K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har klager klaget over indklagede.
Sagens tema:
Klager, som er arrestinspektør, har klaget over, at indklagede som beskikket forsvarer for en klient, der var varetægtsfængslet i Arresthuset i (bynavn), har tilsidesat god advokatskik ved forsøg på ”klientfiskeri”, idet indklagede sendte reklameeffekter til sin klient.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 8. oktober 2013.
Sagsfremstilling:
Ved Retten i (bynavns) kendelse af 27. september 2013 blev indklagede beskikket som forsvarer for en klient, der efter grundlovsforhøret blev indsat som arrestant i Arresten i (bynavn).
Indklagede udarbejdede kæreskrift efter fængslingen. Dette blev sendt til klienten den 1. oktober 2013 sammen med forskellige reklameeffekter.
Klager har anført, at der blev fremsendt to T-shirts og to kasketter påtrykt ”[e-mailadresse] [telefonnummer]”.
Indklagede har ved brev af 10. oktober 2013 til sekretariatet oplyst, at der blev fremsendt én kalender, én kuglepen, én T-shirt og én kasket.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
Klager har påstået, at indklagede har tilsidesat god advokatskik ved at sende reklameeffekter til sin klient i arresten, idet den udviste adfærd anses som forsøg på ”klientfiskeri”.
Indklagede:
Indklagede har påstået klagen forhåndsafvist og har til støtte herfor særligt anført, at der ikke synes at være regler, der forhindrer, at effekterne kan sendes til eksisterende klienter som led i advokatfirmaets markedsføring.
Indklagede har endvidere oplyst, at Advokatfirmaet A har en række effekter (kuglepenne, ”muleposer”, kalendere, papir og tøj), hvor firmaets navn, logo mv. fremgår, ligesom firmaet som led i deres markedsføring har en hjemmeside. Dette er ifølge indklagede også almindelig praksis hos andre advokater og firmaer, der ligeledes sender/udleverer reklameeffekterne til deres klienter.
I den forbindelse har indklagede i øvrigt anført, at den generelle markedsføringsværdi af reklameeffekter med teksten ”[e-mailadresse] [telefonnummer]” er lig nul i forhold til arrestanter, der hverken har adgang til internet eller telefon.
Indklagede har ligeledes anført, at det er evident, at han ikke kan ”klientfiske” sin egen klient, og på den baggrund har indklagede gjort gældende, at klagen forhåndsafvises.
Endelig har indklagede fremsendt kopi af Kriminalforsorgens brev af 24. april 2014 til en advokat i en anden sag, hvoraf fremgår, at det er Kriminalforsorgens holdning, at det som udgangspunkt ikke er ulovligt, hvis det ud fra konteksten må antages, at fremsendte effekter er til brug for egne klienter.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 13 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Advokater må alene påtage sig en sag for en klient efter direkte anmodning fra klienten, fra en anden advokat på klientens vegne eller efter anmodning fra en offentlig myndighed eller andet kompetent organ.
Hensynet bag bestemmelsen er at beskytte klienter mod unødigt at blive forstyrret af advokater, som forsøger at skaffe sager. Dette hensyn må i særdeleshed gøre sig gældende, når der er tale om frihedsberøvede klienter, der befinder sig i en særlig sårbar position.
Advokater kan imidlertid markedsføre deres forretning på samme vilkår som andre erhvervsdrivende.
Advokatnævnet lægger ved afgørelsen til grund, at indklagede har sendt de nævnte reklameeffekter, herunder én eller to kasketter og T-shirts påtrykt teksten ”[e-mailadresse] [telefonnummer]”, til sin klient.
Advokatnævnet finder, at udlevering af enkelte reklameeffekter til brug for egne klienter, der opholder sig i et arresthus, ikke kan anses for en overtrædelse af reglerne om god advokatskik, idet der er tale om almindelige markedsføringstiltag over for egen klient, som ikke kan anses for at være direkte henvendelse til potentielle klienter.
Advokatnævnet finder på den baggrund, at indklagede ikke har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og Advokatnævnet frifinder derfor indklagede.
Herefter bestemmes:
Indklagede frifindes.
På nævnets vegne
Jon Stokholm