K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har advokat [A] klaget over [indklagede], [bynavn 1].
Klagens tema:
Advokat [A] har på vegne af [selskab 1], klaget over, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved på Facebook at fremsætte udokumenterede beskyldninger om [selskab 1’s] produkt.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 4. juli 2017.
Sagsfremstilling:
[Indklagede] har oplyst, at hans klient, [X], den 2. oktober 2016 mistede det yderste af sin lillefinger, idet fingeren kom i klemme i et tørrestativ fra [selskab 1].
[Indklagede] rettede på denne baggrund på vegne af [X] ved brev af 3. november 2016 henvendelse til [selskab 2] i henholdsvis [land 1] og Danmark. [Selskab 1] er en del af [selskab 2] gruppen, [selskab 2 & co.]. Han oplyste i brevet om ulykken og opfordrede selskabet til at ændre tørrestativet og til at betale [X] kompensation for personskade. [Indklagede] oplyste i den forbindelse, at [X] var villig til at underskrive en fortrolighedserklæring og lukke sagen uden en retssag og offentlig omtale, hvis hun blev tilbudt en rimelig godtgørelse, og såfremt [selskab 1] ændrede tørrestativet, så fremtidige kunder undgik risikoen for at miste en finger. [Indklagede] vedlagde billeder af tørrestativet og den beskadigede finger.
Ved e-mail af 30. december 2016 til advokat [A], som repræsenterede [selskab 1], vedlagde [indklagede] en e-mail, der demonstrerede, hvordan tørrestativet fungerede som en saks. Han oplyste samtidig, at [X] var motiveret for at dele videoen på sociale medier sammen med billederne af den afskårne finger, hvis [selskab 1] ikke straks bekræftede, at selskabet stoppede med at producere og sælge de fingerklippende tørrestativer.
Ved e-mail af 12. januar 2017 til advokat [A] oplyste [indklagede] bl.a.:
”Min klient er ved at miste tålmodigheden, hvis vi ikke har fået en tilbagemelding inden udgangen af indeværende måned, vil der blive taget de relevante retslige skridt og sende budskaberne via sociale medier.”
Den 16. marts 2017 blev der afholdt et møde mellem [selskab 1] og [X], hvor [selskab 1] foretog en nærmere teknisk gennemgang af tørrestativet.
[Indklagede] skrev den 19. maj 2017 via facebooksiden [advokatpartnerselskab] følgende på [selskab 1’s] hjemmeside:
“Be carefull about [selskab 1] Fingercutting drying rack – They do not want to stop production nor change anything about the product that did this.
If you have had similar or other bad situations with [selskab 1], please do not hesitate to contact us.”
Facebookopslaget var ledsaget af et billede af den beskadigede finger.
Den 23. maj 2017 skrev [indklagede] via [advokatpartnerselskab] følgende på [selskab 2’s] facebookside:
“[Selskab 2] does not want to stop production of the fingercutting drying rack – HELP US share this!”
Facebookopslaget var ledsaget af et billede af den beskadigede finger.
På denne baggrund rettede advokat [A] ved e-mail af 31. maj 2017 henvendelse til [indklagede] og anmodede med henvisning til facebookopslagene om, at [indklagede] straks ophørte med at formidle sådanne udsagn og upassende fotos i tilknytning til [selskab 1]. Advokat [A] gjorde endvidere gældende, at [indklagede] handlede i strid med de advokatetiske regler og markedsføringslovens §§ 1 og 3 samt muligvis også straffelovens regler og Facebooks retningslinjer.
Advokat [A] tog endvidere på vegne af sin klient, [selskab 1], forbehold om at gøre [advokatpartnerselskab] og [indklagede] personligt erstatningsansvarlig for ethvert tab som [selskab 1] måtte lide som følge af [indklagedes] formidling og udbredelse af skadelige udsagn om [selskab 1] og selskabets produkter.
Med henvisning til, at [indklagede] tidligere havde varslet, at [X] også var indstillet på at sprede de skadelige budskaber om [selskab 1] og selskabets produkter via de sociale medier, tog advokat [A] desuden forbehold for på vegne af [selskab 1] ligeledes at gøre [X] erstatningsansvarlig, såfremt truslen måtte blive aktualiseret.
Ved e-mail af samme dato til advokat [A] henviste [indklagede] til, at det på mødet den 16. marts 2017 blev aftalt, at [selskab 1] ville iværksætte tiltag, så lignende skader kunne undgås, men at dette ikke var sket endnu.
[Indklagede] oplyste endvidere, at baggrunden for facebookopslaget var, at [selskab 1] trods opfordret hertil fortsat ikke havde foranlediget en advarsel eller tilbagekaldelse af produktet, og at [X] ønskede, at andre forbrugere ikke skulle lide samme skade, som hun havde lidt, hvorfor det fandtes legitimt at bringe en advarsel, når [selskab 1] ikke havde iværksat de lovede tiltag.
