SAGSRESUMÉ
Retten i Randers tiltrådte, at en advokat handlede i strid med god advokatskik ved manglende betaling af udestående bøder for tidligere overtrædelser af god advokatskik. Retten fandt, at manglende efterlevelse af en afgørelse fra Advokatnævnet må betragtes som en selvstændig tilsidesættelse af god advokatskik, som på sædvanlig vis kan sanktioneres efter § 147c. Retten fandt ikke anledning til at anfægte Advokatnævnets valg af sanktion og stadfæstede Advokatnævnets kendelse.