagede:
[Indklagede] har påstået frifindelse og har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at det er hans klient, der har anmodet om, at politianmeldelsen blev indgivet. Politianmeldelsen angår et strafbart forhold, der har en betydelig klarhed, således at der er begrundet mistanke om det strafbare forhold. Indlevering af politianmeldelsen går ikke videre, end hvad hensynet til berettiget varetagelse af [indklagedes] klients interesser tilsiger.
[Indklagede] har endvidere anført, at [X] på den ekstraordinære generalforsamling den 27. juli 2020 egenhændigt vedtog, at [X’] køb af kapitalandele ved kapitalforhøjelse kunne ske til en kurs der var mere end 14 gange lavere end den kurs, som [Y] betalte blot 4 måneder forinden. [Y]s ejerskab blev altså som følge af kapitalforhøjelsen udvandet fra 10 % til 3,57 %. Hvis kapitalforhøjelsen på den ekstraordinære generalforsamling var sket til samme kurs, som [Y] betalte i foråret 2020, ville [X] skulle have indskudt kapital på knap 18.000.000 kr. i modsætning til de 1.260.000 kr., som [X] faktisk erlagte for de nyudstedte kapitalandele. Tegningskursen udgør således utvivlsomt en favørkurs, og en kapitalejer, der ikke deltager i kapitalforhøjelsen, bliver altså ikke alene udvandet forvaltningsmæssigt, men også på sine økonomiske beføjelser. Det må formodes, at [X], der er statsautoriseret revisor, var klar over, hvilke økonomiske konsekvenser udvanding ville have for opgørelsen af [Y]s kapitalandele.
[Indklagede] har videre anført, at kapitalforhøjelsesforslaget blev stillet i en indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling, der blev sendt i strid med selskabets vedtægter. [Y] blev som følge af den vedtægtsstridige indkaldelse til generalforsamling ikke tilbudt at deltage i nytegningen af kapitalandele, fordi [Y] ikke blev retmæssigt indkaldt til den ekstraordinære generalforsamling. Fordi [Y] ikke blev tilbudt at tegne nye kapitalandele til samme favørkurs, som [X] kunne tegne til på den ekstraordinære generalforsamling, er den beslutning om kapitalforhøjelse, som [X] traf, åbenbart egnet til at skaffe [X] en utilbørlig fordel på bekostning af [Y]. Det må derfor også lægges til grund, at [X] havde en åbenbar interesse i, at [Y] udeblev fra generalforsamlingen, således at kapitalforhøjelsen kunne gennemføres uden indsigelser, netop fordi dette ville være en fordel for [X], som er tilkommet den samme på utilbørlig vis. Gennemførslen af beslutningen udgør således en overtrædelse af Selskabslovens § 108.
[Indklagede] har videre anført, at han på baggrund af sit kontors undersøgelser konkluderede, at [X] med overvejende sandsynlighed havde overtrådt straffebelagt særlovgivning, hvorfor der var grundlag for at indgive en politianmeldelse. Dette oplyste han til [Y], som bad ham om at indgive politianmeldelsen. [Indklagede] fandt det dog mest rigtigt at oplyse [X] om sin konklusion, fordi det var hans opfattelse, at en konflikteskalering hverken var i [Y’s] eller [X’] interesse. Derfor tilkendegav han i e-mailen af 9. juli 2021, at han ville indgive politianmeldelsen den 16. juli 2021, og han spurgte [X], om udsigten til en politianmeldelse (og en yderligere eskalering af konfliktniveauet) gav anledning til en genovervejelse af [X’] tilgang til sagerne.
[Indklagede] har endelig anført, at det ikke er korrekt, når [selskab A] anfører, at den indgivne politianmeldelse alene har det ”formål at kunne anvendes til at miskreditere anmeldte over for Erhvervsstyrelsen”. Politianmeldelsen har til formål at påtale et strafbart forhold, navnlig at [X] ved sin handlemåde har overtrådt strafbelagt særlov ved at træffe en beslutning om kapitalforhøjelse til åbenbart utilbørlig fordel for [X] på bekostning af [Y]. Det forhold, at Erhvervsstyrelsen er blevet anmodet om at træffe afgørelse om kapitalforhøjelsens gyldighed, overflødiggør ikke indgivelse af politianmeldelsen, fordi Erhvervsstyrelsens afgørelse alene angår beslutningens gyldighed efter selskabsloven, herunder eventuel berigtigelse af registreringer. [Y] har derfor en interesse i, at politianmeldelse indgives, fordi der herved må ske efterprøvelse af den straffebelagte bestemmelse i selskabsloven, der angår ugyldige beslutninger på generalforsamlingen.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Det påhviler en advokat at undersøge, om der er en rimelig formodning for, at der er begået et strafbart forhold, inden advokaten truer med eller indgiver en politianmeldelse.
Advokatnævnet finder, at [indklagede] under de givne omstændigheder ikke er gået videre, end en berettiget varetagelse af hans klients interesser tilsiger, ved at true med at indgive politianmeldelse eller ved på vegne af sin klient at indgive denne.
Herved har nævnet særligt lagt vægt på, at det var [indklagede]s klare opfattelse, at den beslutning om kapitalforhøjelse, som [X] traf på den ekstraordinære generalforsamling, var egnet til at skaffe [X] en utilbørlig fordel på bekostning af [Y] i strid med selskabslovens § 108. Der er endvidere lagt vægt på, at [indklagede] i politianmeldelsen redegjorde herfor og fremlagde diverse bilag til støtte for påstanden om, at [X] med sine dispositioner havde handlet strafbart. Truslen om og indgivelse af politianmeldelse kan dermed ikke anses for et utilbørligt retsskridt.
Advokatnævnet finder endvidere, at [indklagede] ikke er gået videre, end en berettiget varetagelse af hans klients interesser tilsiger, ved at fremsende kopi af politianmeldelsen til Erhvervsstyrelsen.
Advokatnævnet finder på den baggrund, at [indklagede] ikke har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og Advokatnævnet frifinder derfor [indklagede].
Herefter bestemmes:
[Indklagede] frifindes.
På nævnets vegne
Kurt Rasmussen