[Indklagede] anmodede desuden advokat [A] om at oplyse, om [selskab 1] bestred, at selskabets produkt havde forårsaget skaden på [X’] finger.
Ved e-mail af 7. juni 2017 til advokat [A] rykkede [indklagede] for svar på sin e-mail af 31. maj 2017.
Advokat [A] svarede ved e-mail af samme dato til [indklagede] bl.a., at [selskab 1’s] produkter udelukkende blev markedsført, hvis der forelå de fornødne godkendelser, hvilket også var tilfældet med det omtvistede tørrestativ. Advokat [A] gjorde derudover gældende, at der i forhold til [X’] skade var tale om et hændeligt uheld. [Selskab 1] var på denne baggrund ikke juridisk forpligtet til at tilbagekalde sit produkt eller til at udbetale erstatning til [X], hvorfor [X’] krav herom ikke kunne imødekommes. Advokat [A] præciserede endvidere, at [selskab 1] på mødet den 16. marts 2017 ikke stillede en tilbagekaldelse af produktet i udsigt, men lovede at foretage en vurdering af produktet i lyset af [X’] oplysninger om det passerede. Dette var sket, hvilket havde ført til ovennævnte konklusion.
Ved e-mail af samme dato til advokat [A] anmodede [indklagede] om at modtage kopi af de omtalte godkendelser og oplyste endvidere, at han under en eventuel retssag ville fremsætte en processuel provokation, hvis han ikke modtog kopi af godkendelserne.
Ved e-mail af 14. august 2017 til Sikkerhedsstyrelsen oplyste [indklagede] om ulykken og vedhæftede billeder af tørrestativet og [X’] beskadigede finger samt en video, der illustrerede, hvordan tørrestativet kunne klippe en blyant.
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
Advokat [A] har påstået, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved på Facebook at fremsætte udokumenterede beskyldninger om [selskab 1’s] produkt ved anvendelse af upassende og stødende fotos.
Advokat [A] har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at [indklagede] ved sine opslag på Facebook langt har overskredet, hvad der må forventes af en advokat, der udfører sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger.
Advokat [A] har endvidere anført, at [indklagede] på et udokumenteret grundlag forsøger at sprede dårlig omtale af [selskab 1] ved i opslagene at opfordre personer til at rette henvendelse, hvis de har lignende beskyldninger mod [selskab 1].
[Indklagede] fremsatte ved brev af 3. november 2016 krav om erstatning, men han redegjorde ikke for, hvordan erstatningskravet skulle opgøres, herunder hvordan [X] skulle være berettiget til erstatning for personskade, der ifølge méntabellen takseres til mindre end 5 %. Det må således være kravstiller, som udfærdiger en tabsopgørelse og argumentation herfor, hvilket ikke er sket.
Advokat [A] har endvidere anført, at det af den fremlagte korrespondance fremgår, at parterne drøftede muligheden for at trække produktet af markedet og det juridiske grundlag for at udbetale erstatning.
Advokat [A] har endvidere henvist til, at [selskab 1] har de fornødne produktgodkendelser.
Indklagede:
[Indklagede] har påstået frifindelse og har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at det igennem hele forløbet har været [X’] ønske, at andre ikke skulle lide samme skade, og at producenten burde medvirke til at forebygge dette. Baggrunden for opslagene på Facebook var alene at advare offentligheden imod brugen og produktionen af tørrestativet, idet producenten ikke ønskede at tilbagekalde eller advare mod produktet.
[Indklagede] har endvidere gjort gældende, at det efter hans opfattelse er helt legitimt og ikke i strid med god advokatskik at advare imod et farligt produkt med henblik på at undgå en lignende skade. [indklagede] medgiver, at billedet af [X’] beskadigede finger kan virke voldsomt, men det er den skade, som produktet har forvoldt, og [indklagede] finder, at hensynet til at undgå at andre påføres personskade må veje tungt.
[indklagede] har endvidere anført, at han trods anmodninger om at få fremsendt de fornødne produktgodkendelser fortsat ikke har modtaget disse.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 5 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Advokatnævnet finder, at [indklagede] er gået langt videre end berettiget varetagelse af sin klients interesser tilsiger ved sine opslag via facebooksiden [advokatpartnerselskab] på henholdsvis [selskab 1’s] og [selskab 2’s] facebooksider.
Advokatnævnet har herved lagt vægt på, at [indklagede]s opgave som advokat er at varetage sin klients interesser ved anvendelse af det retlige system for derigennem at få fastlagt et eventuelt produkt- og erstatningsansvar, og at [indklagede] ved opslagene forsøgte at presse modparten på en urimelig måde.
Advokatnævnet finder på denne baggrund, at [indklagede] groft har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og Advokatnævnet pålægger derfor i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, [indklagede] en bøde på 20.000 kr.
[Indklagede] kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
[Indklagede] pålægges en bøde til statskassen på 20.000 kr.
På nævnets vegne
Jørgen Lougart