K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har [klager] klaget over advokat [indklagede], [by 1].
Klagens tema:
[Klager] har klaget over, at advokat [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved i et opslag på LinkedIn at dele et foto af etiketten på en vinflaske med [klager]s navn, logo og telefonnummer i forbindelse med omtale af skimmelsvamp i en ejendom.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 26. marts 2019.
Sagsfremstilling:
Advokat [indklagede] repræsenterede ejerne af en ejendom beliggende i [by 2]. I forbindelse med købet af ejendommen i 2003 var [klager] medvirkende ejendomsmægler.
Det er oplyst, at advokat [indklagede]s klienter i forbindelse med købet af ejendommen modtog en flaske vin fra [klager]. På vinflaskens etikette fremgår bl.a.:
”TILLYKKE MED DEN NYE BOLIG
[…] [Klager]”
Advokat [indklagede] har oplyst, at ejendommen efterfølgende blev hårdt ramt af skimmelsvamp, og at han bistod køberne med at søge erstatning.
Med købernes samtykke og accept delte advokat [indklagede] herefter et opslag på LinkedIn, hvor han efter det oplyste har mere end 21.000 følgere. I opslaget delte han i alt syv fotos, herunder et foto af etiketten på vinflasken samt seks fotos af skimmelangreb på ejendommen. I opslaget anførte advokat [indklagede] følgende:
”Ny sag
”Tillykke med den nye bolig”
Alle sager er interessante. Mange sjove. Men nogle triste pga skæbnerne hos personerne involveret.
Skimmel overalt.
Taget konstrueret forkert. Vand ledes ned i hulmuren. Hele konstruktionen er opfugtet. Skimmel er alle steder.
Murbindere er rustet pga fugt. Mursten frostskadet.”
Af én af de 20 kommentarer til opslaget fremgår bl.a.:
”Skulle tro det var et håndværker tilbud, og ellers skræmmende for mæglerbranchen”
Ved e-mail af 26. oktober 2018 til advokat [indklagede] anførte advokat [A], der er chefjurist i [klager], bl.a.:
”Vores afdeling blev af en anden person gjort bekendt med opslaget. Som det fremgår af opslaget, holder en person blandt andet en flaske vin. På flasken står der blandt andet ”Tillykke med den nye bolig” og længere nede på flasken ”[klager]” og telefonnummer [telefonnummer], som er telefonnummeret til vores afdeling i [by 2]. Rundt om dette billede er der din tekst samt billeder af en ejendom, der er hårdt angrebet af skimmel. Ingen i [by 2] afdelingen kan genkende den viste bolig eller har modtaget henvendelser fra køber eller dig, inden dette opslag på lagt op. På nuværende tidspunkt er de derfor ikke bekendt med hvilken ejendom, der er tale om eller der overhovedet er tale om en ejendom, som de har været involveret i som ejendomsmægler.
Uanset om afdelingen har haft en rolle i denne ejendomshandel finder jeg det meget betænkelig, at modtageren af dit opslag vil forbinde den åbenbart skimmelramte ejendom med vores afdeling i [by 2]. Det er også nærliggende, at modtageren vil forbinde dit opslag med, at de har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med salget af den pågældende ejendom. Der er med andre ord ikke tvivl om, at afdelingen kan forbindes til den pågældende skimmel i ejendommen. Afdelingen er som sagt ikke blevet kontaktet herom og kan ikke genkende den pågældende ejendom, hvilket efter min opfattelse gør dit opslag endnu mere betænkeligt, også set i sammenhæng med din rolle som advokat.
Derfor skal jeg bede dig om en nærmere redegørelse om denne sag, herunder hvilken ejendom det drejer sig om, samt om vores afdeling har været involveret i handlen og ikke mindst formålet med overhovedet at lægge dette opslag op på LinkedIn og dermed til en bredere offentlighed.”
Den 30. oktober 2018 besvarede advokat [B] på vegne af advokat [indklagede] e-mailen af 23. oktober 2018. Han anførte bl.a.:
”I forbindelse med vore klienters køb af ejendommen, har vore klienter oplyst, at de som gave fra mægleren modtog en flaske vin, den vinflaske der er afbilledet på LinkedIn. Alle var lykkelige, men lykken varede ikke ved for køberne, idet de mener efterfølgende at have konstateret skimmel i ejendommen.
Vi er køberne behjælpelige med at søge erstatning i den forbindelse, og så vidt det er oplyst os, har mægler ikke udvist ansvarspådragende adfærd.
Billedet er bragt på LinkedIn i forbindelse med den redaktionelle omtale med det formål i billeder at illustrere hændelsen.
Jeg forstår på din mail neden for, at din klient ikke ønsker mæglernavn/telefonnummer bragt i forbindelse med den redaktionelle omtale.
Opslaget er derfor slettet, og bliver genindrykket uden mæglernavn/telefonnummer.”
Som svar på e-mail af 30. oktober 2018 anførte advokat [A] den 8. november 2018 bl.a.:
”Det står ikke klart, hvorfor ”Billedet er bragt på LinkedIn i forbindelse med den redaktionelle omtale med det formål i billeder at illustrere hændelsen.”
