K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har klager klaget over indklagede.
Sagens tema:
Klager har klaget over, at indklagede, der bistod ham i forbindelse med en bodelingssag, har tilsidesat god advokatskik ved at påtage sig sagen, selvom han var inhabil, hvilket betød, at indklagede senere måtte udtræde af sagen, ved at fortsætte sagen uden at opnå resultater og ved at have rådgivet dårligt.
Klager har desuden klaget over indklagedes salær på 111.945 kr. inkl. moms.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 14. februar 2014.
Sagsfremstilling:
Indklagede udarbejdede i 2007 en ægtepagt for klager og hans daværende ægtefælle. Klager blev skilt den 8. september 2011.
I november 2011 søgte klager bistand hos indklagede i forbindelse med, at der verserede en bodelingssag, hvor klager forinden havde været repræsenteret af en anden advokat.
I e-mail af 7. november 2011 skrev indklagede bl.a. følgende til klager:
”Jeg bekræfter herved, at jeg d.d. har påtaget mig at videreføre forhandlinger med din tidligere hustrus advokat med henblik på deling af jeres bo, hvor dit bodelskrav væsentligst støttes på foretagelsen af vurdering af jeres fælles ejendom og dine dokumenterede udgifter til ejendommens renovering.
Vort salær for rådgivning i familiesager er kr. 1.875,00 + 25% moms pr. time.
Jeg anslår, at jeg i forbindelse med rådgivningen og det efterfølgende arbejde skal anvende 8 timer.
[…]
Jeg skal venligst bede dig deponere a.conto salær kr. 15.000,00 på nedenstående klientkonto mrk. Jnr. 14990.”
Klager indbetalte den 10. november 2011 5.000 kr., og den 2. december 2011 indbetalte han 10.000 kr.
Det fremgår ikke af sagen, som den er forelagt Advokatnævnet, hvad der herefter præcist skete, men indklagede har oplyst, at han bl.a. indledte en dialog med modpartens advokat og udvekslede flere forslag til deling af samejet. På et tidspunkt blev advokat A desuden af skifteretten udpeget som bobehandler i sagen.
Ved faktura af 14. februar 2012 opkrævede indklagede et salær på 18.945,31 kr., og ved faktura af 28. september 2012 opkrævede indklagede yderligere 18.000 kr.
Den 12. juli 2013 indbetalte klager 18.945,31 kr.
På et tidspunkt indgav indklagede angiveligt stævning i sagen på vegne af klager, og ved e-mail af 14. november 2013 skrev indklagede i den forbindelse bl.a. følgende til klager:
”Under henvisning til de advokatetiske reger vi det være rigtigst om du vælger en anden advokat end mig til at køre sagen mod [ægtefællens navn].
Særligt vil det være forbundet med problemer såfremt jeg skal afgive vidneforklaring for retten med hensyn til tilblivelsen og forståelsen af ægtepagten.”
Indklagede anbefalede samtidig klager at antage advokat B, hvilket klager gjorde.
Den 21. januar 2014 indgav advokat B på vegne af klager stævning mod den tidligere ægtefælle.
Ved brev af 31. januar 2014 fremsendte indklagede en faktura med et salærkrav på 75.000 kr. inkl. moms.
Det fremgik af opgørelsen i forbindelse med fakturaen, at klager havde betalt i alt 33.945,31 kr. inkl. moms, hvorfor indklagede opgjorde sit tilgodehavende til 78.000 kr. inkl. moms.
Indklagede har i forbindelse med klagesagen fremlagt et time- sagsregnskab, hvoraf det fremgår, at der er registeret ca. 55 timers arbejde på sagen.
Indklagede har desuden oplyst, at han i forbindelse med hver faktura har sendt en time- sagsregnskab til klager, hvoraf det fremgik, hvor mange timer, der da var brugt på bistanden i sagen.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
Adfærdsklagen:
Klager har påstået, at indklagede har tilsidesat god advokatskik ved at påtage sig at føre sagen om bodeling, selvom han – fordi han havde lavet ægtepagten, der lå til grund for bodelingen – var inhabil, hvilket betød, at indklagede senere måtte antage en anden advokat.
