K E N D E L S E
Sagens parter:
I denne sag har klager klaget over indklagede.
Klagens tema:
Klager har klaget over, at indklagede har tilsidesat god advokatskik ved at have repræsenteret begge parter ved oprettelse af ægtepagt, og derefter kun repræsenteret den ene part i en retssag. Klager har endvidere klaget over, at indklagede har brugt et groft krænkende sprogbrug samt har fremført kommentarer grænsende til trusler.
Datoen for klagen:
Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 13. januar 2015.
Sagsfremstilling:
I 2012 blev indklagede kontaktet af X, der anmodede ham om at bistå hende med oprettelse af en ægtepagt, efter hvilken et kontant indestående på 491.000 kr. på en bankkonto skulle være X’s særeje, mens der i øvrigt skulle være fælleseje mellem hende og ægtefællen klager. Hun havde oplyst, at de var enige om det og enige om at betale udgiften til ægtepagt med halvdelen hver.
Opdraget blev bekræftet ved e-mail af 25. juli 2012 til X, hvor indklagede bl.a. anførte:
”Jeg sender Jer herefter et udkast til ægtepagt for Jeres kommentarer.”
Indklagede oprettede udkast til ægtepagt og sendte den til X der meddelte, at de var enige, hvorefter de underskrev den ved brug af NEM ID. Indklagede anmeldte ægtepagten til tinglysning den 13. september 2012 og sendte dagen efter en faktura stilet til begge ægtefæller. Fakturaen blev betalt.
I marts 2014 blev indklagede kontaktet af X, der oplyste, at der verserede en bodelingssag mellem hende og klager ved skifteretten. De var blevet separeret i november 2012 og skilt den 14. maj 2013.
Indklagede skrev et brev til skifteretten og mødte sammen med X den 23. juni 2014 i skifteretten, hvor sagen blev sluttet, da der ikke i det kortvarige ægteskab var fællesboaktiver, der kunne gøres til genstand for bodeling på daværende tidspunkt.
Under mødet fremkom oplysning om, at der var udtaget stævning mod X med påstand om, at ægtepagten var ugyldig.
I september 2014 modtog X en stævning, og indklagede udarbejdede svarskrift den 10. november 2014, hvoraf bl.a. fremgår:
”På et tidspunkt fik sagsøgte mistanke om, at sagsøger brugte mange penge – endog rigtig mange penge – på druk, hash og prostituerede. Sagsøger erkendte forholdet, og lovede at ophøre hermed.
[…]
Ægtepagten blev ikke oprettet med henblik på senere separation og bodeling, men udelukkende efter at sagsøgte opdagede, at sagsøger fortsatte sit forbrug af alkohol, hash og prostituerede.”
Parternes påstande og anbringender:
Klager:
Klager har påstået, at indklagede har tilsidesat god advokatskik ved usandt at have påstået at have repræsenteret begge parter ved udfærdigelse af ægtepagt, hvorefter han kun repræsenterede den ene part i retten. Endvidere har klager påstået, at indklagede har tilsidesat god advokatskik ved at have brugt et groft krænkende sprogbrug, samt fremført kommentarer grænsende til trusler.
Klager har til støtte herfor særligt gjort gældende, at indklagede har anført, at han alene repræsenterede X, men han havde faktureret dem begge for arbejdet med ægtepagten, og indklagede opfordrede ham ikke til at søge egen juridisk bistand, da ægtepagten blev fremsendt til digital underskrift pr. e-mail. Endvidere var der rettet i kontonummer og bank i den ægtepagt, som han havde modtaget pr. e-mail, i forhold til den ægtepagt, som han havde underskrevet på.
De krænkende bemærkninger, som indklagede havde skrevet, gav anledning til, at klager følte sig psykisk presset og mente, at det burde opfattes som trusler.
Indklagede:
Indklagede har påstået frifindelse og har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at han alene repræsenterede X i forbindelse med udfærdigelse af ægtepagten, og det var efter X’s instruktion, at fakturaen var stilet til begge parter og den var blevet betalt uden indsigelse.
Indklagede har endvidere anført, at den sprogbrug, der blev anvendt i svarskriftet var indhold/sprogbrug, der kom fra X, og svarede til det, der blev anført af hende under mødet i skifteretten.
Advokatnævnets behandling:
Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 5 medlemmer.
Nævnets afgørelse og begrundelse:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
Indledningsvis bemærkes, at ifølge retsplejelovens § 147 b, stk. 2, skal en adfærdsklage indgives til Advokatnævnet inden der er gået 1 år fra det tidpunkt, hvor klager er blevet bekendt med det forhold, der klages over. Oprettelse af ægtepagten fandt sted i september 2012, og den del af klagen, der vedrører fejl ved denne, herunder rettelse af bankkonto, skulle have været indgivet til Advokatnævnet inden et år efter det tidpunkt, hvor klager blev bekendt med forholdet. Advokatnævnet afviser derfor denne del af klagen med bemærkning, at der ikke foreligger rimelig grund til fristoverskridelsen.
For så vidt angår klagen i øvrigt finder Advokatnævnet, at det påhvilede indklagede på en klar og entydig måde at gøre det klart for klager, at han alene repræsenterede X og hendes interesser; dette særligt i en situation, hvor det var forudsat, at X og klager skulle dele omkostningerne forbundet med ægtepagtens oprettelse. En sådan præcisering af opdraget burde ligeledes have været ledsaget med en opfordring til klager om at søge egen juridisk bistand.
Således som sagen er oplyst, finder Advokatnævnet, at opdraget i realiteten har haft karakter af stiftelse eller berigtigelse af et retsforhold, hvorom X og klager var enige om indholdet. Advokatnævnet har i den forbindelse særligt lagt vægt på, at indklagede i e-mailen af 25. juli 2012, hvori han bekræftede opdraget og gav prisoplysning, anførte: ”Jeg sender Jer herefter et udkast til ægtepagt for Jeres kommentarer”, og at parterne anmodede om, at fakturaren blev udstedt til begge.
En advokat, som har bistået parter med parter med stiftelse eller berigtigelse af et retsforhold, må ikke efterfølgende bistå den ene af parterne i en tvist om samme retsforhold, hvis bistanden kan have betydning for den anden part, og Advokatnævnet finder, at indklagede har bragt sig i en interessekonflikt ved at bistå X i den senere sag om ægtepagtens gyldighed. Indklagede har derfor tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Advokatnævnet finder derimod ikke, at indklagede har tilsidesat god advokatskik ved de i svarskriftet fremførte ytringer. Advokatnævnet har i den forbindelse særligt lagt vægt på, at postulaterne hidrørte fra X, hvilket X ifølge indklagede fremførte på mødet i skifteretten, og indklagede er derfor ikke gået videre end berettigede hensyn til klientvaretagelsen tilsiger.
Advokatnævnet finder på den baggrund, at indklagede har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og Advokatnævnet pålægger derfor i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, indklagede en bøde på 10.000 kr.
Indklagede kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.
Herefter bestemmes:
Indklagede en bøde til statskassen på 10.000 kr.
På nævnets vegne
Jørgen Lougart