Faktum er, at afdelingen i forhold til modtageren bliver sammenkoblet med den beskrevne sag og dette på trods af, at afdelingen ikke skulle have handlet ansvarspådragende.
Afdelingen savner fortsat en fornuftig forklaring på [indklagede]s indlæg på LinkedIn. Det bliver overladt til afdelingen at tage stilling til det videre forløb, herunder om sagen skal indbringes for Advokatnævnet.”
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
[Klager] har påstået, at advokat [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved i et opslag på LinkedIn at dele et foto af etiketten på en vinflaske med [klager]s navn og telefonnummer i forbindelse med omtale og illustrering af skimmelsvamp i en ejendom.
[Klager] har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at advokat [indklagede] har overskredet grænsen for, hvad advokater kan tillade sig at ytre sig om i det offentlige rum. Advokat [indklagede] har hængt [klager] ud i offentlig sammenhæng på LinkedIn ved at opstille en vinflaske med firmaets navn, logo og telefonnummer og herved sammenkæde dette med en ejendom, der er kraftigt angrebet af skimmelsvamp. Opslaget giver læseren den opfattelse, at [klager] har medvirket til at sælge en ejendom uden at fortælle om det omfattende angreb af skimmelsvamp. Dette bestyrkes af, at det alene er [klager]s navn, der fremgår af opslaget, og at teksten i opslaget direkte henviser til billedet af vinflasken. Skimmelangrebet var imidlertid ikke kendt af [klager], og der er enighed om, at der ikke er handlet ansvarspådragende. Budskabet er bredt ud til advokat [indklagede]s over 21.000 følgere på LinkedIn. Ydermere har advokat [indklagede] givet læseren den opfattelse, at der var tale om en ny sag, selvom der reelt er tale om en ejendomshandel fra 2003.
Det er endelig anført, at der er en grænse for advokaters ret til at ytre sig, og at det var helt unødvendigt at dele billedet med vinflasken, såfremt målet var at skabe fokus på vigtige samfundsaspekter.
Indklagede:
Advokat [indklagede] har påstået frifindelse og har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at opslaget alene gengav et objektivt korrekt faktum på en sober og neutral måde. Formålet med opslaget var at skabe fokus på den kontrast, som hans klienter oplevede ved glæden over at overtage deres drømmehus, som viste sig at være ramt af skimmelsvamp. Dette er en kontrast, som mange af hans klienter oplever, og som er kernen i hans arbejdsområde. Advokat [indklagede]s formål var således at skabe fokus på sit virke. Formålet var derimod ikke at udpege et ansvar hos nogen medvirkende aktører, hvilket opslaget efter hans opfattelse heller ikke var medvirkende til. [Klager]s betænkeligheder ved opslaget er hypotetiske, idet opslaget ikke skabte en tydelig forbindelse mellem [klager] og ejendommens skimmelsvamp, herunder vedrørte kun det ene ud af syv billeder [klager].
Advokat [indklagede] har endvidere anført, at [klager]s interesse i sagen skal vejes op imod advokat [indklagede]s grundlovssikrede ytringsfrihed. Endvidere indtager advokater en særlig stilling i samfundet, og der ligger deri en ret og måske endda pligt til at deltage aktivt i samfundsdebatter, herunder at skabe fokus på vigtige samfundsaspekter, som i dette tilfælde handlede om, at mange desværre oplever livsændrende og i nogle tilfælde økonomisk ruinerende problemer i forbindelse med erhvervelsen af en fast ejendom.
Det er endelig anført, at [klager] i et vist omfang må tåle eksponering af sit eget markedsføringsmateriale, når det lades uden for dennes kontrol, og ligeledes må forvente og tåle, at markedsføringsmaterialet kan fremkomme i situationer som denne.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Advokatnævnet finder, at advokat [indklagede] med sit opslag på LinkedIn er gået videre end berettiget til varetagelse af sin klients interesser, og at han dermed har tilsidesat god advokatskik.
Advokatnævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at [klager] efter opslagets ordlyd blev forbundet til den skimmelramte ejendom, og at det for modtageren var nærliggende at udlede, at [klager] havde et ansvar i den forbindelse. Der er herved lagt vægt på, at advokat [indklagede] indledte opslaget med ordene ”Ny sag tillykke med den nye bolig” hvilket er en direkte henvisning til vinflaskens etikette, hvor [klager]s navn, logo og telefonnummer tydeligt fremgår. Der er endvidere lagt vægt på indholdet af opslaget, der omhandler omfattende skimmelsvamp i købers ejendom, og at billedet af vinflasken var opslået sammen med seks fotos af skimmelsvamp i ejendommen. Nævnet har endelig lagt vægt på, at advokat [indklagede] kunne have formidlet sit budskab uden henvisning til vinetiketten, og at opslaget blev bredt ud til en bredere kreds af modtagere.
Advokatnævnet finder på den baggrund, at advokat [indklagede] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Henset til forholdets karakter, samt til at opslaget blev slettet umiddelbart efter henvendelse fra advokat [A], tildeler Advokatnævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1 advokat [indklagede] en irettesættelse.
Advokat [indklagede] kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
Advokat [indklagede] tildeles en irettesættelse.
På nævnets vegne
Ole Høyer