Klager har desuden påstået, at indklagede har tilsidesat god advokatskik ved at fortsætte med at forsøge en forligsmæssig aftale med modparten, selvom det ikke gav resultat, og ved at rådgive forkert.
Salærklagen:
Klager har påstået nedsættelse af salæret under hensyn til, at indklagede oprindeligt oplyste, at han forventede, at bistanden ville udstrække sig til 8 timer, hvilket svarede til et salær på 18.750 kr. inkl. moms, og under hensyn til at det ikke var aftalt, at det skulle blive dyrere end dette.
Klager har desuden anført, at timesagsregisteringen ikke svarer til virkeligheden, idet der er ”rundet op”, og der ikke var sket noget i sagen, mens indklagede har varetaget den.
Indklagede:
Adfærdsklagen:
Indklagede har påstået frifindelse og har til støtte herfor anført, at sagen blev fremmet behørigt ved kommunikation med klager og med modparten, at indklagede ikke var inhabil i forbindelse med bistanden til klager, og at der ikke er begået fejl.
Salærklagen:
Indklagede har påstået, at salæret bør godkendes, da sagen udviklede sig i forhold til det oprindeligt aftalte.
Indklagede har i den forbindelse anført, at klager modtog en faktura og en timeopgørelse, da timeforbruget var på 8 timer, hvorefter det blev aftalt, at arbejdet skulle fortsætte, at der er sket en kulancemæssig nedsættelse med 14 %, og at salæret er rimeligt i forhold til arbejdet med sagen.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 3 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Adfærdsklagen:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Det forhold, at indklagede oprindeligt udfærdigede ægtepagten, der senere lå til grund for bodelingen, betød, at indklagede, allerede da han påtog sig at repræsentere klager i forbindelse med bodelingen, befandt sig i en interessekonflikt, idet der var tvist i bodelingssagen. Ved under disse omstændigheder at påtage sig at repræsentere klager i bodelingssagen – med den konsekvens, at indklagede senere måtte udtræde af sagen – har indklagede tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Advokatnævnet finder, som sagen er forelagt nævnet, at det ikke er godtgjort, at indklagede ved selve sin behandling af sagen, herunder rådgivningen af klager og det forhold, at indklagede efter det oplyste længe søgte at opnå en forligsmæssig løsning af sagen, har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Advokatnævnet pålægger på den baggrund i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, indklagede en bøde på 10.000 kr.
Indklagede kan indbringe Advokatnævnets afgørelse for retten inden for 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Salærklagen:
Efter retsplejelovens § 126, stk. 2, må en advokat ikke kræve højere salær for sit arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt.
Det opkrævede salær skal ses i forhold til bl.a. sagens betydning og værdi for klienten, sagens udfald, arten og omfanget af det arbejde, advokaten har udført, og det med sagen forbundne ansvar.
Advokatnævnet lægger til grund, at indklagedes udtræden af sagen i november 2013 skyldtes den ovenfor nævnte interessekonflikt og den betydning, som indklagede forventede, at interessekonflikten ville kunne få under retssagen, hvorfor den bistand, som indklagede ydede til klager, reelt ikke havde nogen værdi for klager.
Salæret kan herefter ikke anses for rimeligt, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2.
Advokatnævnet bestemmer herefter i medfør af retsplejelovens § 146, stk. 1, på baggrund af en samlet vurdering af sagen, at salæret skal bortfalde.
Advokatnævnet pålægger indklagede at betale det eventuelt for meget modtagne salær tilbage til inden 4 uger. Ud over salæret skal indklagede betale renter af beløbet. Renten er sædvanlig procesrente; det vil sige Nationalbankens udlånsrente med tillæg af 7 % (dog 8 %, hvis advokaten har modtaget salæret efter 1. marts 2013). Udlånsrenten kan oplyses af pengeinstitutterne. Beløbet skal forrentes fra det tidspunkt, hvor indklagede modtog beløbet som betaling, til det tidspunkt, hvor indklagede betaler beløbet tilbage.
Herefter bestemmes:
Indklagede pålægges en bøde på 10.000 kr.
Indklagedes salær på 111.945 kr. inkl. moms bortfalder.
På nævnets vegne
Elisabeth Mejnertz